Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Dansk software til lagerstyring skal erobre Norden

Dansk software til lagerstyring skal erobre Norden - 1

Softwarefirmaet Apport Systems satser på at fordoble medarbejdertallet ved at levere løsninger til lageroptimeringer i Norge og Sverige.

Iværksætterfirmaet Apport Systems vil vokse til det dobbelte ved at lægge an på nordiske kunder. Det spænder finanskrisen næppe ben for. Udvikling og levering af it-løsninger til lagerstyring i norske og svenske virksomheder skal fordoble antallet af medarbejdere i software- firmaet, der satser på at vokse fra 14 til 30 medarbejdere i løbet af to år.

Firmaet blev etableret i Hornslet i 2000. Siden da har det udviklet og leveret it-løsninger til komplette lagerstyringssystemer med stemmestyring, voicepluk, stegkoder og trådløs datafangst, der effektiviserer rutiner på danske lagre.

- Vi leverer projektledelse, detailspecifikationer, interfaceudvikling, programmering og idriftsættelse, siger salgsdirektør Asger Sandberg Petersen, Apport Systems.

Alle løsninger leveres til fast pris.

Tilfredse kunder

- Vi går ikke fra kunderne, før de er tilfredse og har fået det, de forventede. Vi ønsker at vokse i kraft af tilfredse kunder og holder fast i vores strategi om faste priser og tætte, langsigtede relationer med kunderne. Derfor må væksten ikke ske på bekostning af den service, vi yder kunderne, siger Asger Sandberg Petersen.

Det norske firma Enor har købt en lagerløsning, der skal være klar til brug i begyndelsen af marts. Enor sælger blandt andet køkkenudstyr, porcelæn og bestik til norske restauranter.

Bent Brandt A/S, Århus, leverer herhjemme lignende produkter til samme branche ved hjælp af et lagerstyringssystem fra Apport Systems, der satser på at etablere en norsk afdeling for at komme ind i varmen hos andre norske virksomheder.

Det er også planen at bearbejde det svenske marked ved at etablere en lokal afdeling, siger Asger Sandberg Petersen. Han ser visse fordele ved finanskrisen.

- Når det går godt, har virksomhederne ikke så meget tid til at interessere sig for lageroptimering. Vi kan godt mærke finanskrisen, men vi mærker også, at der er gang i optimeringen hos kunderne, siger Asger Sandberg Petersen.

En af de kunderne, der har købt et lagersystem fra Apport Systems, er Bent Brandt A/S. Firmaet synes, det har fået et velfungerende lager.

- Vi har optimeret arbejdsgange på lageret løbende og ved, at systemet kan klare kapacitetsændringer, uanset hvor meget det bydes, siger Morten Højholt, som er direktør for indkøb og logistik i Bent Brandt. Han fremhæver Apport Systems fastprispolitik. Den gør, at kunderne ikke pludselig får overraskelser i form af ekstra regninger.

- Det var en fælles udfordring at få skabt det mest optimale system. Det var vigtigt for os at vide, at vi kunne stole på Apport Systems hele vejen igennem processen. Også i forhold til prisen. Vi har nemlig ikke købt en standardløsning, betoner Morten Højholt.

De tre hovedaktionærer bag Apport Systems har en fælles fortid i det daværende Crisplant i Århus, hvor de havde ledende stillinger.

I dag hedder det firma FKI Logistex.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen