Berlingske Business
17:42

Oticon-selskab bruger kvart mia. kr. på nyt marked

12BUSThe-blades-of-Brazils-.jpg
Össur er specialister i benproteser som f.eks. dem til højre på billedet. Med opkøbet af Touch Bionics kommer man også ind på markedet for armproteser. Arkivfoto: Eddie Keogh/Reuters

Islandske Össur, der er noteret i Danmark og delvist ejet af Oticon Fonden, går ind på et nyt lovende marked med købet af skotsk selskab.

Islandske Össur, der er børsnoteret i Danmark, bevæger sig i en ny retning. Selskabet køber britiske Touch Bionics og vil nu satse på at bygge avancerede armproteser, der skal være med til at løfte salget i hele selskabet. Össur betaler 255 mio. kr. for det skotske selskab.

»Touch Bionics har udviklet førende teknologier inden for armproteser og har skabt et meget stærkt brand inden for de senere år,« siger Jon Sigurdsson, adm. direktør i Össur.

ff

Össur er mere end 11 mia. kr. værd på børsen i København og har Oticon Fonden, der også ejer en del af høreapparatsselskabet William Demant, som største aktionærer med 42 pct. af aktierne. Össur er en af verdens førende producenter af benproteser, men bevæger sig med den nye handel ind på markedet for de mere avancerede armproteser.

Satser på synergieffekt

»Det her er et strategisk skift, og vi har brugt en del tid på at finde det rigtige selskab til at komme ind på dette marked,« fortæller Jon Sigurdsson.

Touch Bionics er mindre rentabel end Össur, men Jon Sigurdsson regner med, at det islandske selskab kan løfte briternes overskudsgrad op mod de 21-22 pct., som Össur leverer. Synergierne fra handlen skal blandt andet skabes ved, at Össur fremover kan sælge både arm- og benproteser fra de samme steder i Europa, Asien og USA, som er de områder, selskabet arbejder fra.

össur

Det islandske selskab vil beholde Touch Bionics’ kontor i Edinburgh og de fleste af de 120 ansatte.

»Der vil fortsat være en lokation i Skotland, hvor der fortsat vil være en stor udviklingsafdeling,« siger Jon Sigurdsson.

Touch Bionics forsøgte sidste år at blive børsnoteret i Storbritannien, men måtte opgive, fordi selskabet ikke var stort nok til børsmarkedet. I stedet besluttede ejerne, der blandt andre tæller opstartsinvestoren Archangel Investors og den skotske vækstfond Scottish Enterprise, at sælge selskabet. Össur blev involveret i december sidste år og har siden forhandlet om at overtage selskabet.

Patienter, som får benproteser, er typisk ældre, der har mistet ben pga. blandt andet sukkersyge. Armproteser bliver derimod brugt af yngre, hvor det ofte er uheld, som har skabt behovet for en protese. De mest avancerede produkter fra Össur er computerstyrede proteser, hvor en chip i de øvre dele af benet kan aktivere f.eks. kunstige tæer. Planen er at udvikle lignende teknologier til armproteser, men de er mere avancerede end benproteser.

össur

Det samlede marked for armproteser estimerer Össur til at være på omkring 650 mio. kr., mens det samlede protesemarked ifølge selskabet er på 7,2 til 8,5 mia. kr.

Össur, hvis historie går tilbage til 1971, blev noteret på Island i 1999. Af hensyn til udenlandske investorer kom selskabet på børsen i Danmark i tiden efter finanskrisen, der skabte voldsom uro og krise på Island.

Selskabet omsatte i fjor for ca. 3,2 mia. kr. og opnåede en indtjening efter skat på 334 mio. kr. Hovedkontoret ligger på Island, men de 2.300 ansatte er fordelt over 18 steder i Europa, Asien og USA.

Handlen finansieres gennem selskabets nuværende kreditter og kræver ikke konkurrencemyndighedernes godkendelse.

ICELAND-ENVIRONMENT/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen