Berlingske Business
17:43Tak for i dag

»For at vinde i Kina må man være i stand til at slå den røde dronning«

Humphrey Lau, CEO for Grundfos i Kina, har skrevet sin personlige historie om at være leder i Kina. Under titlen »Slå den røde dronning« leverer han en hudløst ærlig fortælling om at være indvandrer i Danmark og om at skabe sig en tilværelse langt væk fra forældrenes grillbar på Amager.

Søndag 19. juni 1994 landede 27-årige Humphrey Lau i Beijings internationale lufthavn. Lugten af klor og toiletrens ramte ham øjeblikkelig. Et halvt døgn tidligere var han rejst til Kina på enkeltbillet og havde sagt farvel til moren, søsteren og vennerne.

Månederne forinden havde han sammen med kolleger fra Novo Nordisk været på forhandlingsrejser i Kina. Virksomheden ville etablere en enzymfabrik og siden en insulinfabrik i landet. Det var den hidtil største danske investering, en virksomhed på det tidspunkt havde foretaget i Kina. Mere end 240 millioner dollar ville Novo Nordisk i de kommende år investere i Tianjin.

Forude ventede enorme opgaver. Humphrey Lau var spændt. Følelsesklaviaturet svingede fra eventyrlyst til bæven.

Humphrey Lau er født i Hongkong af kinesiske forældre, han ligner en kineser, men han talte ikke sproget. Kulturen var ham mest fremmed, for nok var han vokset op i en kinesisk familie, men allermest gik hans verden fra Amager, der havde været hans centrum, siden han otte år gammel kom til Danmark.

Den flavour af både kinesisk og dansk har været hans følgesvend livslangt.

Humphrey Lau arbejder stadig i Kina.

Hans kinesiske er stort set ikke blevet bedre.

»Jeg taler i dag mandarin kinesisk til husbehov. Jeg kan bestille mad og øl, men mit største problem er, at mit ordforråd ikke har udviklet sig, siden jeg var otte år.«.

Billede

Undervejs har han været tilbage i Danmark for at arbejde for Novozymes. I 2006 rejste han igen til Kina denne gang som direktør for Novozymes. I 2008 skiftede han til jobbet som CEO for Grundfos i Kina.

I de år er Grundfos’  omsætning tredoblet. Sidste år var Kina det absolut mest indtjenende marked i koncernen.

Han har kendskab til begge verdener, men et andet forhold har i virkeligheden påvirket ham langt mere både i hans private og professionelle liv, sagde han, da han i august var på en kort visit i København:

»I stedet for at være både-og er jeg nærmere hverken-eller. I mange år befandt jeg mig i ingenmandsland.«

Artiklen fortsætter under billedet
Aaa
Humprey Lau og lillesøsteren, Pui Ling, måtte fra barnsben hjælpe til i familiens grillbar på Amager. Søsteren stod for det traditionelle grillbarrepertoire, mens Humphrey Lau stod for de kinesiske retter. Privatfoto

Dengang i Beijing for 23 år siden følte Humphrey Lau, at han stod ved en af sine livs milepæle. Forude ventede et helt nyt og ukendt kapital.

Han var også overbevist om, at han ville klare den udfordring, han stod overfor, og en dag ville kunne fortælle andre om, hvordan han kom igennem den.

Og det er det, han gør i bogen »Slå den røde dronning«, der udkommer 30. august.

22INDOLYMPICS-RIO-BADMINTON.jpg

I Humphrey Laus verden er der ingen mellemvej. Der har det altid været enten eller. For ham handler det for alt i verden om at lykkes, for ellers ville han ende med at passe en grillbar resten af sit liv.

Den røde dronning er Humphrey Laus metafor på Kina. Figuren er hentet fra romanen »Bag spejlet«, der er en fortsættelse af »Alice i eventyrland«. Alice løber om kap med den røde dronning ned ad en bakke, men forholdene bag spejlet betyder, at hun skal løbe dobbelt så hurtigt for overhovedet at komme ud af stedet. Sådan er forholdene også i Kina, siger Humphrey Lau.

»Når man læser på CBS, så får man at vide, at verden er foranderlig, men jeg har aldrig oplevet noget som Kina. For nogle år siden var væksten oppe på 20-30 procent, nu er den nede på få procent.

Man må løbe stærkt blot for at følge med. Hvis man vil opnå succes, må man løbe endnu stærkere eller udvikle differentierede strategier.«

»For at vinde i Kina må man være i stand til at slå den røde dronning. Først og fremmest skal man kunne løbe stærkt, man skal også være i stand til at følge med målet, mens man løber og selv være i stand til at sætte målet,« siger Humphrey Lau.

21INDOLYMPICS-RIO-TABLETENN.jpg

Den røde dronning er på sin vis også en metafor for Humphrey Laus liv og hans jagt for at finde sin egen identitet »i det ingenmandsland«, som han er vokset op i. Den danske opvækst gør, at han ikke føler sig helt kinesisk, hans kinesiske forældre og hans opvækst i de første leveår i Hongkong betyder, at han ikke føler sig helt dansk.

»Umiddelbart vil mange sige, at jeg nok både er kineser og dansker. Men jeg tilhører hverken den ene eller den anden bås. Dette hverken-eller perspektiv kan jeg spore tilbage til min opvækst, og det er faktisk blevet forstærket eller bekræftet gennem mit voksenliv.«

Humphrey Lau er vokset op i en traditionel kinesisk verden hos meget kinesiske forældre og bedsteforældre. Da han var fem år gammel, rejste hans mor til Danmark. Han erindrer det som vemodigt at sige farvel til sine forældre. Først moren, siden faren.

»Men faktum var, at jeg fra spæd var tættere knyttet til min farmor. Det er i øvrigt ikke usædvanlig blandt kinesiske familier.«

Farmoren var af den gamle skole og lærte Humphrey Lau alt om de klassiske kinesiske dyder, Men han blev også forkælet af sin farmor. Meget forkælet.
Kristendommen kom også til at præge Humphrey Lau. Han gik i en katolsk skole indtil 3. klasse i  Hongkong. Han husker, hvordan han slugte lignelserne – både dem i det gamle Testamente og dem, som Jesus fortalte til disciplene. Og derfor ville seksårige Humphrey Lau gerne gå i søndagsskole.

21INDOLYMPICS-RIO-TABLETENN.jpg

Han er ikke sikker på, at forældrene ville have været begejstrede, men de var i Danmark, og hans farmor forstod heller ikke helt, hvad det var, han så gerne ville. Han fortalte hende, at han også skulle i skole om søndagen, hvor der var nogle specielle klasser.

Kristendommen gav ham et fundament, siger han i dag med sit voksne jeg. »Jeg syntes, det var smukt og gav mening.« Men som teenager mistede han troen, da hans far døde.

Kort efter Humphrey Lau kom til Danmark, fik faren konstateret kræft. Lillesøsteren, Pui Ling, og Humphrey Lau måtte hjælpe til i familiens grillbar på Amager. De var ikke høje nok til stå bag disken, så de gik med høje træsko. Søsteren stod for det traditionelle grillbar-repertoire, mens Humphrey Lau stod for de kinesiske retter.

Moren besluttede at lukke grillbaren klokken 22, så børnene kunne få lidt søvn. Lektierne blev ordnet, mens de arbejdede i grillbaren om aftenen.

»Min søster og jeg måtte jo selv finde ud af det med lektierne. Og jeg udviklede efterhånden en evne til at spotte de kunder i butikken, som kunne hjælpe mig med lektierne.«

Artiklen fortsætter under billedet
Aaa

En grå januarmorgen ringede overlægen fra hospitalet og bad moren komme til en samtale. Søsteren og Humphrey Lau havde fået fri fra skole for at tage med for at hjælpe med at oversætte, hvad lægen sagde.

»På vej op til bygningen gik jeg og hoppede og sang. Jeg var afslappet. Men på hospitalet sagde den kvindelige overlæge til os: Jeres far er meget syg. Og så sagde hun, at min far kun havde cirka to måneder tilbage. Det var, som om jorden under mig forsvandt.«
Humphrey Lau var 12 år.

»Jeg fik et chok. Vi var totalt uforberedte på at modtage beskeden om, at vi skulle miste min far. Jeg skammede mig så frygteligt over, at jeg kom så uforberedt. Men jeg skammede mig især over, at jeg tillod mig selv at blive bragt i denne situation, hvor al sikkerhed omkring mig blev revet væk i et.«
»Det var nok en af de mest ubehagelige oplevelser, jeg havde haft i mit liv. Og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig vil lade noget som helst bringe mig i en sådan situation igen. Jeg vil være forberedt på det værste, i alle situationer. Jeg vil være i fuldstændig kontrol med alting, for at beskytte mig selv og mine nærmeste. Altid.«

Humphrey Lau mistede troen på Gud. Han kunne ikke forstå, hvorfor Gud ikke ville hjælpe hans far.

»Samtidig mistede jeg troen på, at nogen kunne hjælpe mig. Jeg kunne ikke stole på nogen. Den eneste, jeg kunne stole på, var mig selv. Jeg sprang barndommen over.«

»Det løfte, jeg gav mig selv den dag, har præget mig dybt og determinerer den måde, jeg håndterer problemer på i hverdagen, selv den dag i dag. Både privat og professionelt. Det har naturligvis givet negative konsekvenser. Jeg blev lidt af et »kontrol-freak« og ville styre alt i livet. Selv om ønsket om kontrol har givet mig det drive i livet, som har båret mig frem, er det i høj grad noget, som jeg først sent i livet erkendte, at jeg måtte arbejde med og få balanceret.«

»Jeg interesserer mig stadig for religion og læser om de forskellige trosretninger. Men også her befinder jeg mig i et ingenmandsland. Jeg kigger ind i båsene men befinder mig uden for dem alle.«

SWIMMING-OLY-2016-RIO-PODIUM

Sammenholdet i familien blev i den periode meget tæt i den lille familie, hvor kampen for overlevelse i den lille grillbar på Amager fyldte. Humphrey Lau og hans søster blev tidligt bevidste om, at skulle de videre i tilværelsen, så skulle de have en uddannelse. Det blev »på en eller anden måde vævet sammen som familiens fælles mål. Det gav os alle håb, retning, og energi«.

»Siden vi var ganske små, havde det været mine forældres håb, at min søster og jeg skulle få en uddannelse en dag. Efter min far døde, valgte min mor at gennemføre det som hendes mål. Dette satte hun højere end at realisere sine egne drømme.«

»Da jeg var bagud på point, hvad angår social baggrund, var jeg bare nødt til at udvise en langt større viljestyrke. Og det kom til at præge hele mit professionelle liv. Jeg gør aldrig noget halvt.«

Han har da også et motto, som han stadig efterlever, og som han i øvrigt også forventer, at hans medarbejdere følger.

»At gøre dit bedste er ikke godt nok. Kun når du får ting til at ske, er det godt nok!« Jeg lærte tidligt i mit liv, at der  ikke er noget, som hedder: »Jeg klarede den næsten«. Enten går jeg hele vejen, ellers er jeg et nul. Der har i mit liv kun været plads til nummer ét eller intet. Der er ingen andenplads.«
Humphrey Lau er godt klar over, at hans tanker om præstation kan opfattes som særdeles vidtgående, og han medgiver også, at selv om det har været en drivkraft for ham, har det også været forbundet med et konstant pres. Og i sit snart 50-årige liv arbejder han med at balancere sit motto.

»Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stor en pris du er villig til at betale, og jeg har betalt masser af lærepenge. Ikke mindst er jeg blevet skilt. Jeg lukker måske af for ting, som jeg ikke gør godt eller godt nok. Jeg tror, jeg er blevet bedre til at se mine egne svagheder og også fejl. Jeg har også konsulteret en psykolog for at arbejde med mig selv og blive et helt menneske. Jeg er først for alvor blevet rigtig voksen inden for de seneste to, tre, fire år.«

»Skyklapper kan være godt, fordi du fokuserer ensidigt på et mål, men det lukker også af for mange ting, som i sidste ende kan skade dig selv.«

13UDLslo-Hackers-Hacking-Pi.jpg

Alligevel passer Humphrey Lau hele tiden på, at han ikke bliver »for magelig« og glemmer nødvendigheden for at kæmpe for tingene. Han er bange for miste alt det, han har opnået. Og her kommer den røde dronning ind:

»I virkeligheden har jeg hele livet igennem løbet mod den røde dronning og har vundet indtil videre.  Men det har ikke været uden omkostninger.«
Studentereksamenen rakte ikke helt til drømmestudiet medicin. Humphrey Lau valgte i stedet at læse til bygningsingeniør på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han blev civilingeniør i 1989 efter fire års studier. Man fristes til at skrive, at det selvfølgelig var et år tidligere end den nomerede tid. Og det sidste år læste han samtidig på CBS, hvor han tog en HD.

»Jeg ville være færdig så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme videre fra grillbar-tilværelsen og skabe min egen fremtid.«

Han første job var hos ingeniørfirmaet Kampsax, der siden er blevet købt af Cowi. Tanken var, at det ville gøre det muligt at vende tilbage til Hongkong og arbejde der en dag, fordi Kampsax dengang havde et kontor i landet. Men han kom ikke til at arbejde i Hongkong.

»Sagen er jo den, at med Kinas udvikling gennem de sidste 30 år, er Hongkongs rolle blevet reduceret fra porten til Kina til blot et lille marked med syv millioner indbyggere. Selv om det af personlige grunde er tiltalende for mig at bo og arbejde i min fødeby, så er mine professionelle ambitioner for længst vokset fra Hongkong. Det var så min røde dronning. Selv om jeg vandt over den, føler jeg jo egentlig ikke helt, at jeg har sejret.«

Efter fire år hos Kampsax røg firmaet ud i en krise, og Humphrey Lau blev fyret sammen med mange andre.

»Det var hårdt at føle sig vraget.«

FILES-CHINA-DISASTER-BLAST-POL

Der gik ikke lang tid, så havde han fået job hos Novo Nordisk Engineering, NNE. Det var en del af Novo-koncernen og dengang Danmarks fjerde største ingeniørfirma.

Hvem er jeg? Det spørgsmål kæmpede Humphrey Lau med allerede i teenagealderen, som så mange andre teenagere, men det er et spørgsmål, som han stadig arbejder med. I de tidlige år gav det anledning til en identitetskrise. Humphrey Lau definition på identitet består af tre komponenter: etnicitet, nationalitet og kultur.

»For langt de fleste mennesker i verden er disse tre forhold sammenfaldende. Det er simpelt og let at forstå. Men i en tiltagende globaliseret verden, bliver der flere af sådan nogle som mig. Det bliver sværere og sværere at putte os ind i bås, og der skal pludselig bruges mange ord på at forklare, hvem vi er. De to første komponenter: etnicitet og nationalitet er rimelig entydige og klare at forstå. Dét, der gør det lidt sværere, er dog, når disse ikke matcher hinanden, f.eks. et koreansk adoptivbarn i Danmark. Men den mest komplekse og tungest vejende komponent i definitionen af en persons identitet er nok kulturen.«

»Sådan nogle som mig kan bare ikke finde ro i én af de gængse kasser, fordi jeg fundamentalt ikke hører til nogen af dem.«

»Dette har givet mig megen frustration som ganske ung. Det forhold, at jeg er i stand til at sætte mig ind i forskellige kultur-virkelighedsopfattelser, har i den grad givet mig en identitetsforvirring. Og det forhold med at være hverken-eller, det vil sige konstant at stå uden for en af de gængse kasser, har givet mig en rodløshed. Jeg tror, at vi mennesker i udgangspunktet har behov for at tilhøre et eller andet. Det giver os en tryghedsfornemmelse. I mangel af bedre siger jeg ofte, at jeg er 70 procent dansk og 30 procent kinesisk.«

»Gennem mine teenager-år er jeg kommet frem til, at jeg bliver nødt at acceptere, at jeg ikke kan bruge de gængse kasser i samfundet. Dernæst bliver jeg så nødt til at definere min egen kultur og derigennem skabe min egen identitet. Og jeg skal konstant arbejde på at finde ro og tryghed i den nye kasse, jeg selv har defineret. Jeg skal kunne hvile i mig selv, desuagtet at mennesker omkring mig ikke forstår det. Det er mit liv.«

Humphrey Lau valgte som ung at blive dansker. Han havde kun danske og slet ingen kinesiske venner. På DTU blev han formand for Moderate Studenter, selv om han ikke interesserede sig  meget for politik. Han ville lære at argumentere for en sag og lære at netværke. Og han ville væk fra billedet af den lidt kejtede dreng, han havde været i gymnasiet.

I dag er han fuldstændig integreret i det danske samfund. Han føler sig også mest dansk, og hans modersmål er dansk. Men alligevel føler han sig ikke 100 procent dansk. Og det tror han heller aldrig, at han bliver.

Den vigtigste erkendelse i den sammenhæng er, at han heller ikke har behov for at være dansk for at kunne hvile i sin egen identitet.

»Det har krævet en stor portion af selvtillid at nå dertil. Og min succes gennem årene har vel på sin vis hjulpet mig med det.«

»Min kasse hedder »Humphrey Lau«, der er kun én af dem i verden. Det gode ved den er, at den passer som fod i hose til mig. Ulempen er, at den er så sjælden, at der stort set ikke er nogen, som forstår den. Så den er ikke god til at blive bruge til at forklare, hvad kassen står for.«

LÆSERMØDE 14. SEPTEMBER
Du kan møde Humphrey Lau, CEO for Grundfos i Kina, på et læsermøde hos Berlingske, onsdag den 14. september kl. 8.30. Program og tilmelding her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen