Berlingske Business

Chefen for regeringens store regnemaskine

30BUSPIX-MARTIN-PR-STEGAARD.jpg
Manges øjne vil være rettet mod regeringens 2025-plan, der offentliggøres i dag, tirsdag. Inden da har der været travlhed i Finansministeriet, hvor Martin Præstegaard som departementschef har styret tropperne bag det store analysearbejde til forslagene om nye reformer. Foto: Stig Stasig/Finansministeriet

Som topchef i Finans­ministeriet er Martin Præstegaard en af de hovedansvarlige bag regeringens 2025-plan for dansk økonomi og de efterfølgende forhandlinger i Folketinge­t.

Kommer regeringen og det øvrige Folketing til at gå reformamok til efteråret, efter at statsminister Lars Løkke rasmussen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag har fremalgt deres 2025-plan for dansk økonom?

Svaret på det spørgsmål blinker i horisonten. Men uanset om Folketinget kommer til at vedtage reformer, som skal få danskerne til at arbejde mere, eller som giver danskerne skattelettelser, vil én person stå som den absolutte nøgle­medarbejder på de indre linjer, og det er Martin Præstegaard.

Han er departementschef i Finansministeriet. Det ministerium, som bestyrer regeringens store regnemaskine, der skal levere de afgørende analyser ved efter­årets forhandlinger.

Martin Præstegaard har siddet på den magtfulde embedsmandspost i to år. Da har tiltrådte stillingen, sagde han til Berlingske, at »Finansministeriet er fandme den eneste arbejdsplads, bortset fra landsholdet måske, hvor man kan se voksne mennesker løbe«.

Det vil Martin Præstegaard og hans folk helt givet også komme til i løbet af efteråret.

»Det er en arbejdsplads, hvor der dels lægges mange timer og dels ofte er travlt, fordi man følger den politiske rytme,« sagde Martin Præstegaard videre om arbejdstempoet i Finansministeriet.

Billede

Meget anderledes

Martin Præstegaard kommer fra Gentofte og er uddannet cand.scient.pol. på Københavns Universitet. Som departementschef afløste han David Hellemann, som gik over og blev en af topcheferne i Nordea.

Det var anden gang, at Martin Præstegaard afløste David Hellemann, og de to personers karriere ligner forbavsende meget hinandens. Helt frisk fra universitet fik Martin Præstegaard job i Finansministeriet, hvor han blandt andet var ministersekretær for Thor Pedersen (V) og senere kontorchef. I 2010 skiftede han og blev økonomidirektør i DR. Det var første gang, han afløste David Hellemann, som også begyndte karrieren i Finansministeriet inden en tur omkring DR.

Billede

Men selv om de har to meget ens karriereforløb, er deres ledelsesstil meget forskellig. Martin Præstegaard bliver beskrevet som en embedsmand, der først og fremmest søger dialog. Da han begyndte i den nye stilling, skulle han ifølge Politiken til et møde have læst op af et stykke papir, hvor der stod »Jeg er ydmyg«.

Han er dog ikke nødvendigvis ydmyg, når det gælder pressen. Som en af de få topembedsmænd har han offentligt taget til genmæle, når ministeriets beregninger bliver kritiseret på en måde, som ifølge ham beror på forkerte præmisser eller misforståelser.

Om han vil gøre det i løbet af efterårets forhandlinger er naturligt nok usikkert, men det er rimeligt sikkert, at hans folk får brug for alle kræfter, når de skal assistere i efteråerts forhandlinger i Folketinget.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen