
Zealand Pharmas topchef, Britt Meelby Jensen, er godt tilfreds med, hvordan tredje kvartal er forløbet for biotekselskabet.
Hun hæfter sig ved, at Zealand i kvartalet fortsatte udviklingen af sin egne kliniske programmer med fremgang i patientrekruttering til fase 2-studiet med glepaglutid og ikke mindst for dasiglucagon med positive fase 2-resultater for behandling af akut, svær hypoglykæmi.
»I vores udlicenserede programmer er vi glade for, at det første lægemiddel, som er opfundet af Zealand, er blevet godkendt i USA - GLP-1-receptor agonist lixisenatid under navnet Adlyxin,« påpeger administrerende direktør Britt Meelby Jensen videre.
Hun fremhæver videre, at de amerikanske sundhedsmyndigheders, FDA's, afgørelse af Iglarlixi, præmikskombinationsproduktet med basal insulin, blev udskudt med tre måneder fra august til november.
»Så vi er tæt på at nå denne vigtige milepæl,« pointerer Britt Meelby Jensen.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen