Berlingske Business

En Tiger på spring

tiger
Han bestyrer butikker med farverige plasticdimser, eksotiske krydderier, læsebriller, slik, lyskæder, riskiks med chokolade, magneter, nøgleringe, hoppebolde, shampoo og nips over det meste af verden.

Efter 24 år i McKinsey & Company skiftede han New York ud med København og et nyt job i Tiger som administrerende direktør. Et koncept, som Christian Mariager kan identificere sig med.

Han bestyrer butikker med farverige plasticdimser, eksotiske krydderier, læsebriller, slik, lyskæder, riskiks med chokolade, magneter, nøgleringe, hoppebolde, shampoo og nips over det meste af verden. Hvert år kommer der 3.000 nye varer på hylderne, og i løbet af ét år kører der 26 kampagner. Der er altid noget nyt, og det var blandt andet den dynamik, der fik Christian Mariager til at hoppe på flyet fra New York og springe i stolen i Zebra A/S i København som topchef for Tiger-butikkerne.

Han havde ellers boet i New York i 11 år med sin kone og tre drenge og arbejdet som leder for konsumentvaresektoren i Mc-Kinsey & Company. Men den skæve, danske detailvirksomhed lokkede hans eventyrlyst, og da han blev tilbudt jobbet, havde han ikke så mange spørgsmål. Han kunne identificere sig med konceptet og var spændt på at være med i den ekspansion, Tiger de seneste år har oplevet.

For mens Christian Mariager arbejdede i McKinsey, gik Tiger nemlig fra at være en garageshop til at blive et nationalt brand, som nu er nået ud over landets grænser. Senest så langt som til Japan, hvor butikken i Osaka er blevet en kæmpesucces med lange køer af begejstrede japanere. Og snart kan de se frem til endnu en butik i Tokyo. Hver uge resten af året skyder der to til tre butikker op et eller andet sted i verden, og det er den vækst, Christian Mariager nu skal varetage uden at miste Tigers ånd.

Det er noget, han ser som en af de fedeste udfordringer, han har fået, og noget der passer den tidligere løjtnant, bankmand og leder for McKinsey rigtig godt. For der skal helst være fart på. Der skal ske noget, og det hele behøver ikke være så højtideligt. Hans liv har da heller ikke stået stille, mens Tiger siden 1995 har taget et spring fra sjældent detaildyr til global art.

Christian Mariager blev født i Helsingør og med en far, der var officer, flyttede den purunge Christian rundt i landet og boede både i Odense, Rødovre og Søllerød. Han forsøgte sig også selv med militæret, hvor han blev løjtnant af reserven, men det var ikke her, han skulle blive. Han tog til København, hvor han blev en del af CBS, og så var det bankmand, der blev livsvejen – for en tid.

Først fik han job i Citibank og Handelsbanken, et job der tog ham hele vejen til New York, hvor han tog sin kandidatgrad på Columbia University. New York blev hans andet hjem og er sammen med København, de byer, der har en speciel plads i hans hjerte. For det blev senere til flere år i byen, der aldrig sover. Men først gik turen til Japan.

Efter han havde afsluttet sin kandidatgrad fik Christian Mariager job i managementkonsulentfirmaet McKinsey & Company i København, og det var igennem det job, han endte i Nordøstasien, hvor han boede i fire år.

Hans kone tog med, og hun tog også med, da han flyttede tilbage til København og ikke længe efter hoppede på et fly over Atlanten for anden gang. Denne gang skulle han blive i New York i 11 år, hvor han skiftede titlen som leder for den danske afdeling ud med at være leder for firmaets konsumentvaresektor.

Og så endte han altså igen i år i København. Med den samme kone og nu deres tre børn, men ikke med den samme adresse som sidst de boede i Danmark. For der skal helst ske lidt. Sådan er det også, når han er på job. Han sidder ikke hele dagen på kontoret, men går gerne rundt og snakker med folk og løser praktiske problemer, og der går da heller ikke mange dage mellem hans besøg i de forskellige Tiger-butikker.

Besøg der ofte bringer endnu en lille dimsedut med hjem. Produkterne skal prøves af naturligvis, og han skal vide, hvad der er i butikkerne. Præcis ligesom han vil vide, hvad der sker i de byer, hvor han bor – lige fra mode, sport og restauranter til hiphop med ungerne i New York og Grøn Koncert med vennerne i Danmark.

Og det er netop hans enorme lyst til at følge med og være på forkant, der går så fint i trit med Tigers koncept om at være i nuet og være med, hvor det sker.

Den vækst, Tiger i disse år oplever, er den vækst, Christian Mariager skal støtte, og han ser ingen geografiske begrænsninger. Der vil poppe nye Tiger-butikker op både i Europa og Asien og forhåbentlig også i Nordamerika, hvor en butik i New York bestemt ikke ville skade.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen