Berlingske Business

Cityringens herre

Udformningen af Cityringens metrostationer afsløres
»Det er ekstremt spændende at få lov til at lave så store projekter med den betydning, de får for byen i fremtiden. At være med til at udvikle København på en hel ny måde,« siger Henrik Plougmann Olsen. Foto: Torkil Adsersen Foto:

Henrik Plougmann Olsen er manden, der de næste fem år skal styre arbejdet med Metroens Cityring. Det er ikke altid Københavns mest populære job, men han tror på, at vinden vender.

Den københavnske metro gør jævnligt stop på øretævernes holdeplads. Senest har støj i de sene nattetimer for alvor fået naboerne til metrobyggeriet op i det røde felt, og en snarlig afgørelse om nattelarmen kan betyde, at anlægningen af Cityringen bliver udskudt. På den anden side står Metroens ejere med øjnene stift rettet mod en kalender og et budget. Og i midten af det hele står Henrik Plougmann Olsen.

Som administrende direktør for Metroselskabet I/S har han siden 2009 haft det overordnede ansvar for et af de største anlægsprojekter i Københavns historie. Et projekt, der skal bringe hovedstadens infrastruktur op i en ny liga. I øjeblikket er fokus rettet mod Cityringen – 17 stationer, der skal stå færdige i 2018 – og arbejdets upopulære efterdønninger.

Før Henrik Plougmann Olsen tog Metroselskabets chefkasket på i 2009, var han direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Fra Københavns Rådhus kunne han også følge med i anlægningen af de to første metrostrækninger, som affødte lige så store protester og problemer. Han ved, at Metroen har det med at blive mere populær, når den faktisk åbner.

»Det er klart, at de naboer, der bliver berørt, kan få nogle mindre positive oplevelser. Vi bygger jo, hvad der svarer til en Storebæltsbro neden under København. Men det kommer også en hel masse mennesker til gavn,« siger Henrik Plougmann Olsen.

Mange interesser på spil

Henrik Plougmann Olsen beskrives som en grundig og løsningsorienteret mand, som bruger den nødvendige tid og kommer hele vejen rundt, når der skal findes frem til de rigtige løsninger. Kvaliteter, som er gode at besidde i metrointeressentselskabet, som har tre ejere, én statslig og to kommunale, og dermed mange aktører, som skal være enige, og mange dagsordener, som i sidste ende skal stemme overens.

Overblikket over de politiske processer er også gavnligt som adm. direktør for et foretagende, som der hurtigt kan gå politik i, men det var ikke mindst gavnligt, da han sad som embedsmand i kommunen og skulle manøvrere i det politiske klima.

En stor forskel mellem jobbet som embedsmand og metrodirektør er, at Henrik Plougmann Olsen er mere i vælten nu. Det er ham, journalister ringer til for at få en kommentar på sager om støjgener og erstatninger, om nye projekter og nye stationer. Dertil kommer, at det som adm. direktør naturligvis handler om at skaffe overskud på bundlinjen og tilfredse kunder, og så er der også en tredje, afgørende forskel.

»Det er ekstremt spændende at få lov til at lave så store projekter med den betydning, de får for byen i fremtiden. At være med til at udvikle København på en hel ny måde,« siger han.

Jakkesæt og gummisko

I privatlivet er der især en ting, Henrik Plougmann Olsen fremhæver som noget, han går op i. Næstefter familien – en kone og to drenge – er han nemlig glad for at læse bøger. Han er med i en lille litteraturklub, hvor de lejlighedsvist drøfter de bøger, de har læst.

Jesper Christensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og næstformand i bestyrelsen for Metroselskabet, kender både Henrik Plougmann Olsen fra deres samarbejde i Metroselskabet og fra deres fælles fortid på rådhuset.

Han mener, at Henrik Plougmann Olsen på nogle områder er en »typisk« leder. Men han skiller sig bestemt også ud.

»Han har sådan en helt særlig stil, som kommer til udtryk i sådan noget som bøger, musik og tøjsmag. Jeg kan huske fra rådhuset, at han godt kunne finde på at møde op i jakkesæt og gummisko, og det var da ikke altid, at den daværende overborgmester syntes, det var ...,« griner Jesper Christensen uden at færdiggøre sætningen.

»Man er jo den, man er, og det skal man også have med på jobbet,« siger Henrik Ploug­mann Olsen, selv om han understreger, at det på arbejdet først og fremmest handler om det, man er der for, og ikke ens personlige præferencer inden for bøger og tøj.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen