Berlingske Business

Finanssektorens magtfulde vogter

Nødgaard
Øretævernes holdeplads kunne man fristes til at sige, som direktør for Finanstilsynet har Ulrik Nødgaard måttet lægge øre til en del kritik. Han er blandt andet blevet beskyldt for at lægge banker unødvendigt i graven og senest for at være den største vækstdræber i det danske samfund. Foto: Bax Lindhart

Ulrik Nødgaard har stået på mål for megen kritik, siden han trådte ud af skyggen i ministeriet og blev direktør for Finanstilsynet midt i finanskrisen.

Han kan lukke banker, smide bestyrelsesmedlemmer ud af finansielle virksomheder og udstede bøder. Jo, Ulrik Nødgaard er en særdeles magtfuld herre, og hans magt er blot vokset, siden han blev indsat som direktør for Finanstilsynet i 2009 – kort efter finanskrisen for alvor brød løs.

Opgavebeskrivelsen til ham lød – udover at føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes af de finansielle virksomheder – at genetablere en stærk finanssektor og at gribe ind i tide, så Danmark undgår en ny finanskrise.

Der skulle skabes fornyet respekt om Finanstilsynet, der inden var blevet kritiseret for at have sovet i timen, mens Roskilde Bank kørte ud over kanten. Med Ulrik Nødgaard i spidsen er der ikke alene skabt respekt i finanssektoren, mange steder er der også ligefrem skabt frygt. Det skyldes netop de magtfulde redskaber, Ulrik Nødgaard igennem årene er blevet udstyret med, og som han ikke er bleg for at bruge.

Bankerne oplever, at Finanstilsynet kører for hårdt på, men Ulrik Nødgaard har gang på gang forklaret, at det er nødvendigt for at skabe en sund sektor.

Ikke desto mindre har Ulrik Nødgaard måttet erfare, at man som direktør i Finanstilsynet må lægge øre til megen kritik. Han er således blandt andet blevet beskyldt for at lægge banker unødvendigt i graven, og senest for at være den største vækstdræber i det danske samfund. Det første nægter han pure, mens han ikke ønskede at kommentere sidstnævnte kritik. Han har dog flere gange afvist, at Finanstilsynets ageren skulle være skyld i en påstået kreditklemme – det er den svage økonomi, lyder begrundelsen fra Ulrik Nødgaard.

Generelt ser man ham ikke kommentere på hvad som helst. Når han udtaler sig, holder han sig gerne til solvensregler, risikostyring, nedskrivninger og øvrige relevante problemstillinger i finanssektoren. Med ham ved roret er Finanstilsynet blevet mere åbenmundet og det på trods af, at det er ganske nyt for ham at skulle udtale sig offentligt.

Således har karrieren inden Finanstilsynet været tilbragt som topembedsmand i maskinrummet i Økonomiministeriet, hvor han efter en række forskellige poster sluttede af som Finansdirektør med ansvar for blandt andet regulering af den finansielle sektor og rådgiver for ministeren på en række områder såsom økonomisk politik, skattepolitik og finanspolitik.

Han er normalt heller ikke bleg for at svare igen på saglig kritik og i øvrigt at stille sig op foran modstandere og kritikere.

Blandt andet er han fast deltager til årsmøderne i de lokale pengeinstitutters brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter, hvor han holder tale og deltager i hele aftenens program med de mange lokale bankdirektører – selv om de fleste uden tvivl har et noget anstrengt forhold til den magtfulde tilsynsdirektør.

Hans privatliv og personlige interesser er forholdsvis ukendte, da det er noget han værner om og ikke deler vidt og bredt med pressen. Dog er det kendt, at han har en stor passion for rockmusik, og derfor vil han højst sandsynligt kunne spottes til disse dages Roskilde Festival, en festival, han igennem en årrække har været fast deltager i.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen