Berlingske Business

Flere iværksættere-spirer på universiteterne

Unge på iværksættermesse
Foto: Lars Helsinghof

Stadig flere af de studerende på landets universiteter drømmer om en karriere som selvstændig. Men det kniber med iværksætter-kurser på de gamle universiteter med.

På både Copenhagen Business School (CBS) og på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) strømmer stadig flere studerende til kurser om iværksætteri og innovation.

Men især på Københavns Universitet er man endnu ikke helt med på iværksætterbølgen.

Det viser den seneste opgørelse over antallet studerende på entrepreneurship- og innovationskurser fra Øresund Entrepreneuship Acadamy. Fra 2007 til 2008 er antallet af danske studerende med iværksætter-lyst steget med 18 procent fra cirka 2.700 til 3.200 – den samlede stigning på øresundsregionens universiteter er på 53 procent, når man tæller de svenske studerende med.

Men det er CBS og DTU, der trækker læsset. På Københavns Universitet har man faktisk oplevet et lille fald i antallet af studerende tilmeldt iværksætterkurser.

- Københavns Universitet er ikke synderligt fremtrædende inden for forskning og undervisning i iværksætteri og innovation. Og det samme gælder i øvrigt Århus.

- Forskning og undervisning i iværksætteri er noget ret nyt, og de to gamle klassiske universiteter er lidt træge i det og er altså ikke kommet med på vognen endnu, fortæller Thomas Schøtt, lektor på institut for entrepreneurskab og relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Fremgang

Christian Vintergaard, adm. direktør ved Øresund Entrepreneurship Academy, der står bag rapporten, er enig:

- Det har været en udfordring at inkludere entrepreneurskab generelt på institutioner, som ikke har haft tradition for det, siger Christian Vintergaard, der dog kigger med optimisme på fremtiden.

Effektfuldt

Tallene viser en generel fremgang i iværksætterkulturen på de videregående uddannelser, og flere af universiteterne har nye projekter i støbeskeen. Blandt andet har man på Roskilde Universitet skabt nye kurser inden for socialt iværksætteri. Samlet set var der fra 2007 til 2008 23 procent flere kurser inden for iværksætteri og innovation.

- Det er virkelig opløftende, at så mange studerende vælger at tage kurser i entrepreneurship. Det giver god grund til optimisme, at de unge ser mulighederne i en karriere som iværksætter eller som innovativ medarbejder, siger Christian Vintergaard.

Og det betaler sig at sætte fokus på iværksætteri på unversiteterne. Selvom det stadig er relativt få, der har smagt på iværksætteri i deres studietid, er der et klart billede af, at det har en positiv effekt på deres iværksætter-karriere.

- De har større chance for at få succes, end dem der ikke har fulgt et kursus. De er mere tilbøjelige til at være innovative og til at dyrke eksportmarkederne. Og så er de faktisk også mere tilbøjelige til faktisk at vækste, fortæller Thomas Schøtt, der også er forfatter til den danske udgave af GEM-rapporten – Global Entrepreneurship Monitor.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen