Berlingske Business

Sundhedsmyndighed ser ingen kræftrisiko ved insulin-analoger

Novo Nordisk giver stort overskud
Novo Nordisks nye lægemiddel mod type 2-diabetes, Victoza Foto:

De europæiske sundhedsmyndigheder ser ingen fare for alvorlige bivirkninger gennem behandling med såkaldte GLP-1-analoger, herunder Novo Nordisks storsælgende produkt i klassen, Victoza.

De europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, ser ingen fare for alvorlige bivirkninger gennem behandling af diabetes med såkaldte GLP-1-baserede lægemidler (GLP-1-analoger og DPP-4-hæmmere, red.), herunder Novo Nordisks storsælgende produkt i klassen, Victoza.

Det fremgår af en meddelelse fra EMA fredag.

I en undersøgelse af de data, som myndighederne har tilgængelig, er der ikke fundet nogen bekræftelse på, at behandlingen med lægemidlerne i den såkaldte "incretin memetics"-klasse, som ellers har været under heftig beskydning, øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen.

- Komitéen (Committee for Medical Products for Human Use, CHMP, red.) konkluderede, at de for tiden tilgængelige data ikke bekræfter bekymringerne om en øget risiko for bivirkninger i bugspytkirtlen med disse lægemidler, skriver EMA i meddelelsen.

Sundhedsmyndighederne bemærker endvidere, at de GLP-1-baserede lægemidler er en vigtig behandlingsform af type 2-diabetes, men varsler dog også, at der er flere studier af samme type på vej.

- Med hensyn til kræft i bugspytkirtlen indikerer data fra kliniske studier ikke en øget risiko ved disse lægemidler. Gruppen af hændelser er dog for lille til at drage endelige konklusioner. På grund af deres virkningsmekanisme er der stadig nogle usikkerheder i forhold til den langsigtede effekt af disse lægemidler på bugspytkirtlen, og mere dataindsamling er undervejs, skriver EMA.

EMA fortæller desuden, at der er to store, uafhængige studier af bivirkningerne med GLP-1-baserede lægemidler undervejs, og resultatet af det første, der er finansieret af Europa-Kommissionen, ventes at blive præsenteret i foråret 2014.

Også de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har lavet lignende undersøgelser af GLP-1-baserede midler, herunder Novo Nordisks Victoza og amerikanske Bristol-Myers' Byetta og Bydureon, efter at en forskergruppe fremlagde studier, der antydede en sammenhæng mellem brugen af lægemidlerne og betændelse i bugspytkirtlen, der potentielt kan udvikle sig til kræft.

I Europa omfatter de undersøgte midler i klassen blandt andre: Victoza (Novo Nordisk), Byetta og Bydureon (Bristol-Myers Squibb), Lyxumia (Sanofi og Zealand Pharma), Januvia og Janumet (Merck), Tradjenta (Boehringer Ingelheim) og Galvus (Novartis).

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen