Berlingske Business
17:14Islandsk lufthavn vil ikke lade fly fra Air Berlin lette

Ny Novo-boss tjener 10 milliarder i godkendt regnskabsdebut

Onsdag
Novo Nordisk lægger fint fra land i årets første kvartal med en indtjening på over 10 milliarder kroner. Dermed slipper den nye Novo-topchef pænt fra sin regnskabsdebut, men må dog sænke forventningerne til salgsvæksten en anelse. Foto:

Novo Nordisk lægger fint fra land i årets første kvartal med en indtjening på over 10 milliarder kroner. Dermed slipper den nye Novo-topchef pænt fra sin regnskabsdebut, men må dog sænke forventningerne til salgsvæksten en anelse.

Novo Nordisk kommer pænt fra land i 2017 efter et drøjt 2016, hvor en omfattende priskrig på det amerikanske marked tvang selskabet til at foretage en hård opbremsning. Med regnskabet for årets første tre måneder slår Novo klart den prognose, som Ritzau Estimates på forhånd havde fremlagt, da den danske insulinkæmpe tjener over en milliard kroner mere, end analytikerne havde forventet.

Dermed er der tale om en godkendt regnskabsdebut fra Novos Nordisks nye topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der for første gang siden Lars Rebien Sørensens afgang fra Novo fremlægger et regnskab, som han helt alene bærer ansvaret for som medicinalselskabets førstemand.

BM

»Med de resultater, vi har opnået i årets første tre måneder, er vi godt på vej mod de mål, vi har sat for 2017. Salget er drevet af vores nye, innovative produkter indenfor diabetes- og fedmebehandling, og vi kan nu se effekten af vores omkostningsbegrænsende tiltag, som vil gøre det muligt for os at investere i fremtidige vækstmuligheder,« siger Lars Fruergaard Jørgensen i forbindelse med regnskabet.

Novos første kvartal har været under pres fra særligt tre sider: Det fortsatte prispres på insulin i USA, en særlig rabatjustering på væksthormonet Norditropin samt kopikonkurrence på Novo-midlet Vagifem. Alligevel formår den danske medicinalgigant altså at overraske markedet positivt, da både indtjening og omsætning lander bedre end ventet.

Novo Nordisk

Når det gælder forventningerne til 2017, præsenterer Novo markedet for en mindre præcisering. I danske kroner regner Novo Nordisk nu med en salgsvækst og en fremgang i resultatet af primær drift på henholdsvis 1-4 pct. og 0-4 pct. Den tidligere forventning lød på en salgsvækst på 1-6 pct. og en vækst i den primære drift på 0-5 pct.

Det er især Novos diabetesforretning, som var med til at sikre selskabet et godt første kvartal. Og især supersællerten Victoza trak godt fra med et salg, der var knap 580 millioner kroner større end ventet. Modsat Novos insulinprodukter som eksempelvis Levemir og Tresiba er GLP-1-analogen Victoza ikke blevet ramt priskrigen på det amerikanske marked. Victoza solgte i årets første kvartal for 5,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 25 pct.

I løbet af 2016 skar en benhård priskrig på det amerikanske insulinmarked omkring 350 milliarder kroner af det danske Novos børsværdi, da selskabet blevet presset til at give store rabatter på sine nøgleprodukter i USA.

Den udløsende faktor i den omfattende priskrig har været, at amerikanske Eli Lilly i slutningen af 2016 kom på markedet med en kopiversion og langt billigere udgave af verdens bedst sælgende diabetesmiddel, Lantus, som tilhører det franske medicinalselskab Sanofi.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen