Berlingske Business

Sydbank: Godkendelse af kræftmiddel åbner milliardmarked

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Genmabs topchef Jan van de Winkel om, hvad der er sket i selskabet efter den tidligere topchef, Lisa Drakemans, dramatiske exit for et par år siden. Hvor står selskabet i dag? Hvilken rolle spiller biotekselskaber af Genmabs type i biotekfødekæden. Foto:

Med godkendelsen af kræftmidlet Darzalex i USA står Genmab og partneren Janssen Biotech på spring til en stor lægemiddelsucces og et kommende milliardsalg.

Det vurderer Sydbank, der ligesom en lang stribe analytikere, havde forudset godkendelsen af Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, men ikke desto mindre venter en positiv kursreaktion på aktiemarkedet.

- Vi ser særdeles positivt på godkendelsen, selv om godkendelsen i høj grad var ventet som følge af stærke studiedata. Godkendelsen trækker en del usikkerhed ud af aktien, konstaterer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

genmab

Han venter, at Genmab-aktien vil stige omkring 5 pct. fra åbningen. Mandag steg Genmab 1,3 pct. til 744 kr. og satte dermed rekord.

Janssens ejer, den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson, står nu klar til at lancere Darzalex inden for de kommende to uger.

Det vil ifølge amerikanske medier ske til en listepris på 5850 dollar (40.950 kr.) per behandling. Så for de patienter, der responderer på kræftmidlet, vil de 23 anbefalede behandlinger over et år koste 134.550 dollar (941.850 kr.). Tallet er dog opgjort før eventuelle rabatter, som sygekasserne forhandler hjem.

genmab

- Med hensyn til prisen, så noterer jeg mig, at det er billigere end Revlimid og ikke mindst Pomalyst og Kyprolis, så Darzalex ser også konkurrencedygtig ud på prisen, siger Søren Løntoft Hansen med henvisning til en række andre midler mod knoglemarvskræft.

Aktien i Johnson & Johnson steg mandag med 1,3 pct. efter godkendelsen. Det amerikanske selskab har dog i forvejen et milliardsalg, så et ekstra lægemiddel betyder ikke lige så meget, som for Genmab.

Godkendelsen udløser en milepælsbetaling til Genmab på 45 mio. dollar, eller ca. 315 mio. kr. Genmab opjusterer samtidig forventningerne til 2015 med 300 mio. kr. til en omsætning på 1025-1100 mio. kr. mod tidligere 725-800 mio. kr.

genmab

Driftsresultatet ventes at lande i intervallet 625-700 mio. kr. mod tidligere 325-400 mio. kr., mens kassebeholdningen ved udgangen af året fortsat ventes at være på 3000-3100 mio. kr. Det skyldes, at Genmab venter at modtage selve betalingen kort efter årsskiftet.

Genmab vil desuden modtage royalties af det samlede salg, som ventes at være i milliardklassen.

- Vi ser et topsalgspotentiale alene inden for knoglemarvskræft på godt 3,8 mia. dollar (26,6 mia. kr.), konstaterer Søren Løntoft Hansen.

Stock Market

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen