Berlingske Business

William Demant: Vi har et problem med kommunikationen

William Demant topchef Niels Jacobsen.
William Demant topchef Niels Jacobsen. Foto:

Den danske høreapparatkoncern erkender, at der kan have været kommunikationsproblemer mellem selskabet og investorerne. Men udlandet kan i stigende grad lide aktien, siger topchefen.

De danske investorer vil muligvis fremover få bedre information om udviklingen i William Demant.

Både topchef Niels Jacobsen og bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen erkender, at virksomheden kan have problemer med at kommunikere med investorerne, og at det kan have skadet aktiekursen.

Det siger de to, efter at flere investorer udtrykker utilfredshed med udviklingen i selskabet i de senere år.

»Der er et kommunikationsproblem, som vi må håndtere. Hvis det problem har nogen forbindelse med aktiekursen, er det selvfølgelig alvorligt. Vi skal måske blive bedre til at forklare, hvem vi er, hvordan vi er bygget op, og hvad vi laver,« siger bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen.

05BUSWilliam-Demant-topchef.jpg

Administrerende direktør Niels Jacobsen siger, at det tyder på, at særligt kommunikationen med de danske investorer kan have været mangelfuld.

»Jeg kan ikke afvise, at der er noget, som ikke har fungeret kommunikationsmæssigt mellem os og investorerne. Det ser ud til, at de danske investorer har været mere negative, og de er selvfølgelig også mere eksponeret over for GNs historie. Om det er det, som er årsagen, ved jeg ikke. Men vi har set, at der er betydelig interesse for vores aktie fra udlandets side,« siger Niels Jacobsen.

Med GNs nedtur henviser han til de problemer, som konkurrenten oplevede i årene efter årtusindskiftet. Det er en udvikling, som siden er vendt.

Glad for opgradering

Niels Jacobsen glæder sig over, at de tre amerikanske storbanker Goldman Sachs, Citigroup og Bank of America for nylig hævede deres anbefalinger af den danske høreapparatkoncern. Siden er aktiekursen steget.

»Vi er glade for, at de tre store udenlandske banker har opgraderet os voldsomt og over, at aktiekursen er steget 25 procent over de sidste et-to måneder,« siger Niels Jacobsen.

Pics-høreapparat

De senere år har selskabet investeret på det såkaldte implantatmarked, hvor mange af selskabets tekonologier fra høreapparater kan bruges, men hvor væksten er større. Det har kostet, men skal senere løfte aktiekursen.

»Det egentlige høreapparatmarked vokser begrænset, og derfor har vi investeret andre steder, og det er naturligvis sket, for at det fremover skal afspejler sig i aktiekursen,« siger Niels Jacobsen.

Topchefen mener, at investorerne skal gøre sig klart, at William Demant med en stor hovedaktionær træffer langsigtede beslutninger, der med tiden skal skabe værdi.

Oticon

Niels Jacobsen er ikke specielt overrasket over, at flere investorer nu kritiserer udviklingen i virksomheden.

»Det er vel altid sådan, at der er perioder, hvor nogle er negative, og nogle er positive. Det glædelige er, at hver gang nogen sælger, fordi de ikke tror på aktien, er der andre, som er blevet overbeviste om, at de skal ind i stedet for. Vi har stadig mange glade investorer,« siger Niels Jacobsen.

Aktier i William Demant er de seneste tre år steget med en procent, mens C20-indeket er steget 84 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen