Berlingske Business

Direkte fra Silicon Valley med rygsækken fuld af erfaring

15busPix-bagside-LarsNielse.jpg
Serieiværksætteren Lars Fjeldsøe-Nielsen har slået sine folder på den amerikanske vestkyst, hvor han har udviklet filtjenesten Dropbox til et gigantforetagende. Nu flytter han fokus og bopæl til Europa, hvor han skal forsøge at udvikle det næste store hit inden for mobil- og IT-branchen gennem venturekapitalfonden Balderton Capital. Foto: PR

»Du er vanvittig,« sagde folk, da Lars Fjeldsøe-Nielsen sagde sin direktørstilling i Uber op. Men point of no return var nået, og nu gælder det iværksætteri i Skandinavien.

Da Lars Fjeldsøe-Nielsen kom til Dropbox, var der under 30 ansatte, et par millioner brugere og en vurdering på 50 mio. dollar. Da han forlod filtjenesten til fordel for den fremadstormende alternative taxatjeneste Uber, var der hundred­vis af millioner af brugere, og Dropbox var ti mia. dollar værd. Nu skifter den danske serieentreprenør vognbane igen og rykker denne gang tættere på hjemlandet for at håndplukke og fremdyrke det næste store hit.

Som partner i venturekapitalfonden Balderton Capital, der har en pengetank på mere end 13 mia. kroner, skal han udvælge de startups, som kapitalfonden skal investere i. Herefter er det planen, at han skal bruge sine otte års erfaring fra Silicon Valley til at hjælpe de udvalgte til at opfylde deres potentiale.

Han fortæller selv, at fokus naturligt nok vil være på mobil- og IT-iværksætteri i de skandinaviske lande.

Lars Fjeldsøe-Nielsen opvoksede i Afrika med en dansk far og portugisisk mor, inden turen gik om Herluftsholm Kostskole og Livgarden til ingeniørstudiet på Oxford.

Herefter har hans fokus været på mobiludvikling, der på det tidspunkt var i sin spæde start. Han var med til at udvikle ordbog til Nokia-telefoner og MP3-musik, da 3G-netværket dukkede op.

I en branche, hvor innovation og opkøb er en del af spillet, har det ført til mange jobskifter, inden han i 2011 indtog posten som mobilchef i Dropbox.

UBER-TAXI-STRIKE

Ekspertisen fra mobilbranchen var lige, hvad Dropbox havde brug for. Fokus var på det tidspunkt på computere, men Lars Fjeldsøe-Nielsen fik overbevist filtjenesten om, at smartphones var en central del af fremtiden.

Han fik titlen Head of Mobile – en afdeling, der på det tidspunkt ikke bestod af andre end ham selv. Men succesen var til at føle på, og i dag er mobiludvikling en hjørnesten i Dropbox’ værktøjskasse.

Efter en periode som sideløbende rådgiver for Uber tog han det risikofyldte spring fra gigantiske Dropbox til det usikre Uber i 2014. Her har han været med til at udvikle Ubers mobilstrategier og den forretningsmodel, som virksomheden har brugt til at indtage over 60 markeder verden over.

US-TRANSPORT-INTERNET-TOURISM-TECHNOLOGY-FILES

Så hvorfor forlade et fremstormende fænomen som Uber? Ifølge ham selv fordi han havde nået »point of no return«, hvor Silicon Valleys medrivende iværksætter­energi hurtigt kunne have fået ham til at brænde otte år mere af på hæsblæsende innovation.

Der var brug for et sceneskift, for familielivet betyder mere, og derfor hedder basen nu London, hvorfra han vil udnytte sin viden til at spotte og opdyrke de mest lovende iværksætterier.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen