Berlingske Business

Her kan du tjene kassen i Europa

Her kan du tjene kassen i Europa - 1
Zürich har Europas bedst betalte lønmodtagere. Her ses Fraumuenster kirke (tv) og St. Peterskirken i Zürich. Foto:

København ligger højt på listen, men er til gengæld også her, hvor du skal betale allermest i skat.

Kan du lide fornemmelsen af en ordentlig lønpakke? Så flyt til Schweiz. Det er nemlig her, du finder de to byer, som har de bedst betalte lønmodtagere i Europa ifølge en ny lønundersøgelse, der blev offentliggjort i onsdags. Beboerne i Zurich, i den tysktalende del af landet, tjener i gennemsnit $22,60 i timen efter skat, mens de fransktalende beboere i Geneve i gennemsnit tjener $20,40 i timen.

Læs mere baggrund om historien: Europas bedst betalte storbyer Billedserie til historien: Verdens hårdest ramte økonomier

Billedserie: Europas ejendomsmarkeder i frit fald

Billedserie: Omkostningerne ved forbrugsfesten

Her koster det kassen: Verdens dyreste byer at bo i

Billedserie: Verdens dyreste fastfood

Lønningerne er ikke nær så gode i Kiev, Ukraine. De ligger på sidstepladsen. Lønmodtagerne tjener her så lidt som $2,40 i timen i gennemsnit, eller blot lidt over en tiendedel af, hvad schweizerne tjener.

Bag tallene

Resultaterne stammer fra Swiss Banks UBS "Price and Earnings"-undersøgelse, som undersøger købekraften i 73 byer på globalt plan. Dataene blev indsamlet ved at undersøge timelønnen inden for 14 forskellige erhverv, idet man medregnede arbejdstid, betalt ferie og lovmæssig ferie, og konvertere dem til amerikanske dollar over seks uger fra starten af marts til midten af april 2009. Rapporten målte nettolønnen pr. time, bruttolønnen pr. time, skat og sociale bidrag, feriedage samt det antal dage, en medarbejder skulle arbejde for at kunne købe en iPod Nano med 8 gigabyte.

Placeringerne viser en stor lønskævhed mellem regionerne, med gennemsnitlige timelønninger for Western Europe på $20,20 og for Østeuropa på kun lidt over en fjerdedel af dette, eller $5,50. Mens bilmekanikere i Zürich i gennemsnit tjener $43.100 om året efter skat, tjener deres kolleger i Dublin $34.800, og i Warszawa tjener de blot $7.500. Mens en bankfuldmægtig i Paris i gennemsnit vil tjene $58.600 om året og arbejde 35 timer om ugen, vil man tjene $11.200 i Budapest og arbejde 7 timer længere.

Disse skævheder har stort set ikke rykket sig i tre år.

“Det er ikke et spørgsmål om år, men nærmere over det næste eller de næste to årtier, at levestandarden vil blive mere ensartet over hele EU, og lønningerne i Østeuropa begynder at hale ind på Vesten”, siger Brian O’Reilly, som er direktør for global equities strategy hos UBS wealth management.

I den østeuropæiske region er der også stort skel mellem job i den offentlige og den private sektor. F.eks. vil lærere i Moskva eller Kiev i gennemsnit tjene $7.180 om året, mens produktchefer i den private sektor i disse byer tjener 2,3 gange så meget, nemlig omkring $16.780. I Vesteuropa tjener man omkring $46.400, hvis man er leder, men det er kun 1,4 gange mere, end hvad lærere i samme region tjener ($32.480).

En årsag til dette er, at nogle af de virksomheder, der betaler mest i Østeuropa ikke er lokale, men multinationale virksomheder. “Hvis vi var en udenlandsk multinational virksomhed, ville vi kigge nærmere på Østeuropa. Her er leveomkostningerne meget lavere”, udtaler O’Reilly. Og arbejdskraften er også billigere.

Arbejdsgiverne vælger klogt

Høje lønninger i lande som Schweiz og København har deres ulemper, da de forhindrer internationale virksomheder i at slå sig ned her. Det er næsten med sikkerhed derfor, at Google etablerede en afdeling i Wroclaw i Polen for ca. 3 år siden. Østeuropæerne er ganske enkelt billigere at ansætte, da de effektivt underbyder deres naboer i Vesten.

I den anden yderlighed finder man Danmark og Liechtenstein som de dyreste steder at ansætte folk ifølge Federation of European Employers, som har base i London og som fremlægger data om gennemsnitlige internationale lønninger for at hjælpe virksomheder med at afgøre, hvor meget de skal betale deres udenlandske ansatte. “Mange af vores arbejdsgivermedlemmer er rykket ind i Østeuropa,” udtaler Robin Chater, som er generalsekretær for Federation of European Employers.

Svingende valutaer

Det største fald i forhold til lønninger er sket i London. For tre år siden lå den engelske hovedstad nr. 2, men er nu faldet 19 pladser til plads nr. 21. Hvorfor? Det faldende pund har gjort Londons lønmodtagere ca. 25 % billigere for multinationale virksomheder i den første halvdel af 2009 end de var for tre år siden.

Top ti

1.Zurich 2.Geneva 3.Dublin 4.Luxembourg 5.Copenhagen 6.Oslo 7.Helsinki 8.Munich 9.Frankfurt 10.Brussels

Klik her for at se hele listen.

Mens dette måske ærgrer beboerne i London, mener O’Reilly, at det rent faktisk kan være med til at gøre storbyen mere konkurrencedygtig. London er allerede på vej opad på listen igen, da pundet stiger i værdi; sterling gik for $1,40 i marts, men for $1,65 i onsdags.

Polakker, der arbejder i London, var ikke så heldige i dette valutaspil, eftersom den polske zloty steg omkring 8,5 % i forhold til det engelske pund mellem marts og april 2009. Det betød, at en polsk arbejder, som normalt ville kunne sende f.eks. 200 pund ($330) fra United Kingdom til Polen hver måned, ville skulle arbejde omkring halvanden time ekstra hver dag for at opveje det svagere pund ifølge undersøgelsen fra UBS.

Høje skatter

En sidste ting, der skal nævnes omkring de europæiske lønninger, som er en af de værste for lønmodtagerne: De vesteuropæiske indkomster er de højest beskattede i verden, hvor staten i gennemsnit tager 27,6 % af folks løn (selvom dette ikke er langt fra de 26,2 % i skat, som pålægges de nordamerikanske indkomster). Den by, der har de højest beskattede indkomster i Europa – og verden – er København, hvor de danske lønmodtagere må aflevere så meget som 46 % af deres indkomst til staten. Den næste i rækken er Ljubljana i Slovenien, hvor staten tager en bid på 39 % af folks løn. Til sammenligning bliver lønningerne i New York og Los Angeles beskattet med henholdsvis 28 % og 27 %.

Nogle af de lavest beskattede storbyer på listen er Nicosia på Cypern, med blot 10 %, sammen med Dublin og Moskva, hvor skatterne kun napper 15 % af borgernes bruttoindkomst. En af årsagerne til, at Schweiz ligger øverst på listen, er, at indkomstskatterne er relativt lave med kun 25 % for Zürich og 30 % for Geneve. (De forskellige regioner, eller kantoner, i Schweiz har også forskellige skattesatser.) Selvom det er godt at have en generøs arbejdsgiver, er det også en fordel at have en afslappet statsmagt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen