Berlingske Business

Væksten i diabetesepidemien aftager

A patient takes a blood glucose test during an event aimed to he
Overskrift
Foto:
diabetes
Overskrift
Foto:

Selvom de nyeste tal for udvikling i diabetesmarkedet, ser alvorlige ud, ser de ikke helt så slemme ud, som de gjorde for blot to år siden. Den hast, hvormed diabetesepidemien vil brede sig de kommende år, aftager flere steder i verden.

Antallet af diabetikere vokser, men ikke helt så voldsomt som hidtil antaget. Det viser beregninger, som Sydbank har foretaget på baggrund af den internationale diabetesforenings seneste statistik, IDF Diabetes Atlas 6. udgave, som netop er blevet offentliggjort.

Da den seneste udgave af Diabetes Atlas blev offentliggjort i 2011 forventede IDF, at den globale diabetesepidemi ville vokse fra 366 millioner diabetikere i 2011 til 552 millioner i 2030. Nu venter IDF, at antallet af diabetikere vil vokse fra 382 millioner til 592 i 2035.

Fingersticks used in for blood glucose tests are seen during an

Om regnet til årlige vækstrater betyder det, at IDF i 2011 forventede en årlig vækst i antallet af nye diabetestilfælde på 2,2 pct., mens væksten nu er faldet en lille smule til 2,1 pct.Ser man på de enkelte regioner er vækstraterne blevet en smule mindre i alle regioner undtagen Afrika, hvor den årlige vækst både i 2011 og i 2013-rapporten er på 3,4 pct. I Nordamerika og Caribien forudser IDF ny en årlig vækstrate på 1,4 pct. mod 1,6 pct. i 2011, i Europa går vækstraten ned fra 1,0 til 0,9. I Sydamerika får vækstraten ned fra 2,5 til 2,2 og i regionen Western Pacific, som omfatter Kina, er vækstraten i 2013-rapporten 1,7 pct. mod tidligere 1,9 pct.

Søren Løntoft Hansen, medicinalanalytiker hos Sydbank, finder udviklingen interessant, selvom en del af forklaringen formentlig skal findes i justering af tallene for forekomst af diabetes, f.eks. i USA, hvor antallet af diabetikere tilsyneladende er faldet fra 2011 til 2012.

"Ser man på de gennemsnitlige årlige vækstrater, kunne meget tyde på, at diabetesepidemien ikke udvikler sig helt så dramatisk, som IDF har antaget i sine tidligere rapporter. Diabetes er fortsat et stor problem og har et stort markedspotentiale for selskaber som Novo Nordisk, men væksten i regioner som Sydamerika og Sydøstasien er tilsyneladende knap så høj som hidtil vurderet," siger Søren Løntoft Hansen.

NOVONordisk_Brandgaard_Business

IDF har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor vækstraterne tilsyneladende er mindske en smule, men henviser til, at man generelt bør være varsom med at sammenligne på tværs af organisationens Diabetes Atlas'er, som udkommer cirka hvert andet år.

Det skyldes, at tallene, som bliver indsamlet i de lande, hvor IDF er aktiv, ikke altid bliver indsamlet på samme vis. Derfor kan tallet for forekomsten af diabetes i de enkelte lande variere fra gang til gang, hvilket kan påvirker fremskrivningerne. Samtidig bliver forekomsten af diabetes stadig bedre kortlagt, og det kan også i sig selv være med til at tilpasse vækstraterne.

"Vi har meget lidt viden til at forstå disse fald, og om de er et resultat af den måde, vi indsamler data til studierne, eller et resultat af en bredere politisk indsats (for at forebygge diabetes, red.). Nogle steder, f.eks. i USA og Canada, indsamler vi rutinemæssigt data på en systematisk måde, og for at kunne se tendenser. Her fortsætter antallet af diabetikere med at stige," skriver IDFs presseafdeling i en mail til Berlingske.

Novo Nordisk har været tæt involveret i at præsentere IDFs nyeste tal, blandt andet ved at arrangere en webcastet, international pressekonference, hvor selskabets koncerndirektør Lise Kingo, selskabets direktør for International Market og IDFs statistiker bag analysen. Tallene er vigtige for selskabet, når de skal dokumentere markedspotentialet i de forskellige regioner.

Berlingske har spurgt Novo Nordisk om, hvad deres forklaring på udviklingen er, og om det har konsekvenser for de forventninger Novo Nordisk har til udviklingen på diabetesmarkedet, men selskabet henviser til IDF.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen