Berlingske Business

Selv Islands DNA er blevet værdiløst

Kronprinsparret i Island
I maj 2008 besøgte kronprins Frederik og kronprinsesse Mary det Islandske biotekfirma Decode, men i dag er Decode endnu et islandsk erhvervseventyr, der har mødt en blodig død. Foto:

Island kæmper for tiden på mange fronter. Senest er intet mindre end en database over alle islændinges DNA-kode blevet anset for værdiløst, hvilket har ført til at biotekfirmaet Decode er blevet smidt ud af Nasdaq-børsen.

Jublen ville ingen ende tage, da det islandske biotekfirma Decode i sommeren 2000 blev børsnoteret på det amerikanske Nasdaq-marked. Anført af den karismatiske islandske læge og tidligere Harvard-professor Kari Stefansson ville Decode ganske enkelt kortlægge hele den islandske befolknings DNA-profil, og bruge den viden til at udvikle banebrydende ny medicin.

Argumentet var, at Island har en af verdens mest homogene befolkninger, med fremragende kortlægning af familierelationer på kryds og tværs. Derfor kunne Decode hurtigt finde ud af, hvilke sygdomme der var arvelige, og hvordan. Investorerne gik amok i lykke, og aktiekursen steg hurtigt fra 18 til næsten 29 dollar, hvilket gjorde Decode mere end ti milliarder kr. værd.

Men som så mange andre islandske eventyr er Decode nu blot et bittert minde. I går blev selskabets aktier uden den store ceremoni fjernet fra den amerikanske Nasdaq-børs, for selskabets dage er talte.

Fra stjerneskud til fallent


Afnoteringen var ikke egentlig uventet. I midten af november 2009 trådte Decode i betalingsstandsning og meddelte, at man regnede med at sælge den centrale DNA-database til nogle finansielle investorer, men at der formentlig ikke ville blive en krone til aktionærerne.

Decodes grundlæggende problem har ganske enkelt været, at selskabet som så mange andre biotek-virksomheder er løbet tør for penge. I Decodes tilfælde fordi det har vist sig, at selv om arvelige fejl i den menneskelige DNA-kode spiller en rolle for blandt andet hjertesygdomme, så er den arvelige forbindelse ganske enkelt ikke stærk nok til, at Decode har været i stand til at finde vejen til effektiv medicin, og dermed penge.

Selskabet forsøgte sig fra slutningen af 2007 også med en tjeneste, hvor private kunne betale for en "DNA-screening", men det blev heller aldrig den store succes, slet ikke økonomisk.

Så dermed er endnu et islandsk eventyr sluttet, og selv om visionerne var store, blev afslutningen så blodig som en islandsk saga.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen