Berlingske Business

Sonova på trapperne med ny trådløs teknologi

SONOVA-AGM/
Sonova vil endnu ikke løfte sløret for, hvornår chippen rammer markedet, men meget tyder på en lancering mod slutningen af næste år. Foto:

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova, der er i konkurrence med både William Demant Holding og GN Resound, er på vej med en lancering af en ny trådløs chip til sine produkter.

Chippen er baseret på den trådløse 2,4 GHz-teknologi, som Sonova lancerede første generation af i 2013. Og nu er anden generation færdigudviklet, afslører det schweiziske selskab i forbindelse med sin investordag i hovedkvarteret i Stäfa tirsdag.

Sonova vil endnu ikke løfte sløret for, hvornår chippen rammer markedet, men meget tyder på en lancering mod slutningen af næste år.

- Chippen er her nu, og på et eller andet tidspunkt vil den ramme markedet. Normalt integrerer vi ikke sådan noget i en eksisterende produktplatform, men den vil helt sikkert blive integreret i den næste produktplatform, siger Lukas Braunschweiler, der er administrerende direktør hos Sonova, i forbindelse med investordagen.

SONOVA HLDG-RESULTS/

Af præsentationsmaterialet på investordagen fremgår det, at chippen er planlagt til lancering i slutningen af 2016. Det passer samtidig rigtig godt med den normale livscyklus for en produktplatform hos Sonova og i branchen generelt.

Den nuværende produktplatform, Venture, blev således lanceret for et år siden - i oktober 2014 - hvor den afløste produktplatformen Quest, der blev fuldt integreret to år tidligere.

Dermed har Venture-platformen til oktober næste år to år på bagen, og derfor bliver den næste produktplatform formentlig lanceret i oktober næste år - og muligvis sammen med den nye trådløse teknologi.

SWISS-SONOVA/

Den vurdering har i hvert fald også Lisa Bedell Clive, der er analytiker hos det amerikanske finanshus Sanford C. Bernstein.

- Mens Sonovas ledelse indikerede, at de nye tiltag vil blive inkorporeret i Sonovas næste produktfamilie, og den mindede os om, at selskabets produktcyklus normalt er to til to et halvt år, gik ledelsen ikke så langt som at bekræfte et specifikt lanceringstidspunkt, skriver hun i en kommentar.

- Vi vurderer, at Sonova vil lancere dette produkt ved næste års EUHA-messe i oktober 2016, men det lyder også som om, at AAA (amerikansk høreapparatmesse, red.) i 2017 er en mulighed, fortsætter hun.

BM

Den nye trådløse chip fra Sonova er lidt mindre end tre gange så lille som første generation og løfter samtidig markant mere data, fortæller selskabet.

Samtidig er teknologien lavet, så den er kompatibel med alle typer af bluetooth-telefoner og tv, men uafhængig fra partnerskaber - i modsætningen til danske GN Resound, der eksempelvis har produkter, der er blåstemplet af den amerikanske teknologigigant Apple - såkaldte Made for iPhone-produkter.

Den nye generation af 2,4 GHz-chippen skulle desuden have et lavere strømforbrug end tidligere.

03BUSWidex.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen