Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Der er lidt skuespil i det

pix-ejbøl-biz
Overskrift
pix-ejbøl-biz
Overskrift

Han er både elsket og frygtet som den store kyniker i medieverdenen. Selv mener formanden for JP/Politikens Hus Jørgen Ejbøl, at der gennem årene blot har været tale om nødvendighed og de rigtige beslutninger. Og en stor portion følelser, der har bidraget til myten om ham.

Hvis man slog op i en ordbog over det danske sprog, bladrede hen til K og lod fingeren glide ned til Kynisme, ville man kunne møde billedet af en Jørgen Ejbøl med en drilagtig trækning om munden. Han ville sidde der med de insisterende øjne bag brillerne og kigge udfordrende tilbage på den læser, der havde vovet sig til at bladre hen til ham. Måske ville han endda snappe ud efter ens finger.

Formanden for JP/Politikens Hus er notorisk berygtet og elsket i mediebranchen for sine aldrig tøvende hænder, sin kærlighed til krigsgeneraler og en særdeles følelsesladet stil, der har skabt inkarnerede tilhængere og ligeså inkarnerede kritikere.

Alligevel mener han, at placeringen der i ordbogen med billede og det hele er lidt uretfærdig. Ja, faktisk har han inden interviewet fortalt sin direktør Lars Munch, at »på listen over slubberter og andre kynikere, så er jeg et rent barn i forhold til, hvad man ser andre steder i verden«.

Det er hans første forsøg på et forsvar. Det andet kommer her.

»I DAG UDLÆGGES det som kynisk, hvis du er hård. Jeg tror, at der er en sammenblanding af ordene. Hvis det er en beslutning, som indebærer nogle konsekvenser for omgivelserne eksempelvis fyringer eller lukning, så vil nogen måske betegne den, der udfører handlingen, som kyniker. Det er ukorrekt, mener jeg. Det er ofte en nødvendig beslutning. Nogle gange gør du nogen glade, mens du andre gange gør nogle kede af det – og andre gange igen gør du dig selv ked af det. Men du gør det, fordi det er nødvendigt. Ikke, fordi du er kynisk,« siger han.

Mediebranchen er om nogen blevet beskyldt for kynisme. Journalister skraber ofte bunden i troværdighedsanalyser, og mediecheferne bliver anklaget for hurtige sensationsoverskrifter, der skal trække seere eller læsere til. Jørgen Ejbøl synes selv, at branchen viste sit kyniske ansigt, da den gik i struben på statsministeren under en berømt ferie til Tenerife. Han kender dog ingen topledere i hverken mediebranchen eller andre steder, der er deciderede ondskabsfulde eller sadister. For kynikere har ofte ikke en tro på det gode.

»Al den snak man læser om kynisme og topledelse er der ikke meget af i virkeligheden. Du kan møde enkelte mennesker, som virkelig er nogle slubberter. Men du kan ikke drive en virksomhed med fornuft, hvis du er en slambert.«

VI LEVER I en kynisk tid. I Jørgen Ejbøls verden er Villy Søvndal en politisk kyniker. Børsspekulanterne er kyniske i deres jagt på gevinster, og man går i dag længere for at nå resultater, end man tidligere ville have gjort. Ifølge formanden har vi sikkert kun set en brøkdel af de forbrydelser, der i virkeligheden er blevet begået på verdens børser.

»Det er klart, at konkurrencen er vældig hård under globaliseringen. De største konkurrenter kommer fra udlandet, men jeg ved ikke, om det per se betyder en større kynisme. Det kræver en langt mere målrettethed. Om den så medfører, at du bliver så presset på et tidspunkt, at du bliver rå og kynisk, kan måske godt ske i nogle tilfælde.«

Nogle mennesker slipper lettere fra at levere de negative nyheder. De har charmen eller udseendet til at servere virkeligheden som et lækkert anrettet måltid, der bare glider lettere ned, selv om maden er dårlig. En ordentlig leder ved til gengæld, hvornår det er tid til at ringe ind med middagsklokken. Omvendt kan et menneske på toppen også være kynisk overfor sig selv.

»Du kan have skabt nogle ting, der nogle år efter viser sig at have været en dårlig idé. Det er ikke rart at smide hjertebørnene ud, men det er ofte nødvendigt. Kynisme er en del af livet, og at man får gjort op med de ting, som der er behov for. I ordentlighed ligger der det, at du gør det rigtige. Det kan så nogle gange være ubehageligt. Man kan let undslippe kynismen ved bare at lade stå til.«

Har du selv oplevet at blive misforstået i forhold til en beslutning?

»Jeg har den store sorg, at jeg hver dag møder folk, der er klogere end mig selv. Det er jo ubehageligt. Her i huset er vi meget transparente og har samtaler, der er åbne. På den måde får man problemerne op og får dem løst. Den brutale ærlighed kan godt opfattes som kynisk. Men vi kunne også bare kalde det en åbenhjertig ærlighed. Der er ikke noget mere utrygt, end hvis fuglene synger rundt omkring i lokalet. Nogle vil opfatte sandheden som kynisk, men det mener jeg ikke, at den er. Den er hverken rå eller beskidt. Hvis en beslutning skal trækkes over timer eller uger, er det i mine øjne kynisk.«

Har du selv været offer for kynisme?

»Det har jeg sikkert. Når man har nået en vis alder, har du oplevet alle farver. Og du har både givet og taget. Men som vi alle ved, så findes der ikke noget perfekt menneske. Tingene kan falde ud på en måde, som ikke er særlig behændig. Derfor tror jeg, at man skal indse, at ingen er perfekte, og ledelse altså ikke er en videnskabelig genre – meget foregår på intuition. Ingen har regnet den helt ud.«

DER FLORERER MANGE mytiske for-tællinger i medieverdenen om Jørgen Ejbøl. Om hvordan han har lagt medarbejdere på isnende køl, fordi han ikke brød sig om dem. Om hvordan han beregnende har kastet med stole under forhandlinger kun med henblik på at forvirre modstanderen. Om hvordan han har praktiseret ærlighed helt udover situationsfornemmelsens kant. Og hvordan hans temperament har forvandlet folk til umælende, rystende får i hans nærhed. Sådanne historier fører bevis for, at Jørgen Ejbøl er én, man enten hader eller elsker. Der er ingen mellemvej med ham.

En rolle, han er blevet tildelt i utallige portrætter under overskrifter som kynikeren og pansergeneralen. Om det er et selvbillede, han er gået bevidst efter, eller om folk har iagttaget ham på den forkerte måde, har han til gengæld svært ved at indkredse.

»Noget af det skal nok være rigtigt. Når jeg kigger tilbage i store træk, er der ikke nogen beslutninger, som jeg for alvor fortryder. De kunne garanteret godt have været lavet med en højere skønhedskarakter. Det er jo også pinligt for mig selv. Når jeg til det sidste ord mener, at noget er rigtigt efter input fra alle sider, bliver jeg til sidst helt knyttet sammen. Så kører det bare.«

DEN STORE MISFORSTÅELSE om Jørgen Ejbøl er ifølge ham selv, at folk ser ham som hård. I virkeligheden er han spændt for en vogn trukket af følelser, der ikke reagerer det mindste, når han har forsøgt at trække i tøjlerne. Det vilde ridt har kostet.

»Jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige det, for det er kun mine allernærmeste, der virkelig ser det i mig. Det er jo i virkeligheden meget dårlig selvreklame – men jeg er et meget følsomt menneske. Jeg er et følelsesmenneske. Og det har bragt både gode og dårlige ting med sig. Jeg har været ude i begge linjer,« siger han og fortsætter talestrømmen, imens han læner sig tilbage i stolen:

»Jeg vil da gerne indrømme, at der ofte er lidt skuespil i det. Det vil enhver topleder, politiker eller minister nikke genkendende til. Man bruger det til at servere en beslutning eller en konstatering. Det kan man gøre meget kedsommeligt med næsen nede i bordet, og man kan gøre det med lidt større gestalter. Jeg gør det nok med lidt større gestalter. Det er ikke en kynisk knap, jeg kan skrue på. I mit tilfælde handler det om følelser.«

Når jeg nu sidder med det her indtryk af dig som kyniker, er det så et billede, du er træt af, undrer dig over eller giver det bare mening?

»Jeg er selvfølgelig blevet mødt med det igennem årene, og jeg kan ikke sige andet end, at der er nogle få portrætter gennem årene, som jeg har været glad for i den forstand, at jeg godt kunne genkende mig selv. For os alle i livet er det jo en gådeguld ting. Hvordan bliver du opfattet af andre mennesker, og hvordan opfatter du dig selv? Når man går i graven, så kan det være, man når frem til det sande billede. Jeg synes jo selv, at jeg er et hyggeligt og rart menneske.«

Har det været svært at ryste karakteristikken som kyniker af sig?


»Jeg vil aldrig opfatte mig selv som kyniker. Det kan jeg sige helt uden at tøve. Hvis du talte med mine tætte, ville de også give et betydeligt mere nuanceret billede. Men jeg vil gerne vedstå, at jeg gør det nødvendige. Jeg viger ikke tilbage, hvis noget er nødvendigt.«

HAN HAR DA haft ondt i maven. Over svære beslutninger, der skulle træffes. Den følelse slipper aldrig grebet i én.

»Du bliver selvfølgelig hærdet med alderen, men du bliver også mere og mere eftertænksom. Når der skal træffes en beslutning, så er det klart, at du først skal overvinde dig selv. Det er ikke rart. Det er jo på sin vis et nederlag for dig selv og virksomheden.«

Hvad sker der inde i én selv, når man bliver mødt med reaktionerne ovenpå ens beslutninger?

»Heldigvis bliver man mere hærdet, som årene går, og der er kun én ting at sige til det. Man kan kun måle sig selv på, hvorvidt der er fred og ro i maven. Hvis man har truffet en beslutning, som man er overbevist om, er den rigtige, så er der også fred i maven. Det kan være møgubehageligt. Men det er det gen, du skal have. Det er jo ligesom at operere en patient. Det er også ubehageligt, men du ved, at det i sidste ende redder et menneske. Den beslutningskraft kan du ikke lære.«

MAN SKAL IKKE have medlidenhed med topchefer. De har selv valgt at sidde på den ensomme top. Derfor bliver Jørgen Ejbøl også frygteligt irriteret, når han læser om topledere eller politikere, der beklager sig.

»Jeg kan garantere dig for, hvis jeg skal tale ud fra egen pose, at det kan være meget ubehageligt at være den eneste, der vil gå en bestemt vej. Man skal ikke have medlidenhed med det, for man kan bare lade være med at påtage sig jobbet Derfor bryder jeg mig ikke om topchefer og politikere, der fortæller om, hvor hårdt det er. Så gå fra jobbet, hvis det er så hårdt,« siger han og kigger igen på én med den der drilagtige trækning om munden.

Manden, som man finder under K som illustration til afsnittet om den evige kyniker.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen