Berlingske Business
17:42

Oticon fremtidssikrer sig med nyt høreapparat

Octicon
Adm. direktør for Oticon, Søren Nielsen, præsenterer et nyt høreapparat, Oticon Opn, der kan spille sammen med kundens smartphone og TV. (Foto: Claus Bech)

Nyt højtteknologisk vidunder fra Oticon giver en bedre høreoplevelse end Oticons hidtil bedste produkt. Hos Oticon er forventningen, at det nye høreapparat vil hjælpe i slaget om markedsandele. Ifølge aktieanalytiker indhenter Oticon nu GN Resound rent teknologisk.

Hvis man som høreapparatbruger føler sig fortabt, når snakken går rundt om bordet, så er der hjælp at hente med det nye høreapparat Oticon Opn fra producenten Oticon, også kendt som William Demant Holding.

Det nye høreapparat gør det muligt bedre at høre, hvad der bliver sagt, selv om der er flere samtaler i gang ved middagsbordet. Ja, man kan oven i købet høre, når der bliver slået på glasset i den fjerne ende af bordet. Det kunne journalister i går forvisse sig om, da Oticon havde inviteret til en introduktion af det nye teknologiske vidunder, høreapparatet Oticon Opn.

Udstyret med headset og virtual reality-briller fik vi i bedste før-og-efter-stil gengivet en middagssituation. Før var med Oticons hidtil bedste produkt Alta 2. Efter var med Oticon Opn. Og der var tydelig forskel. Til det bedre. Og det kan Oticon også dokumentere med test, som viser, at den hørehæmmede skal anstrenge sig 20 pct. mindre for at høre, husker 20 pct. bedre og har en 30 procents bedre forståelse af samtalens indhold.

SONOVA-AGM/

Konkurrenterne har Oticon derimod ikke sammenlignet sig med, så det bliver op til markedet at afgøre, hvem der er bedst, når Oticon Opn bliver lanceret til sommer.

Selv har Oticons adm. direktør, Søren Nielsen, en forventning om, at Oticon Opn vil tage »gode markedsandele« uden at kunne komme det meget nærmere.

»Hvor mange markedsandele, vi vinder med det her, kan man ikke sige noget om, for der er mange faktorer, der spiller ind. Men vi satser selvfølgelig på at vinde gode markedsandele baseret på det momentum, som Opn gerne skulle kreere. Vi har altid sagt, at vi skal vinde mellem en halv og trekvart til en procent markedsandel i gennemsnit over tid, og det her skulle helst få os op i den høje ende af skalaen,« siger Søren Nielsen.

Oticon beskriver høreapparatet Opn som en milepæl, et paradigmeskift og et kæmpe skridt fremad, hvad angår både teknologi og brugerfordele. Opn er ifølge Oticon det første høreapparat, som kan gå på nettet og dermed forbinde sig til fremtidens internet of things, hvor eksempelvis al husholdningselektronik er online og kan styres via eksempelvis høreapparatet eller mundtlige kommandoer.

Med høreapparatet Opn er Oticon også kommet med på 2,4 GHz-teknologien, som ærkerivalen GN Resound lancerede i 2010.

GN

Haler ind på rivalen

Ifølge aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets er det sidste langt vigtigere end det første, fordi Oticon nu indhenter GN Resound på et meget vigtigt punkt. Med 2,4 GHz-teknologien kan Oticons høreapparater nu – i lighed med konkurrenten – kommunikere direkte med eksempelvis den hørehæmmedes smartphone eller TV uden en særlig mellemstation.

»Det får William Demant op på lige fod med konkurrenterne, særligt GN Resound, hvad angår de trådløse forbindelser til iPhones osv. Det, William Demant yderligere har gjort med det her høreapparat, er at forbedre lydoplevelsen og lydkvaliteten, og da var dommen vel også på den nyligt afholdte høreapparatskonference i USA, at her er William Demant et lille skridt foran konkurrenterne,« siger Michael Friis Jørgensen.

widex

Han vurderer, at det samlet rykker Oticon frem i konkurrencen med at være »helt teknologisk med og måske også en lille smule foran«, men han slår også koldt vand i blodet.

»I den her branche taler producenterne om paradigmeskift, hver gang de introducerer et nyt høreapparat, men man skal huske på, at kunderne, altså audiologerne, er ret traditionelle og måske ikke har den helt store forståelse for, hvad alle de her nye teknologier kan. Men det er utroligt vigtigt at have noget nyt med i tasken, når man skal ud og tale med sine kunder. Al den buzz hjælper William Demant,« siger Michael Friis Jørgensen, der har en såkaldt hold-anbefaling på aktien.

Til artikel om kampen ml. de seks store producenter af høreappa

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen