Berlingske Business
17:51Dow Jones klatrer over indeks 23.000

Novo vinder vigtig valgsejr i Californien

Novo-aktien falder dramatisk på børsen
Novo vinder vigtig valgsejr i Californien. Foto:

Vælgerne i den amerikanske delstat Californien har forkastet et lovforslag, der kunne sætte et skarpt loft over medicinpriserne. Novo Nordisk er glad for vælgernes dom. Det danske selskab har været med til at finansiere kampagnen mod forslaget.

Mens store danske børsselskaber som A.P. Møller Mærsk, Vestas og DSV falder til bunds i kølvandet på Donald Trumps overraskende sejr i det amerikanske præsidentvalg, stryger Novo-aktien den anden vej med en stigning på over 6 pct. efter godt en times handel.

En af hovedforklaringerne på Novos optur skal findes i den amerikanske delstat Californien, hvor vælgerne med et klart flertal på omkring 54 pct. forkastede et lovforslag, der kunne have sendt medicinpriserne dramatisk ned for en række lavindkomstgrupper i staten.

bernie

Hos Novo er der stor tilfredshed med, at lovforslaget i Californien nu er blevet kasseret.

»Vi har selv været med til at støtte kampagnen mod forslaget, så det er vi selvfølgelig tilfredse med,« siger Mike Rulis, der er kommunikationsdirektør i Novo Nordisk.

Novo støttede kampagnen mod forslaget via den amerikanske lægemiddelforening med et kontant bidrag på omkring 3 millioner dollar - eller lige godt 20 millioner danske kroner.

bernie og novo

Forslaget fra Californien kaldet »proposition 61« gik helt konkret ud på, at bestemte lavindkomstgrupper i Californien skulle have rabatter på niveau med statens krigsveteraner, der nyder en særlig status i det amerikanske samfund med en række meget store prisnedslag på sundhedsydelser og medicin.

»Der er tale om nogle meget, meget store rabatter. Det har aldrig været meningen, at den type rabatter skulle gives til kæmpe store befolkningsgrupper. Det ville simpelthen underminere hele vores forretning,« siger Mike Rulis.

US-HILLARY-CLINTON-CAMPAIGNS-IN-NORTH-CAROLINA-AHEAD-OF-ELECTION

Dommen fra vælgerne var ganske klar og langt mere overbevisende end Donald Trumps overrumplende valgsejr, da lovforslaget blev stemt ned af en klar overvægt af de omkring 10 millioner californiere, der havde fundet vej til stemmeboksen.

Hos Novo Nordisk vurderer Mike Rulis, at amerikanernes store iver for at »beskytte« verdens største og mest frie indre marked kan have spillet ind som en blandt flere årsager til, at forslaget blev stemt ned.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad der helt grundlæggende har drevet vælgerne, men måske ligger det ikke i amerikansk kultur, at staten skal gå ind og lave prisdekreter. Det er jo et land, hvor folk hylder princippet om, at det er de fri markedskræfter, der spiller ind, og hvor staten kun skal blande sig i sager, som absolut ikke kan reguleres på anden måde gennem fri konkurrence,« siger Mike Rulis.

Kåre

Californien er USAs mest folkerige stat med et indbyggertal på over 39 millioner, hvorfor afstemningen af iagttagere på forhånd blev set som en vigtig prøveklud for, om tendensen kunne brede sig til andre stater. Tilhængere af lovforslaget havde på forhånd sat næsen op efter, at et »ja« i Californien kunne være et afgørende skridt mod lignende tiltag andre steder i USA.

»Det her gør det i hvert fald ikke lettere at få den type lovgivning igennem i andre stater,« konstaterer Mike Rulis.

Foruden usikkerheden om den vigtige afstemning i Californien blev Novo Nordisk i sidste uge også presset langt tilbage på banen af den demokratiske toppolitiker Bernie Sanders, der skød med skarpt mod den danske insulinkæmpe med voldsomme anklager om, at »folk dør eller bliver mere syge, fordi de ikke har råd til insulin«.

Med demokraternes store valgnederlag og afvisningen af lovforslaget om statsbestemte priser på medicin i Californien fik Novo-aktien en god portion luft under vingerne fra USA, som ellers har været Novos helt store akilleshæl de seneste mange uger.

»Donald Trump har også talt om at gå efter sundhedssektoren, men det eneste, vi har hørt fra ham, er, at han vil gå efter forsikringsselskaberne og de store amerikanske indkøbsorganisationer mere end medicinalselskaberne. Samtidig har Novo kunnet dukke sig for en kugle både med afstemningen i Californien og angrebene fra Bernie Sanders, der i tilfælde af demokratisk sejr trods alt skulle have et eller andet for at have støttet Hillary Clinton,« siger Michael Friis Jørgensen, der er chef-aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen