Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

En SU-venlig boligsøgning

.
Foto: Anne Mette Welling

De var selv trætte af at måtte betale flere hundrede kroner for at få telefonnumre på boligudlejere, og dér opstod ideen til hjemmesiden Boligmidten. Her har de unge bagmænd gjort det gratis at udleje, sælge og søge efter bolig.

Motivationen for at drive virksomhed har de. Benjamin Neergaard Hedehus med sine eksamener i nationaløkonomi og erhvervsøkonomi og sit nuværende studie i den psykologiske teori NLP, som blandt andet handler om at være sin egen lykkes smed. Og Rasmus Lund Christensen med sin uddannelse som finansøkonom og kurs mod en ejendomsmæglertitel.

Men især var det deres fælles irritation over boligsøgning som studerende, der motiverede de to 23-årige fyre til at lancere hjemmesiden Boligmidten i april i år.

De var trætte af at betale de dyre abonnementer hos store boligudlejningssites som Boligportal.dk og Lejebolig.dk, Ganske vist kan enhver gratis gå ind på siderne og bladre i deres væld af boliger, men når det kommer til at skulle ringe til udlejeren, koster det at få lov at se telefonnummeret.

På Boligportal.dk betaler boligsøgende lige nu 350 kr. for to måneders abonnement på udlejer-oplysninger.

Læs også: Eksperten: Start med nichen og lur andre af

- Vi oplevede begge at komme af med nogle ærgerlige beløb, mens vi var studerende og skulle finde bolig. Søgte man en måned, kunne det koste op til 500 kr., og det kan føles som meget, når man er på SU. Vi syntes, det var lidt stridt at tage penge for de kontaktoplysninger, og det tænkte vi, at man burde kunne gøre bedre, siger Rasmus Lund Christensen.

Pænt sat op

De to iværksættere kender hinanden fra skoletiden i Hobro, og firmaudviklingen klares nu fra Aalborg. Da de havde fået ideen, var første overraskelse, at der faktisk allerede eksisterede gratis boligportaler. Men ikke noget, der slog deres plan i stykker:

- Mange boligsites ligner noget værre noget. Der er måske cirka ti i alt, men flere af dem er ikke engang rigtige hjemmesider, men bare en liste med boliger og intet andet. Vi syntes, der manglede en ordentlig gratisside, der også indeholdt hjælp til boligsøgningen, og som var indbydende og med mulighed for personlig kontakt. Det betyder meget, at annoncen er sat pænt op, når man vil udleje eller sælge bolig, siger Benjamin Neergaard Hedehus.

Overraskelse nummer to kom, da hjemmmesiden skulle designes. Benjamin indrømmer, at han havde troet, at sådan en hurtigt lige kunne »klappes sammen«, men med det høje ambitions- niveau kom det til at tage flere måneder.

Rasmus skrev en række guides, som skal hjælpe sidens brugere igennem en god og velovervejet annoncering, søgning og handel. For noget af det specielle ved www.- boligportal.dk er, at det foruden søgning af lejeboliger også er muligt at købe og sælge boliger.

- Ved at gå uden om en ejendomsmægler kan du som sælger spare 40.000-50.000 for hver million, din bolig er værd. Der skal stadig laves et skøde, men selve assistancen ved salget får man i stedet gennem hjemmesiden, og det kan man spare meget på. Og det er ikke for at gøre ejendomsmæglere arbejdsløse. Jeg er jo selv på vej til at blive ejendomsmægler, så det ønsker jeg selvfølgelig ikke. Jeg tror, det er en bestemt gruppe sælgere, der kan have glæde af salg gennem nettet. Når det kommer til liebhaveri, derimod, ville jeg selv gå til en ejendomsmægler i stedet for at smide min bolig til ti mio. kr. på nettet, siger Rasmus Lund Christensen.

Læs også: Eksperten: Start med nichen og lur andre af

Når der ikke kommer penge ind via abonnementer, tjener ophavsmændene i stedet på såkaldte Google Adwords, det vil sige reklamer gennem søgeportalen Google, hvor annoncørerne betaler alt fra 25 øre til fem kr., hver gang en hjemmesidebruger klikker på deres annonce.

Heraf skal Google have en del, og resten går til hjemmesidens ejere. Googlereklamerne er ingen guldgrube, forklarer Rasmus Lund Christensen og Benjamin Neer-gaard Hedehus, men det giver en indtægt, indtil næste skridt: Bannerannoncer.

Boliger før bannere

- Vi vil sælge annoncer til siden, men det bliver først, når der er gået et par måneder mere, så der er flere brugere på siden. Så bliver annoncen mere værd. Og for at få folk til at klikke ind, er vi nødt til at have flere boliger end de cirka 210, der er på siden nu. Ellers tænker folk 'jeg har set den her side, og den gider jeg ikke mere, for der var ingen boliger', siger Rasmus Lund Christensen.

Han og Benjamins lanceringsteknik har været at sende kæde-emails til venner og familie, at rende udlejerne på dørene og at gøre opmærksom på sig selv på Facebook. Især det sidste har givet en del gæster til Boligmidten.dk. Der er stadig et stykke vej op til for eksempel Boligportals knap 8.000 udlejningsboliger, men de to bagmænd er klar til at gå den lange vej:

- Boligportal er ubestridt Danmarks største portal med boliger. Og jeg håber da, at vi kan kommer op og konkurrere med sådan én som dem i løbet af to-tre år, siger Benjamin Neergaard Hedehus.

Hvilket marked vil I ramme?

- Vi har fokuseret på boligsælgere, som har købt inden for de seneste år og ikke oplevet opturen på boligmarkedet, og som muligvis sidder med en gæld på deres boligkøb. Skal de betale et ejendomsmæglersalær på 50.000 kr., vil det blive 'af egen lomme'. Ydermere vil vi gerne ramme de studerende og den almene befolkning, som søger lejeboliger, og som ikke vil eller kan betale 300-500 kr. for kontaktoplysninger på den enkelte side.

Hvordan markedsfører I jer?

- Indtil nu har vi brugt det meste af vores 'pr-kapital' på Google Adwords. Desuden har der været benarbejde i form af kædemails til venner, bekendte og familie, men en stor indsats har vi også brugt på Facebook i form af fangrupper og afsendelse af kædebreve. Derudover har vi gjort os synlige i diverse boligfora. Pt. er vores store opgave søgeoptimering af hjemmesiden www.BoligMidten.dk, da det er en væsentlig faktor for en konkurrencedygtig hjemmeside i dag.

Hvor meget kapital havde I til at sparke projektet i gang?

- Som nyuddannet finans-økonom og erhvervsøkonomi- studerende har man ikke megen kapital til at etablere virksomhed uden gode investorer i ryggen, så vi startede med et mål om at begrænse os til 25.000 kr. per mand første år. Men hjemmeside samt reklameomkostninger løber hurtigt op, så det er begrundelsen for, at søgeoptimering ikke er færdiggjort endnu.

Hvor store regner I med at kunne blive?

- Vi satser på at blive blandt de markedsførende her i Danmark. Uden at nævne for meget har vi planer om at udvide siden med udlejning og salg af udenlandske sommerhuse mellem danskerne.

Hvad kan I gøre bedre end jeres konkurrenter?

- Vi er overbeviste om, at vi kan konkurrere med de andre boligportaler, fordi vi er 100 procent gratis for brugeren. Der findes andre hjemme-sider, som kører med nogenlunde samme koncept, men ved en hurtig gennemgang vil man opdage, at vores er langt mere gennemført og designmæssigt på et langt højere niveau.

Læs også: Eksperten: Start med nichen og lur andre af

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen