Berlingske Business

Topchef i dansk biotekfirma boltrer sig i forgyldt aktiehav

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Genmabs topchef, Jan van de Winkel, får en årsløn på knap 20 millioner kr. og kan derudover glæde sig over, at han har for flere hundrede millioner kr. aktier i det danske biotekselskab. Foto:

Hollandske Jan van de Winkel er en af landets meste forgyldte topchefer. Genmab-direktøren sidder på aktier for godt 370 mio. kr. og har warrants til en værdi på over 200 mio. kr. baseret på selskabets nuværende aktiekurs. Ledelseskspert mener, at der er tale om grådighed.

Med en lønpakke på lige knap 20 mio. kr. om året ligger hollandske Jan van de Winkel særdeles lunt i svinget, når det gælder topdirektørernes interne lønkapløb. Genmab-topchefen bliver ganske vist slået af Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen, der får lige godt fem millioner kr. mere end Genmabs flyvende hollænder, som til gengæld slår topcheferne i selskaber som Danske Bank, Coloplast og DSV med flere længder.

Genmab-direktøren sidder dog på en helt særlig gylden skattekiste, som ingen af landets topchefer kommer i nærheden af. Hollænderen har nemlig en aktiepost på godt 370 mio. kr. og råder tilmed over warrants til en værdi på over 200 mio. kr. baseret på Genmabs aktuelle aktiekurs. Hollænderen har siden 1. januar kunnet se sin enorme aktiebeholdning vokse med omkring 160 mio. kr., fordi det danske biotekselskabs aktiekurs har skudt raketfart de seneste måneder.

Fredag efter børslukketid i sidste uge skød Genmab en meddelelse af sted om, at Jan van de Winkel havde solgt 150.000 af sine i alt 590.000 aktier i biotekselskabet og kunne stikke 93 mio. kr. i baglommen. Det fremgik samtidig af meddelelsen, at hollænderen dybest set skulle bruge pengene til at skovle endnu flere Genmab-aktier ned i sin skattekiste, da en række af topchefens såkaldte warrants stod til at udløbe.

Genmabs topchef Jan van de Winkel.

At en massiv del af Genmab-direktørens samlede lønpakke består af aktier og warrants er problematisk, mener Anders Drejer, der er professor fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Genmabs omsætning landede i 2014 på 850 mio. kr., hvilket betyder, at Van de Winkels aktiebesiddelser i biotekselskabet udgør halvdelen af virksomhedens salg i hele det seneste regnskabsår.

»Det, synes jeg ikke, er sundt. Det fører til grådighed. Jeg skelner altid mellem kapitalisme og grådighed. Kapitalisme i sin sunde form er fint, det skal vi have mere af, men når det bliver kortsigtet og uden fokus på reel værdi, så kalder jeg det grådighed,« siger Anders Drejer.

Genmabs topchef Jan van de Winkel.

Til sammenligning sidder Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk på aktier for omkring 140 mio. kr. baseret på den aktuelle kurs. Novo landede sidste år en omsætning på knap 89 mia. kr. Selskabet har en markedsværdi på over 1000 mia. kr., mens Genmab er lige omkring 37 mia. kr. værd.

Genmab har tidligere været udskældt for at forgylde direktører med både kolde kontanter og aktieoptioner. Tilbage i 2006 kom det frem, at selskabets daværende direktør, amerikanske Lisa N. Drakeman, sad på en aktuel personlig formue på 367 mio. kroner baseret på baseret på warrants og optioner i biotekselskabet. Den amerikanske topdirektører blev beskyldt for at være grådig og måtte forsvare sin svulmende lønpakke.

»Det er bestyrelsen, der fastsætter direktionens løn. Og når de gør det, så indsamler de information rundt om i industrien. Bestyrelsen laver et stort stykke arbejde for at afgøre, hvad der er en rimelig løn,« lød forsvaret fra den tidligere topchef om og om igen dengang.

aktiemarked

Nu er den forhenværende Genmab-topchef så blevet klart overhalet af sin efterfølger, hvis formue for længst har passeret en halv milliard kroner.

Professor Anders Drejer mener, at det kan blive nødvendigt med politisk indgriben mod »grådighed«.

»Den der form for spekulation og grådighed er ikke heldig for samfundsøkonomien. Du får et usundt fokus på kortsigtede resultater, som i øvrigt omhandler en aktiekurs, som ikke har noget med den virkelige økonomi at gøre. Det kan vi blive nødt til at regulere,« siger Anders Drejer.

Genmab blev grundlagt i 1999 og udvikler lægemidler til bekæmpelse af kræft. Ti år efter stiftelsen fik selskabet i 2009 godkendt antistoffet Arzerra til behandling af lymfekræft. Efter 14 år med røde tal på bundlinjen fik Genmab endelig vendt bøtten med pæne overskud i både 2013 og 2014.

Det danske biotekselskabs aktiekurs er de seneste tre år steget med rundt regnet 870 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen