Berlingske Business
16:27Eurozonen: Forbrugertilliden lidt bedre end ventet i oktober

Novos regnskab koster 90 milliarder kroner

06BUSLars-Rebien-Soerensen-.jpg
Administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, må se det største kursfald i mere end tre år i øjnene. Foto: Linda Kastrup

Novo-aktien fik en historisk stor lussing i kølvandet af selskabets halvårsrapport, der var spækket med dårlige nyheder. Da børsen lukkede fredag eftermiddag, havde Novo tabt mere end 90 milliarder kroner af sin værdi.

Novos aktionærer havde mildt sagt en rædselsfuld fredag. Da handlen med Novo-aktier blev fløjtet af klokken 17, måtte investorerne se i øjnene, at den danske børsdarling var blevet mere end 90 milliarder kroner mindre værd.

Kursfaldet i Novo er det største i mere end tre år. Når det går vildt for sig på børsen, bliver der handlet omkring fem millioner Novo-aktier på en dag. Fredag blev der langet mere end 17 millioner Novo Nordisk-aktier over disken. Der er aldrig tidligere blevet handlet så mange Novo-aktier på én dag.

Det er især nyheder fra det vigtige amerikanske marked, der tynger i Novos halvårsregnskab. Her må selskabet og topchef Lars Rebien Sørensen nemlig sande, at konkurrencen er langt hårdere, end Novo-topchefen havde forventet. Og derfor er der udsigt til, at Novo bliver ramt af prishug på det amerikanske marked i 2017.

Diabeteskæmpen fra Bagsværd har hen over sommeren været igennem en række komplicerede prishandlinger med amerikanske indkøbsorganisationer, hvor prisen på diabetesmidler for 2017 skulle fastsættes. Og resultatet er, at Novo har måttet give sig på priserne.

06BUSBerlingske-Nyhedsmagsi.jpg

Dansk eliteindeks blev trukket i rødt terræn

Foruden det store hovedbrud med det amerikanske diabetesmarked kan Novo også få problemer i sin guldrandede bløderforretning, hvis schweiziske Roche som ventet allerede næste år kan lancere en ny blødermedicin, der kan vende op og ned på markedet.

Og summen af udfordringer for Novo kan betyde, at markedet vil begynde at tvivle på, om Novo kan nå sit eget mål om en salgsvækst på ti pct. årligt frem til 2020. Det mål blev lanceret for blot et halvt år siden.

06BUSNyt-flagskibsprodukt-t.jpg

»Med øgede omkostninger til produktlanceringer og investeringer i forskning og udvikling kan det blive vanskeligt for Novo at realisere sin langsigtede finansielle målsætning om en indtjeningsvækst på ti pct. Jeg tror, at det er sådan, at markedet anskuer det,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

Det gigantiske fald i Novo betød, at hele det danske eliteindeks blev trukket i rødt terræn. Det stod i skærende kontrast til udviklingen i resten af Europa, hvor der var pæne plusser i aktiebøgerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen