Berlingske Business

Nu bliver Novos stjerneskud i Kina koncerndirektør

BM
Camilla Sylvest, direktør i Novo Nordisks afdeling i Kina. Foto:

44-årige Camilla Sylvest, som med succes har stået i spidsen for Novos kinesiske forretning siden 2015, bliver tirsdag morgen forfremmet og udpeget til ny koncerndirektør i Novo Nordisk. Sylvest får ansvar for hele diabetesgigantens kommercielle strategi.

Efter to yderst succesfulde år som øverste ansvarlig for Novos kinesiske forretning flyver 44-årige Camilla Sylvest videre til nye eventyr i Novo Nordisk. I en meddelelse til fondsbørsen oplyser Novo, at Camilla Sylvest fra 1. oktober bliver forfremmet og fortsætter i en stilling som koncerndirektør for Novos samlede kommercielle strategi.

Camilla Sylvest er 44 år og indledte sin karriere i Novo Nordisk i 1996, hvor hun begyndte som trainee i marketingsafdelingen. Hun fik som 27-årig sin første chefstilling som international marketing manager og blev siden direktionsassistent for Novos daværende koncerndirektør, Kåre Schultz.

»I de mere end 20 år, Camilla Sylvest har været ansat i Novo Nordisk, har hun konsekvent Leveret stærke forretningsresultater, opbygget stærke relationer til interessenter og vist en naturlig evne til at få organisationen til at stå sammen og fokusere på centrale prioriteter. Derfor har jeg fuld tillid til, at hun med succes vil kunne drive vores kommercielle strategier såvel som vores strategier for, hvordan vi udvikler Novo Nordisk som en ansvarlig virksomhed med fokus på patienternes behov,« siger Novos topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, i en fondsbørsmeddelelse.

15BUS20170810-123749-4BM-13.jpg

Camilla Sylvest har været vidt omkring i Novos globale butik og har flere gange bedt familien om at pakke kufferterne for at drage med hende til udlandet, fordi hendes karriere hos den danske diabeteskæmpe tog nye drejninger. Camilla Sylvest har dog ikke selv jagtet muligheder for at prøve kræfter med udlandet. Det er kommet helt af sig selv, fortæller hun.

»Der skal være en udfordring. Det er den måde, jeg har sagt til ja til nye job på i de 21 år, jeg har været her. Jeg er ikke særlig fokuseret på, hvad det næste skal være. Jeg holder altid snuden i sporet og løser den opgave, som jeg sidder med. Og så har det tit været sådan, at mens jeg har været midt i det, er der kommet nogen og spurgt mig, om jeg ville løse en anden opgave. Det har jeg så som regel sagt ja til. Det er den måde, det foregår på,« siger Camilla Sylvest tirsdag til Berlingske Business.

BM

Foruden Camilla Sylvest er også Doug Langa blevet forfremmet i Novo Nordisk og indlemmet i selskabets koncerndirektion. Doug Langa er direktør for Novos amerikanske forretning og får med sin forfremmelse ikke udvidet sit ansvarsområde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen