Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Paranova har ikke råd til at få ret

02BUSParanova.jpg
Det ser sort ud for Paranova og bestyrelsesformand Erik B. Pfeiffer at føre en retssag mod Skat om, hvorvidt 140.000 kr. i advokatomkostninger er fradragsberettigede. Virksomheden har vundet sagen i Landsskatteretten, men nu ønsker Skat den anket til landsretten. Foto: Nikolai Linares

Herlev-virksomheden Paranova har vundet over Skat i Landsskatteretten, men nu har Skat og Kammeradvokaten anket sagen til landsretten. Men selv om Paranova har vundet sagen, skal virksomheden selv betale omkostningerne i landsretten.

I 2010 fik Herlev-virksomheden Paranova økonomiske problemer.

Finanskrisen ramte Paranova, som er parallelimportør af lægemidler fra andre EU-lande til distribution i Danmark, Sverige og Finland,

»Situationen var den, at i forbindelse med finanskrisen blev vi stillet over for et krav om at reducere vores kreditter. Det bragte os i en krisesituation, der endte med, at vi gik i betalingsstandsning,« siger bestyrelsesformand Erik B. Pfeiffer fra Paranova.

Han hyrede dengang advokatfirmaet Bech-Bruun til at hjælpe med at finde en investor, der kunne skyde penge i virksomheden. Det lykkedes, og den tyske medicinalvirksomhed MPA Pharma trådte til og blev investor i Paranova.

Karsten Lauritzen

Umiddelbart en succeshistorie om en kriseramt virksomhed, der klarer problemerne. Men her slutter sagen ikke for Paranova.

»Kort tid efter at betalingsstandsningen var afblæst, fik vi en skatte- og momskontrol. I den forbindelse nægtede Skat fradrag for regningen til advokaten. Vi havde en længere diskussion med Skat om det,« siger Erik B. Pfeiffer.

Er en advokatregning en omkostning?

Stridens kerne drejer sig om, hvorvidt det var en fradragsberettiget driftsomkostning for Paranova at hyre Bech-Bruun til at hjælpe i processen. Det mener Paranova, men Skat er uenig.

Skats begrundelse var, at udgifter til fremskaffelse af likviditet ikke kan anses som en driftsudgift, og derfor endte parterne i Landsskatteretten. Her blev Skat underkendt, da Landsskatteretten slog fast, at »advokatudgifter i forbindelse med fremskaffelse af fornøden likviditet til fortsatte vareindkøb« er en fradragsberettiget driftsudgift.

Her kunne sagen være endt for Paranova. Men hos Skat og statens advokat, Kammeradvokaten, mener man, at sagen om Paranova er så principiel, at landsretten skal tage stilling til den. Og her begynder problemerne for alvor for Paranova.

Små virksomheder – små ressourcer

Ifølge Erik B. Pfeiffer er den skattemæssige værdi af stridens kerne, driftsudgiften, et relativt beskedent beløb på 140.000 kr., langt mindre end omkostningerne ved at føre en sag i landsretten. Her får Paranova nemlig ikke dækket en eneste krone af omkostningerne til at føre sagen, da selskaber og fonde ikke kan få erstatning for deres udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Den mulighed, som kaldes omkostningsgodtgørelse, blev sparet væk i 2009 i forbindelse med skattereformen.

Skattebommert rammer kommunekasserne Problemer i Skats udbytteko

Paranova har ikke ressourcer til at føre sagen i landsretten.

»Vi fik ret, men vi kan ikke beholde vores ret, fordi vi ikke har råd til andet. Nu vil det fremstå som om, at vi giver Kammeradvokaten ret, men det handler blot om, at vi ikke har råd til at føre en bekostelig sag i landsretten for et relativt lille beløb,« siger Erik B. Pfeiffer.

Han opfordrer til, at omkostningsgodtgørelse genindføres for, at andre virksomheder ikke skal havne i samme situation.

»Hvis der ikke er omkostningsgodtgørelse, vil der være flere virksomheder, som giver op over for Skat, uanset om kravene er berettigede eller ej. Simpelthen fordi man ikke økonomisk magter at føre sagerne. Det vender den tunge ende nedad, hvor de store virksomheder vil have mulighed for det, mens de mindre ikke vil,« siger Erik B. Pfeiffer.

Skat har ikke ønsket at kommentere sagen om Paranova.

Rigmand kæmper med Skat om 200 millioner Kommunerne og SKAT

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen