Berlingske Business
08:32Canada vil overtale USA til en frihandelsaftale

Problemknuseren får endnu en stjerne på skuldrene

05BUSPix-Lars-Fruergaard-So.jpg
Lars Fruergaard er økonom af uddannelse og har siden sin ansættelse hos Novo i 1991 arbejdet sig opad i koncernen. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Koncerndirektør i Novo Lars Fruergaard Jørgensen skal være næstformand i koncernens nyoprettede Operations Committee, der får Lars Rebien Sørensen som formand.

Hans papirer var helt, som de skulle være, da han som helt nyuddannet økonom begyndte hos Novo Nordisk som en af de første i koncernens store graduate-program. Siden er han kravlet op ad stigen og har nu nået et af de øverste trin. I sidste uge fik han endnu en stjerne på skuldrene.

Om koncerndirektør Lars Fruergaard Jørgensen kommer helt til tops og bliver den nye Lars Rebien Sørensen vides endnu ikke, men han er en af de mulige kandidater i landets største medicinalkoncern. Da Novo i sidste uge kom med kvartalsregnskab, kom det frem, at den hidtidige kronprins Kåre Schultz forlader selskabet med øjeblikkelig virkning.

Novo Nordisk

Det gav anledning til en rokade i koncernledelsen, og ved den lejlighed fik Lars Fruergaard en mindre forfremmelse. Der bliver oprettet en ny ledelseskomité, der skal stå for koordinationen af forretnings- og produktionsmæssige prioriteringer på tværs af virksomheden.

Den komité bliver Lars Fruergaard næstformand for med Lars Rebien som formand. Lars Fruergaard skal derved have fingrene dybere ned i udviklingen af Novos forretning.

Rykkede ind på chefgangene

Han er blevet betegnet som Novos problemknuser. Lars Fruergaard Jørgensen begyndte i koncernens nyoprettede graduate-program i 1991 som ene økonom blandt læger og farmaceuter og arbejdede de første år med økonomi og regnskabsaflæggelse i Novo Nordisk.

Han avancerede til økonomichef efter kun tre år, og for lidt over to år siden rykkede han ind på de pæneste chefgange i virksomheden og blev koncerndirektør.

Han har flere gange markeret sig som chef. Blandt andet da han her i foråret overtog ansvaret for HR-området i koncernen. I den forbindelse lavede han om på mangfoldighedsprogrammet i selskabet og droppede målet for antallet af kvindelige chefer i Novo.

Lærdom fra gården

Oprindeligt er Lars Fruergaard født og opvokset på en gård i Jylland. Bøgerne tog hurtigt over, og han blev kandidat i økonomi og virksomhedsledelse fra Handelshøjskolen i Aarhus. Men selv om han har masser af tung lærdom med sig i bagagen, har han selv tidligere udtalt til Berlingske Business, at den vigtigste lære i livet, som han bruger i sit job i Novos koncernledelse, stammer fra gården.

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion

Det handler om, at når han skulle løse arbejdsopgaver på gården, skulle det helst ske selvstændigt og uden at stille for mange dumme spørgsmål. Det har betydet, at hans tilgang til problemerne altid er den samme. Han hopper ind i ting, han ikke umiddelbart har forstand på, danner sig et overblik og får så sat en retning, så folk ved, hvad de skal. Han siger selv, at han er perfektionist af natur, og at det betyder meget for ham at have styr på tingene.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen