Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Hold styr på Balder over sms

.
Foto: Martin Dam Kristensen

Når din firbenede ven kommer på afveje, kan du sende en sms – og få svar på, hvor din hund befinder sig. Sådan lyder forretningsideen bag firmaet Orbilo.

En udflugt. For at strække benene for alvor. Og give den gas ud over markerne. King, Balder, Jessie og alle de andre firbenede venner, som har en tendens til at snige af sted i løb, når de får mulighed for fri leg eller selv formår at snøre sig fri af halsbåndet, kan nu spottes ved at sende en sms eller mms, hvorigennem du kommunikerer med en GPS-tracker, der er på størrelse med en tændstikæske og fastgjort om halsen på hunden.

På mobilen modtager du så enten en sms med adressen og en koordinat over, hvor hunden befinder sig, eller en mms, som desuden rummer et kort.

Sådan lyder konceptet bag GPS-trackeren Petlink, som virksomheden Orbiloc lancerede på det danske marked i juni i år.

Det er Jan Jægergaard, som har en baggrund inden for it, økonomi, salg og markedsføring i virksomheden Royal Canin, men efter 16 år i virksomheden ikke længere kunne modstå ønsket om at starte egen virksomhed – og derfor fik ideen til at udvikle en GPS-tracker, der kan hjælpe hundeejere med at holde styr på deres firbenede venner.

Læs ekspertens vurdering af Petlink.

Kompliceret projekt

- Jeg havde et ønske om at lave noget selv – og så dukkede ideen pludselig op. Jeg startede med at afsøge markedet både nationalt og internationalt sideløbende med mit job, men efter noget tid valgte jeg sammen med en række partnere at arbejde med projektet fuld tid. Vores ambitionsniveau var højt fra start, og vi kunne ikke finde en eksisterende teknologi, som var god nok, så vi kastede os ud i at udvikle et fra grunden, lyder det fra Jan Jægergaard.

For omkring to år siden testlancerede virksomheden GPS-trackeren i Sverige, hvor der opstod en del problemer.

- Vores mål har været at lave en GPS-tracker, som er lille, let og vandtæt og samtidig skal have et velfungerende softwaresystem. Og udviklingsprocessen viste sig at være noget af en mundfuld – også større end vi havde forventet. Der var nogle børne-
sygdomme, som det tog os noget tid at få luget ud i. Vi har de seneste to år arbejdet på at få produktet stabiliseret og er nu nået et niveau, vi er tilfredse med, lyder det fra iværksætteren, der i dag er adm. direktør i Orbiloc, som han driver sammen med tre øvrige partnere, men han sidder på aktiemajoriteten.

Hvilket marked vil I ramme?


- Vores målgruppe er hundeejere – generelt set. De kan så deles op i to. De almindelige hundeejere og de mere professionelle, der går på jagt eller dyrker sport sammen med deres hund. Markedsmæssigt satser vi på Sverige og Danmark samt Norge senere på året. Vi har fået flere henvendelser fra udlandet, men har valgt at tage det lidt stille og roligt i forhold til planerne i udlandet. Det handler om i første omgang af få
det hele på plads i Skandinavien.

Hvad er forretningsmodellen? Hvordan tjener I penge?


- Det gør vi gennem salg af GPS-enheden via forhandlernet i Sverige samt både forhandlernet og onlinesalg i Danmark. Vi er pt. i gang med at opbygge et forhandlernet – og har henvendt sig til en række potentielle af slagsen som eksempelvis jagtbutikker, veterinærer etcetera. Derudover tjener vi penge på den service, der er tilknyttet enheden. Brugerne af GPS-trackeren skal for at kunne bruge onlinedelen og værktøjet over sin mobiltelefon betale et abonnement på 99 kr. per måned de første seks måneder. Det kan herefter fravælges, hvis man i stedet ønsker at betale for forbruget, hvilket er lidt dyrere.

Hvordan markedsfører I virksomheden?

- Det sker via pr-arbejde - både bredt og til mere specifikke hundegrupper og lignende nicher, der knytter sig til at have hund. VI har specifikt annonceret lidt i eksempelvis klubblade, hvor vi på forhånd ved, at vi rammer rigtigt i forhold til at nå ud til hundeejere. Derudover har vi en ret stor database, som at bruge til direct marketing over mail, ligesom vi gør en indsats for at markedsføre produktet på nettet på forskellige måder.

Hvor stor kapital har I til at løbe forretningen i gang?

- Til dato har vi brugt fire millioner kroner på at udvikle GPS-trackeren. Der har været tale om en mere omfattende proces med produktudvikling end forventet. Vi har på nuværende kapital til at komme godt i gang, og skulle det mod forventning blive
nødvendigt at tilføre kapital, så er vi ejere indstillede på at stille det til rådighed personligt.

Hvornår budgetterer I med overskud?

- 2012 - vi skal først have en drift i gang nu. Det er det, vi står over for pt. Og så skal vi have lidt løn.
 
Hvad er det for udfordringer I står over for netop nu?

- Lige nu handler det om salg og markedsføring – og ikke mindst om at være tålmodig. Der er gået omkring to-tre år med at få lanceret GPS-trackeren i Danmark, så nu handler det om at få fuld fart på salget – og få arbejdet mod at generere overskud, selv om det kommer til at tage noget tid.

Læs ekspertens vurdering af Petlink.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen