Berlingske Business

Hubba Bubba-manden

Hubba Bubba-manden - 1
Foto:

Et tyggegummiangreb på SAS har sendt Ryanairs nye nordiske chef i spalterne. Ifølge ham selv kommer der flere af den slags angreb.

Han har aldrig beskæftiget sig med luftfart, og hans tidligere arbejdsplads var den britiske stålfabrik Corus. Alligevel er den 25-årige svensker Erik Elmsäter blevet den nye nordiske chef for Ryan-air. De fleste i et nyt job vil nok mene, at man gør klogt i at træde varsomt den første periode, men det er ikke nødvendigt, hvis man spørger den nyudnævnte chef for det kontroversielle luftfartsselskab.

Bare ganske få dage efter sin ansættelse lavede han en næsten »klassisk« Ryanair, da han tidligere på ugen gik i flæsket på det skandinaviske luftfartsselskab SAS og sagde, at SAS ikke var mere værd end ét stykke Hubba Bubba-tyggegummi og ville blive solgt til Lufthansa. Udtalelsen er som skræddersyet til Ryanairs traditionelle retorik over for konkurrenterne, og ikke mindst SAS. Derfor må man sige, at svenske Erik Elmsäter tilsyneladende er den rette chef for Ryanair i Norden, så længe han har medierne med sig og skaber opmærksomhed om Europas største lavprisselskab.

Erfaring unødvendig
Umiddelbart skulle man tro, at et job hos Ryanair med ansvar for det nordiske marked ville kræve en person med erfaring og et tilpas stort indblik i luftfartsindustrien, men igen overrasker Erik Elmsäter, eftersom han aldrig tidligere har arbejdet inden for branchen. I et af de yderst få interview, der er lavet med det ubeskrevne blad, fortæller han til det svenske nyhedsmedie, Dagens Media, at han bare så jobannoncen på Ryanairs hjemmeside og søgte stillingen. Den økonomiske krise tvang ham væk fra den britiske stålgigant, hvor han var salgschef i ét år.

»50 procent af virksomhedens eksistensgrundlag forsvandt, 5.000 medarbejdere er sagt op og det fik mig til at tænke over, om det ikke var på tide at se sig om efter nye udfordringer, og så fandt jeg annoncen på Ryanairs hjemmeside,« sagde Erik Elmsäter til Dagens Media tidligere på ugen.

Flere PR-stunts
Ryanairs kontroversielle topchef Michael O’Leary har tidligere meldt ud, at han ansætter folk ud fra kriteriet om, at de ikke har erfaring inden for luftfart, fordi han mener, at deres forretningsevner er langt vigtigere. Og i forbindelse med Erik Elmsäters ansættelse har Ryanairs overordnede salgs- og marketingschef sagt, at Erik Elmsäter er valgt ud fra sin erfaring inden for markedsføring, da han var salgschef hos Corus.

Berlingske Business har talt med Erik Elmsäters tidligere chef hos Corus, og han kan godt nikke genkendende til Erik Elmsäters offensive udmeldinger.

»Han er en person, der er fremme i skoene og hurtig til at få nye ideer. Han er god til at omstille sig og en innovativ person,« siger Declam Rilloy, som hjalp Erik Elmsäter med at finde et sted at bo i Dublin, da han arbejdede for Corus. I dag bor han stadig i Dublin.

Erik Elmsäter lader altså til at passe ind i Ryanairs strategi om en offensiv markedsføring. Og ifølge Kristian Anders Hvass, adjunkt med speciale i luftfart fra CBS, har den unge svensker fat i noget rigtigt.

»Det er en god måde at få omtale på. Han markerer sig lige i medierne og siger, at her er jeg. Selve udtalelsen er der ikke noget nyt i, men han bruger nogle andre adjektiver, som f.eks. Hubba Bubba, og det skaber tilsyneladende mere opmærksomhed. Han virker som en farverig person, der passer godt til Ryanairs og Michael O’Learys stil.«

Erik Elmsäters nye job hos Ryanair er længder fra hans job hos Corus, som var meget bureaukratisk, siger han. Nu glæder han sig til at kunne være mere spontan, og ikke nok med det, så er hans angreb på SAS ikke det sidste af den slags, vi har set. Til Dagens Media lover han flere overraskelser og såkaldte PR-stunts.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen