Berlingske Business

Sydbank blåstempler Novo-regnskab

pix-novo2
Overskrift
 

Novo Nordisk leverer stærke tal under højt forventningspres, noterer Sydbank sig, der kalder regnskabet "stærkt".

Forventningerne til Novo Nordisks årsregnskab for 2012 var på forhånd bygget tårnhøjt op. Alligevel formår medicinalselskabet at overraske positivt, konstaterer Sydbanks Novo-analytiker Søren Løntoft Hansen.

- Over en bred kam er det et stærkt regnskab. Både omsætning og indtjening er bedre end ventet i fjerde kvartal, siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Han forventer, at aktien vil reagere positivt på regnskabet, men tør ikke spå om hvor meget, da det var ventet i markedet, at Novo nok engang ville præsentere flotte tal.

Også Novo Nordisks præciserede forventninger til 2013 tolker Søren Løntoft Hansen som positivt nyt.

Forventningerne i lokal valuta præciseres opad, mens forventningerne i kroner er sænket på grund af valutamodvind.

- Tidligere har de ventet høj, encifret vækst i salg og indtjening. Nu hedder salgsvæksten 8-11 pct. i lokal valuta, siger han.

Væksten i resultatet af primær drift ses lande på omkring 10 pct. ligeledes i faste valutakurser.

Målt i kroner ventes en vækst i salget på 3,5-6,5 pct. samt en fremgang i resultatet af primær drift på omkring 3 pct.

- Vi ved godt, at den seneste udvikling i dollar, yen og britiske pund gør, at de får noget modvind. Derfor er det helt naturligt, at resultatet ikke følger helt med i danske kroner. Men det ændrer ikke ved, at det underliggende ser stærkt ud, siger Løntoft Hansen.

Novo Nordisk fik et driftsresultat på 7572 mio. kr., mens analytikerne havde ventet 7100 mio. kr., ifølge SME Direkt. Bundlinjen er ligeledes bedre end ventet, da den landede på 5755 mio. kr. mod estimeret 5349 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen