Berlingske Business
17:42

Satsning på life science vil skabe jubel i industrien

BM
Thomas Larsen foran Christiansborg. Foto:

Når to af regeringens ministre – erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og sundhedsminister Sophie Løhde – nedsætter et nyt vækstteam for Danmarks succesrige life science-sektor, vil det udløse applaus fra industrien.

Med deres initiativ opfylder ministrene et længe næret ønske hos landets medicin- og medico-virksomheder, og i både Lægemiddelindustriforeningen (LIF), DI og i Dansk Erhverv, der arbejder sammen med Novo Nordisk, vil der blive kippet med flaget.

I branchen vil der også være glæde over, at Lundbecks CEO, Kåre Schultz, har sagt ja til at stå i spidsen for vækstteamet. Dermed får man en stærk og dynamisk leder i front, når strategien for life science-sektoren i de kommende måneder skal skrues sammen – og dernæst gøres til virkelighed.

09BUSK-re-Schultz-153037.jpg

At Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde derudover vil arrangere møder hvert halve år med centrale ledere fra industrien, vil også blive mødt med tilfredshed. For på den enkle måde bliver der etableret et forum til løbende at tage bestik af udfordringerne og kunne justere strategi og ­rammevilkår for industrien.

Alt i alt har to ministre søsat et projekt, som ligner en ren vindersag – hvis regeringen vel at mærke bruger den nødvendige muskelkraft til ikke blot at formulere en strategi, men rent faktisk formår at gennemføre den. Sker det, vil det ikke alene være godt for industrien. Det vil også gavne nationen, som i forvejen nyder godt af life science-industriens vækst og indtjening.

Som der står i regeringens oplæg til det nye vækstteam, har vi i Danmark en særlig styrkeposition, når det gælder om at producere lægemidler, medicoteknisk og diagnostisk udstyr samt bioteknologiske præparater af høj kvalitet. Området er kendetegnet ved vellønnede job, høj produktivitet og værditilvækst. Derudover er de danske life science-virksomheder med til at udvikle patientbehandlingen og løfte det danske sundhedsvæsen, ligesom de er med til at sikre, at dansk sundhedsforskning er internationalt ­anerkendt.

Regeringen sparker ekstra fart i  medicinalindustrien - 1

I Lægemiddelindustriforeningen, LIF, hvorfra man energisk har argumenteret for vigtigheden af en national strategi, fremhæver man, at sektoren har et stort potentiale. Og tallene er imponerende: Den samlede danske life science-industri er kilde til en eksport på mere end 100 mia. kr. og tusindvis af arbejdspladser. Alene lægemiddelindustrien eksporterede i 2015 for 85,7 mia. kr., og eksporten ventes at nå en værdi af 130 mia. kr. i 2020. Kort sagt, der er tale om store tal, eller som LIF-direktør, Ida Sofie Jensen, formulerede det på en ­konference om life science forleden: »Life science-industrien kan yde et helt ekstraordinært bidrag til et stærkere Danmark.«

Men hvad skal Kåre Schultz & Co. konkret udrette i det nye vækstteam? Jo, ifølge opdraget fra regeringen skal de klarlægge vækstmuligheder og barrierer frem mod 2025 set i lyset af den internationale markedsudvikling og de globale udviklingstendenser, som bl.a. peger i retning af en ­voksende middelklasse på kloden med flere livsstilssygdomme. De skal også analysere, hvordan Danmark kan blive centrum for investeringer med særligt øje for nye udviklingstendenser som bl.a. øget anvendelse af forskning i bioteknologi og avanceret produktion, som Danmark har gode forudsætninger for at bygge videre på.

21BUSNovo-Nordisk-fik-overs.jpg

Dette strategiarbejde skal ingenlunde bygges op fra ­bunden. Netop fordi spillerne i sektoren er så stærke – og fordi især Novo Nordisk har så mange ressourcer – findes der allerede en række præcise og gennemtænkte anbefalinger. Lige til at plukke.

Da Mads Krogsgaard Thomsen – koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk – tidligere på foråret offentliggjorde en kronik i Berlingske, hvor han slog til lyd for en national life science-strategi, kunne han således være ret specifik i sine anbefalinger: Blandt de vigtige forslag var bl.a., at vi herhjemme i langt højere grad skal uddanne til vækst, så flere unge kommer ind på de studier, der bærer udviklingen i life science og giver adgang til spændende, videnstunge og vellønnede job. Der skal være mere studieintensitet, feedback og engagement i uddannelserne. Den danske ph.d.-uddannelse skal forbedres, og der er brug for særlige tiltag for eliten, så de bedste hjerner – med Krogs­gaards ord – udfordres »til deres højeste niveau«. Danmark skal desuden kunne tiltrække flere internationale life science-talenter, hvilket bl.a. vil kræve bedre markedsføring.

Ud over at styrke uddannelse og rekruttering skal der ­skabes bedre rammer for nystartede life science-virksomheder. Den offentlige forskning skal i højere grad bruges som afsæt for nye virksomheder, og den høje kvalitet i den offentlige forskning skal bruges aktivt til at få internationale virksomheder til at placere forsknings- og udviklingscentre i Danmark.

Medicinal

Lykkes det i den kommende tid for regering, myndigheder, universiteter og virksomheder at spille sammen om den nye offensiv, er perspektivet stort. Men det siger sig selv, at der også vil komme sværdslag. Det vil udløse slagsmål at indrette studieretningerne, så der i højere grad satses på uddannelser, der fører til job. Det kan også vise sig vanskeligt for regeringen at afsætte de midler til forskning, som ­industrien ønsker sig, og man skal lægge mærke til, at Troels Lund ­Poulsen allerede nu gør opmærksom på, at man kommer til at diskutere, om man kan bruge pengene til forskning mere målrettet end i dag.

Lykkes forehavendet – i det mindste et pænt stykke af vejen – er der til gengæld udsigt til, at en bomstærk branche vil kunne styre mod endnu større fremgang. I forvejen glæder industrien sig over, at et andet centralt ønske – nemlig etableringen af en selvstændig lægemiddelstyrelse – er ­blevet opfyldt. Fremover skal styrelsen fortsat være ­borgernes garant for, at der er effektive og sikre lægemidler til rådighed, men den skal samtidig intensivere rådgivningen af virksomhederne i forbindelse med afprøvning og godkendelse af nye lægemidler. Hvilket er et vitalt led for den forskningstunge industri.

Lundbæk

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen