
Swiss Re, der er blandt verdens største inden for genforsikring, har ganske vist haft fremgang i sit andet kvartal, men bare ikke nok til at leve op til analytikernes forventninger.
I sit andet kvartal har selskabet leveret et nettooverskud på 820 mio. dollar, hvilket var 2,2 pct. højere end de 802 mio. dollar, der stod ud for samme post i samme periode sidste år.
Men resultatet ligger stadig et stykke fra de 834 mio. dollar, som analytikerne havde sat næsen op efter, fremgår det af Bloomberg News.
I forhold til forretningsområderne gik Property & Casualty Reinsurance en anelse tilbage, mens Life & Health Reinsurance til gengæld gik markant frem. De samlede præmieindtægter endte i perioden på 7,14 mia. dollar
Hvad angår indtjeningen per aktie, endte den i første halvår på 6,60 dollar, viser data fra Bloomberg News.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen