Berlingske Business
17:46Tak for i dag

William Demant-topchef: Rokader samler kompetencer og skaber fordele

William Demant topchef Niels Jacobsen.
William Demant topchef Niels Jacobsen. Foto:

William Demant Holding løfter i sit regnskab for første halvår sløret for flere detaljer omkring de omfattende omstruktureringer, som selskabet er i færd med at gennemføre.

Hovedlinjerne er, at selskabet lukker sin danske produktion i Thisted helt inden udgangen af 2018 og flytter alle godt 200 stillinger til Warszawa i Polen, mens aktiviteterne i amerikanske Eagan også allerede er i fuld gang med at blive lukket ned og flyttet til Mexico.

Samtidig samles forsknings- og udviklingsaktiviteterne på to lokationer i stedet for tre - nemlig i Warszawa og ved hovedkvarteret i Smørum uden for København. Og det altoverskyggende tema i arbejdet er at forbedre de fremtidige indtjeningsmuligheder for selskabet som helhed.

»Det er en kombination af at sikre stordriftsfordele og så det at samle kompetencerne et sted, der er det afgørende her,« siger Niels Jacobsen, der er administrerende direktør hos William Demant Holding, til Ritzau Finans.

william

Han påpeger, at der ikke er tale om deciderede nedlæggelser af stillingsfunktionerne i Thisted i Nordvestjylland, men erkender dog, at der nok vil blive tale om, at i hvert fald størstedelen af medarbejderne på den danske produktion kommer til at miste deres job.

»Langt det meste af det er ren overflytning til Polen og ikke nedlæggelser af selve jobfunktionen, men vi forventer ikke, at der er mange, der vil flytte med,« siger Niels Jacobsen.

I forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteterne handler omrokeringen om at skaffe de bedst kvalificerede medarbejdere, men også at mindske udviklingens vej fra ide til reelt produkt.

»Vi skal reducere kompleksiteten og sikre adgang til de kompetencer, der er tilgængelige,« lyder det fra Niels Jacobsen.

William Demant topchef Niels Jacobsen.

BETYDER REELT LAVERE FORVENTNINGER

Omkostningerne til de massive restruktureringer løber op i 500 mio. kr. over de tre år til og med udgangen af 2018, og i 2016 alene bliver der tale om omkostninger på 200 mio. kr.

De 52 mio. kr. er allerede bogført i regnskabet for første halvår, mens de resterende udgifter vil falde i andet halvår.

Der er tale om engangsposter, som desuden ikke får fuld effekt på pengestrømmene i William Demant Holding, men alligevel har omkostningerne fuld effekt på driftsresultatet (EBIT), som William Demants forventninger centrerer sig omkring.

SOCCER-EURO/FANS

Derfor oplyser selskabet også i regnskabet for første halvår, at forventningerne om et driftsresultat (EBIT) på 2,0-2,3 mia. kr. i hele 2016 fastholdes - men nu eksklusive omkostningerne på omkring 200 mio. kr. Det betyder reelt, at EBIT-resultat i stedet vil lande på mellem 1,8 og 2,1 mia. kr., hvis man medregner de ekstra udgifter.

»Det er en beslutning, der er kommet efterfølgende, og det er derfor, at vi siger, at vi fastholder forventningerne, men før omstruktureringsomkostningerne,« siger Niels Jacobsen.

I første halvår blev driftsresultatet (EBIT) 840 mio. kr. - trukket ned med 52 mio. kr. i omkostninger til de strategiske rokader. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates ventet et driftsoverskud på 917 mio. kr.

prime

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen