Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

De særligt udvalgte

suppli
Erhvervsredaktør på Berlingske, Peter Suppli. Foto:

Det kræver noget ekstra at blive udvalgt til Berlingske Business’ liste over talenter. Nu er årets 100 talenter kommet igennem nåleøjet, men det er først nu, at den virkelige udvælgelsesproces begynder.

Talent. Smag lidt på ordet. Det er ikke det værste prædikat at få hæftet på sig.

Og selv om vi alle har talent for et eller andet – hos nogle af os måske bedre skjult end hos andre – så er det noget særligt, at blive udvalgt til gruppen af Berlingske Business-talenter. Derfor er det så fantastisk at kunne præsentere hele 100 af slagsen, som er kommet igennem nåleøjet til listen.

Mange flere blev indstillet, og vi har garanteret overset nogle oplagte. Men sådan må det være, når nåleøjet er så lille som her.

For Berlingske Business er jagten på talenter en integreret del af vort DNA. Vi er altid på jagt efter det næste talent, som vi kan fortælle om til vore læsere. På jagt efter talentet, som ser ud til at kunne brænde igennem og lægge en for veludviklet dansk leverpostejmentalitet bag sig, hvor særlige evner ikke altid anerkendes efter fortjeneste.

Årets 100 talenter har meget at leve op til. Tager man en tur gennem de tidligere års talenter, så vil det hurtigt afsløre sig, at mange brænder igennem og i dag sidder på topposter i ind- og udland.

Det er sådan, det skal være. At talenterne vokser sig store nok til at tage reelt ansvar og få de absolutte topposter.

Men inden nogen tror, at det at blive udnævnt som talent er den direkte vej til toppen, er det bare at mane til besindighed.For det at være et talent er bare en begyndelse, en platform at arbejde udfra.

Derefter er det bare hårdt arbejde, omgivelsernes støtte – og udvikling af talentet – som kan få talentet til at udfolde sig for alvor.

Hårdere konkurrence

Det er en interessant businessverden, som talenterne bevæger sig ud i.

For et par uger siden læste jeg en interessant artikel – i Berlingske Business – at den såkaldte »hjerneflugt« – altså situationen, hvor højtuddannet arbejdskraft forlader Danmark – er vendt på få år. Tidligere var der en nettoudvandring, nu er situationen omvendt.

Det kan næsten kun komme til at betyde, at konkurrencen om de gode job, dem som vore talenter også vil jagte, vil blive endnu mere intens de kommende år.

Det er godt for erhvervslivet, det offentlige og uddannelsesinstitutionerne, og det skærper kravene til talenterne.

Danske topposter går til udlændinge

Samme billede kan vi se på de danske direktionsgange og i bestyrelserne.

For hvor danske virksomheder indtil for få år siden var nærmest lukket land for udenlandske kandidater, så oplever vi i disse år en veritabel invasion af højtkvalificerede kandidater.

Det kan ses på direktionsgangene fra vindmøllegiganten Vestas, over ingeniør- og cementforretningen FLSmidth til rederikoncernen A.P. Møller - Mærsk.

Talent 100

I de selskaber har udenlandske kandidater »vundet« over danske kandidater og har enten overtaget topposter eller har fået nogle af de bestyrelsesposter, som tidligere var forbeholdt danske kandidater.

Jeg er begejstret for udviklingen. Den er nødvendig, hvis virksomhederne skal agere globalt og bevare en generelt fornem dansk konkurrencekraft.

For talenterne betyder det imidlertid hårdere konkurrence, og det er egentlig ikke så dårligt.

Det er alene størrelsen på talentet, som sætter begrænsningen for, hvad de driver det til.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen