Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Robotlægen banker på døren, men det offentlige har lukket

Imran Rashid, læge, er i gang med at starte et pilotprojekt op
Ifølge Imran Rashid, som er læge og innovationschef hos Nordens største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet, hæmmes lysten til at tage nye teknologier i brug hos for eksempel de praktiserende læger af bureaukrati og et overenskomstsystem, som ikke ansporer til nytænkning. Han har derfor forladt sit job som praktiserende læge. Foto:

Den private sundhedsindustri har travlt med at udvikle kunstigt intelligente robotlæger. Men det offentlige sundhedsvæsen er ikke gearet til den digitale revolution, som skyller over verden i øjeblikket.

Kunstig intelligens og dataanalyse er på vej til at overflødiggøre lægen, som vi kender ham eller hende i dag. Opfindere, iværksættere, medicinalkoncerner og computerproducenter som IBM arbejder på højtryk for at udvikle apps, håndholdte devices og computerprogrammer, som kan overtage nogle af de opgaver, lægerne i dag bruger tid på.

Herhjemme kommer digitaliseringen også strømmende fra de private virksomheder. Novo Nordisk, Leo Pharma og privat­hospitalet Aleris Hamlet er i gang med at disrupte sundhedsvæsnet.

Men det offentlige sundhedssystem halter bagefter. Det er ikke gearet til nytænkning og digitalisering af relationen mellem læger og patienter, lyder det fra flere sider.

»Enkelte politikere er begyndt at interessere sig for IT, men der er generelt langt mellem politikere, der har ambitioner på IT-området. Danmark risikerer at miste den førerposition, vi har inden for sundhedsområdet, hvis vi ikke investerer i de muligheder, IT giver. Det går utroligt stærkt, og vi kan ikke undlade at tænke IT og udnyttelse af big data ind, hvis man vil tilbyde patienterne den bedste behandling. Fremtiden er her lige nu. Bare ikke i Danmark,« siger Troels B. Vig, salgsdirektør for den offentlige sektor hos IBM Danmark.

Billede

Han frygter også, at dårlig omtale med af den nye sundheds-IT-platform og eksempler på dårlig håndtering af følsomme patientdata påvirker det politiske ambitionsniveau.

Opdagede sjælden kræftform

IBM Danmark er en af de internationale virksomheder, der er længst fremme med at udvikle den digitale infrastruktur, som skal gøre intelligente lægerobotter tilgængelige som beslutningsstøtte for læger i fremtiden.

IMB har udviklet supercomputeren Watson, der ved hjælp at kunstig intelligens kan indsamle og analysere enorme mængder data og svare på spørgsmål inden for mange forskellige områder.

cyborg woman manipulatihg hologram display

For halvandet år siden etablerede IBM en særlig enhed, Watson Health, som skal levere løsninger til sundhedsvæsner verden over. Det er især private virksomheder, der har vist interesse for Watson. Herhjemme har Novo Nordisk indgået et samarbejde.

Watson bliver i øjeblikket især brugt til at udvikle digitale løsninger inden for kræft­behandling. For nylig redede brugen af Watson en kræftpatient i udlandet, fordi den fandt frem til, at patienten havde en helt særlig form for leukæmi, som lægerne havde overset. Det betragtes som et gennembrud for diagnoser ved hjælp af kunstig intelligens.

Eksperter forventer, at denne type digitale løsninger eller lægerobotter, der kan kombinere oplysninger om den enkelte patient med big data, i fremtiden vil være bedre til at komme med diagnose- og behandlingsforslag end den enkelte læge.

IBM har netop fået en aftale i hus med Region Hovedstaden om et pilotprojekt med kognitiv computing på kræftområdet. Men generelt går det meget langsomt med at få etableret samarbejder offentlige sundhedsinstitutioner i Danmark, selv om både patient­organisationer, læger og ledelserne i regionerne er interesserede.

IBM er ikke den eneste virksomhed, der oplever, at det offentlige halter bagefter, når det gælder digitalisering af relationen mellem læger og patienter, oplyser Mette Rose Skaksen, branchedirektør i Dansk Industri:

»Interessen er der i det offentlige, men der er brug for at få sat nogle klare og ambitiøse mål for, hvordan man kan bruge digitalisering og andre nye teknologiske muligheder til at styrke behandlingen,« siger Mette Rose Skaksen, der opfordrer til mere offentligt- privat samarbejde på området.

»Der er rigtig mange initiativer i gang, både hos danske virksomheder og internationalt. Men skal der komme forretning ud af det, skal det efterspørges i den offentlige sektor,« siger hun.

Svært at overskue udviklingen

Ifølge Imran Rashid, som er læge og innovationschef hos Nordens største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet, hæmmes lysten til at tage nye teknologier i brug hos for eksempel de praktiserende læger af bureaukrati og et overenskomstsystem, som ikke ansporer til nytænkning. Han har derfor forladt sit job som praktiserende læge.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Imran Rashid, læge og innovationsdirektør hos Aleris-Hamlet. Imran Rashid sagde for halvandet år farvel til livet som praktiserende læge. Han var træt af, at lægeverdenen ikke følger med resten af verden, når det gælder digitalisering og havde et kulsejlet forsøg på at lave en videoløsning for praktiserende læger bag sig. I dag er han innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet. Foto : Thomas Lekfeldt

»Uanset om det offentlige følger med eller ej, vil det ske. Lige om lidt kommer Google eller en anden spiller med verdens bedste diagnose-app, som kan fortælle dig, hvad du fejler. En bottom up-revolution er derfor lige rundt om hjørnet, hvis ikke sundhedssektoren selv tager teten. Det er noget af det, vi (Aleris-Hamlet Hospitaler, red.) prøver at imødekomme,« siger Imran Rashid.

»Vi anser os selv for et af de bedste bud på en aktør, der vil kunne disrupte vores egen verden indefra,« fortsætter han.

Billede

Ifølge Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen, er det da heller ikke i dag lægerne, der driver udviklingen, men derimod producenter af medicin og medicinsk udstyr og andre virksomheder, der har en interesse på området.

»Vi læger halter bagefter udviklingen, selvom vi er blevet tvunget til at forholde os til digitalisering via indførelsen af sundheds­-IT-platforme og de problemer, der er fulgt med det,« siger Michael Dupont, som mener, at det er svært at overskue udviklingen.

»Om den enkelte læge følger med eller ej afhænger i dag i høj grad drevet af, om man interesserer sig for det,« siger næstformanden i Lægeforeningen.

25BUSRoss-200310.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen