Berlingske Business

Novos favoritdouble vinder match mod markedsetter

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion
Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014 Foto:

Novo Nordisks nye kombinationspræparat Xultophy kommer ud som vinder i et nyt sammenligningsstudie med verdens bedst sælgende insulin, Lantus, fra den franske medicinalrival Sanofi.

Novo Nordisks nye kombinationspræparat Xultophy kommer ud som vinder i et nyt sammenligningsstudie med verdens bedst sælgende insulin, Lantus, fra den franske medicinalrival Sanofi.

Det viser data fra et studie i type 2-diabetikere, som blev præsenteret på den amerikanske diabeteskonference i Boston i weekenden.

I et fase 3b-studie ydede Xultophy bedre blodsukkerkontrol end Lantus samtidig med, at Xultophy-patienterne havde færre tilfælde af hypoglykæmi, hvor blodsukkeret falder for kraftigt. Endelig gav Xultophy anledning til et vægttab, mens gruppen af Lantus-patienter tog på i vægt. Studiet blev gennemført i Lantus-patienter, hvis blodsukker var utilstrækkeligt reguleret med 20-50 enheder insulin dagligt. Patienterne blev herefter opdelt i to grupper, hvor den ene fik Xultophy, mens den anden intensiverede behandlingen med Lantus.

Novo Nordisk opjusterer forventninger Novo Nordisk giver stort o

- Det vi ønsker at vise er, at for folk der ikke er nemme at styre på et basalt insulin, der kan vi få dem hele vejen hjem, siger Novos koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen til Ritzau Finans.

Fordelene ved at kombinere insulin med diabetesmedicin i GLP-1-klassen har i nogle år været et varmt emne på de store diabeteskonferencer i USA og Europa.

Det skyldes ikke mindst, at de potentielt negative følgevirkninger af insulinbehandling, det vil sige hypoglykæmi og vægtforøgelse, reduceres, fordi der skrues ned for insulindosis, og suppleres med GLP-1, der er kendt for at give vægttab. Hertil kommer, at GLP-1 ikke ligesom insulin giver risiko for hypoglykæmi.

Xultophy kombinerer Novos GLP-1 diabetesmedicin Victoza med selskabets nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba, i en enkeltpen og til brug en gang dagligt. Novo har også tidligere gennemført studier, der viste fordele med Xultophy over for midlets enkelte bestanddele Tresiba og Victoza.

Novo Nordisk opjusterer forventninger Nyt forsøg: Novo snuser t

Markedsføringsmæssigt vil Novo især positionere Xultophy som den ideelle løsning, når behandlingen med langtidsvirkende insulin ikke længere yder tilstrækkelig blodsukkerkontrol.

- For os er det her i virkeligheden vores hovedindikation, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Sanofis Lantus omsatte for over 47 mia. kr. sidste år og analytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, ser god mulighed for, at Novo kan samle patienter op med Xultophy. Han estimerer et topsalg af Xultophy på 2 mia. dollar, eller over 13 mia. kr., om året.

- Omtrent halvdelen af diabetikerne på insulin er ikke i kontrol og en del af disse ville have gavn af de positive egenskaber, en kombination af GLP-1 og insulin giver. Samtidig virker specialisterne meget begejstrede for denne behandlingsmulighed. Xultophy er efter min vurdering repræsenteret ved de bedste midler inden for insulin og GLP-1, så jeg ser meget positivt på den, siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Mens Novo fik europæisk markedsføringstilladelse til Xultophy sidste år, så ser Sanofi ud til at kunne nå på det amerikanske marked samtidig og muligvis lidt før med sit kombinationspræparat Lixilan, der kombinerer Lantus med GLP-1-midlet Lyxumia, der er opfundet af danske Zealand Pharma.

02BUSrebien-meilvang.jpg

Sanofi venter at annoncere data fra fase 3-studier med Lixilan i tredje kvartal, hvorefter der kan indsendes registreringsansøgning for Lixilan i fjerde kvartal. Hvis det lykkes for Novo at få godkendt Tresiba i USA i løbet af efteråret, kan en registreringsansøgning for Xultophy komme på tale nogenlunde samtidig med Sanofis ansøgning for Lixilan.

Imidlertid har Sanofi fået en trumf i ærmet, da selskabet i maj betalte 245 mio. dollar for en rettighed til at reducere behandlingstiden for et lægemiddel med fire måneder. Den schweiziske storbank UBS har spekuleret i, at det bliver Lixilan, som Sanofi ønsker kommer hurtigere på markedet.

Analytikere, der dækker Sanofi, estimerer ifølge Bloomberg News et salg af Lixilan på 690 mio. dollar allerede i 2020. Salget af et lægemiddel topper typisk først efter omkring syv år på markedet.

britt

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen