Berlingske Business

William Demant venter at give tilbud på Audika i andet halvår

I forbindelse med sit regnskab for første halvår nævner William Demant Holding, at selskabet formentlig vil kunne afgive et tilbud på den resterende aktiepost i den franske høreapparatforhandler Audika i løbet af andet halvår 2015.

Det fremgår af halvårsregnskabet fra den danske producent af høreapparater, der er præsenteret fredag morgen.

- Som tidligere meddelt har koncernen underskrevet en aktiekøbsaftale med henblik på at købe en kontrollerende aktiepost i Audika Groupe, som er en de ledende udbydere af hearing care‐ydelser i Frankrig, af majoritetsaktionæren Holton, skriver William Demant Holding.

Høreapparater fra Oticon.

Hvis transaktionen går igennem som forventet, skal William Demant i henhold til fransk lovgivning omkring virksomhedsovertagelse afgive et pligtmæssigt tilbud på køb af de resterende 46,1 pct. af aktiekapitalen i Audika, som er noteret på Euronext i Paris.

Den samlede værdi af egenkapitalen i forbindelse med transaktionen vil være 168 mio. kr., oplyser det danske selskab.

- Købet af aktiemajoriteten i Audika er betinget af de franske konkurrencemyndigheders godkendelse. Hvad angår timing, så forventer vi at kunne afgive det pligtmæssige tilbud om køb af aktier i andet halvår af 2015, lyder det fra William Demant Holding.

Desuden oplyser selskabet, at det per dags dato har tilbagekøbt i alt 692.511 aktier til en samlet værdi af 367 mio. kr., hvilket betyder, at det samlede antal egne aktier nu er på 556.912 svarende til 1 pct. af aktiekapitalen.

Selskabet annullerede 2.236.403 egne aktier i forbindelse med den seneste generalforsamling.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen