Berlingske Business

Ekspert: Lad andre om produktionen

Ekspert: Lad andre om produktionen - 1

Produktet Flexi Bath får ros af vækstpanelets ekspert. Men virksomhedens forretningsidé skal strammes op, lyder rådet.

Virksomheden A Real Cool World har fat i den lange ende, når det gælder dens første produkt, det sammenklappelige badekar til babyer, Flexi Bath.

Men selve firmaet vil have rigtig godt af at få et mere stramt fokus. Sådan lyder anbefalingen fra Michael Ring, direktør i Stelton A/S og medlem af ErhvervsBladet.dk’s vækstpanel.

- Produktet er fint, og det er en utrolig lækker hjemmeside, de har fået lavet til det, med en superflot Flash- animation, der viser produktet, og hvordan det kan sammenfoldes, siger eksperten.

Foldebadekar til babyer skal ud i verden

Fokusér på klare mål

Alligevel er Michael Ring en anelse bekymret for, hvordan det kommer til at gå firmaet A Real Cool World. Først og fremmest fordi virksomheden efter hans mening trænger til at formulere en mere klar forretningsidé.

- På hjemmesiden står, at virksomhedens filosofi er at lave gode produkter, udvikle dem og putte dem på markedet. Men den forretningsidé er ikke god nok, for vil man være alt, er man ingenting, siger Michael Ring.

I stedet skal ophavsmændene til A Real Cool World fokusere på, hvad de vil være bedst til af alle i verden. Et eksempel kunne være at lave det bedste børneudstyr i verden.

- De bliver i hvert fald nødt til at differentiere sig bedre, siger Michael Ring.

Samtidig skal virksomheden - for at kunne klare sig på længere sigt - kunne byde på flere produkter, hvilket da også er planen.

- Jeg kender ikke nogen virksomheder, som kan leve af kun at sælge ét produkt. Man kan bruge eksemplet med Normann Copenhagen, der har lavet en opvaskebalje, som man kan folde sammen. Det er et genialt produkt, men hvis ikke der kom nye produkter hele tiden, ville det mærke ikke komme frem, siger Michael Ring og henviser til, hvor stor en opgave det også er at markedsføre et produkt - uanset hvilket.

Send opgaver videre

I det hele taget tager virksomheden meget på sig ved selv at stå for produktet fra A til Z, altså fra idéudvikling, over udvikling og produktion og helt ud til distribution. Det kan være svært at mestre alle discipliner rigtig godt, og det kan koste dyrt.

- Der er for eksempel ikke råd til at producere det i Danmark, som det sker nu, hvis det kan gøres 20 kr. billigere et andet sted i verden.

Derfor kan en anden model for virksomheden være at nøjes med at opfinde og designe ting, og så få royalties fra andre for det.

- Jeg håber meget, at de gentænker deres forretningsmodel, for det vil være synd, hvis de ikke gør det på nuværende tidspunkt. Badekarret skal være det første produkt i en serie. Og firmaet må spørge sig selv - i en serie af hvad, siger Michael Ring.

Foldebadekar til babyer skal ud i verden

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen