Berlingske Business

Sydbank ser moderat kursstigning efter stærkt Novo-regnskab

Novo Nordisk giver stort overskud
Søren Løntoft Hansen ser salget af Victoza, som »lidt på den svage side«, på trods af en stigning i salget med 25 pct. Foto:

Selvom der altid er store forventninger til Novo Nordisk, vil investorerne formentlig tage positivt imod selskabets regnskab for andet kvartal, der overgik markedskonsensus på både salg og indtjening.

Selvom der altid er store forventninger til Novo Nordisk, vil investorerne formentlig tage positivt imod selskabets regnskab for andet kvartal, der overgik markedskonsensus på både salg og indtjening. Det vurderer Sydbank.

- Der er altid tårnhøje forventninger til Novo Nordisk, som til fulde lever op til de tårnhøje forventninger. Regnskabet er stærkt med en vækst i omsætningen, som var bedre end ventet og drevet af insulinsalget, især på det amerikanske marked, siger Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, til Ritzau Finans.

Insulinsalget i USA er ifølge analytikeren trukket af blandt andet Novorapid og Levemir, som er Novos langtidsvirkende insulin. Han hæfter sig ved, at Levemir tager markedsandele i øjeblikket til trods for, at Novo ikke har fået godkendt Tresiba i USA, og til trods for, at Lantus er det klart mest udskrevne middel.

Det betegnes som "stærkt". Desuden hæfter Søren Løntoft Hansen sig ved, at Novo Nordisk i efteråret sidste år har hævet priserne på insulin på det amerikanske marked og igen gennemført prisstigninger i foråret.

- Det gør i hvert fald, at lønsomheden ser særdeles stærkt ud, forklarer Søren Løntoft Hansen, der betegner salget af Victoza som "måske lidt til den svage side" i andet kvartal.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det hænger sammen med den meget fokus, der har været på Victoza, og hvorvidt der er en sammenhæng med kræft i bugspytkirtlen. Det er snarere et udtryk for, at dette marked og Victoza er vokset kraftigt de senere år, og at det bliver sværere at vokse med de her rater, som man tidligere har set. Men Victoza er stadig noget af det, der trækker væksten, fastslår han.

Salget af bløderpreparatet Novoseven, der ifølge analytikeren er påvirket af nogle svære markedsvilkår og nogle sværere sammenligningstal i forhold til sidste år, vokser også noget mere end ventet.

- Novoseven er måske noget af det, der overrasker allermest i kvartalet, siger Søren Løntoft Hansen og retter fokus på Novo Nordisks opjustering af forventningerne til hele året, hvor der i lokal valuta nu ventes en salgsvækst på 11-13 pct. og en vækst i resultat af primær drift (EBIT) på 12-15 pct.

- Det afspejler også, at det går godt på insulinmarkedet, og at det går godt for Victoza til trods for, at Victoza måske ikke helt lever op til forventningerne i andet kvartal, om end salget vokser med 25 pct., siger Søren Løntoft Hansen, der ligeledes tror, at opjusteringen hænger sammen med, at Novo Nordisks tabletmiddel Prandin ikke har oplevet kopikonkurrence i USA til trods for en tabt retssag i efteråret 2012.

Endelig hæfter Sydbanks analytiker sig ved, at Novo Nordisk har offentliggjort resultater fra det sidste af fase 3 fedmestudier - denne gang i søvnapnø - og at også det mødte de primære endemål. Dermed er banen kridtet op for en indsendelse og potentiel godkendelse af Victoza mod fedme til næste år.

Kursreaktionen ventes at blive moderat positiv.

- Jeg tror, at aktien vil komme til at stige på regnskabet, men jeg ser ikke nogen voldsom kursfremgang, da der i forvejen var tårnhøje forventninger, og jeg kan også se i konsensusestimaterne, at der var en forventning om en opjustering. Så en moderat kursfremgang i størrelsesordenen 2-4 pct., vil jeg gætte på, sluttet Søren Løntoft Hansen.

/ritzau/FINANS/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen