Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Novo-topchef: USA-aftale kan give milliarder

Rebien
Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen kan se frem til ekstra indtjening, når en frihandelsaftale mellem Europa og USA falder på plads. Den såkaldte TTIP-aftale mellem Europa og USA lander formentligt først i løbet af 2017.  Foto:

Den danske medicinalbranche kan spinde guld på en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Omkring tre milliarder ekstra i kassen og op mod 1500 job vil være det konkrete afkast for industrien. De danske medicinalselskaber er i verdensklasse, lyder det fra Novos Lars Rebien Sørensen.

Den danske medicinalindustri kan få milliarder af kroner ekstra i kassen, når EU og USA inden for de kommende år skriver under på en udvidet frihandelsaftale. De tre store danske medicinalselskaber Leo Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk har bedt konsulentvirksomheden Copenhagen Economics om at regne på, hvad en frihandelsaftale med USA helt konkret vil betyde for den danske lægemiddelindustri.

I rapporten vurderer Copenhagen Economics, at en aftale mellem EU og USA vil give de danske medicinalselskaber mulighed for at øge deres eksport med tre milliarder kroner og samtidig skabe omkring 1500 nye job. Der er ikke lavet specifikke beregninger for de enkelte selskaber, men for Novo Nordisk kan det betyde et par milliarder ekstra i kassen og flere hundrede ekstra arbejdspladser.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi udgør den største del af den danske medicinalindustri. Og der er blevet regnet på, at en frihandelsaftale vil skabe 1500 job i Danmark – hvoraf de 650 skabes direkte i industrien, mens 850 stillinger tilfalder underleverandørerne,« siger Novo Nordisks topchef, Lars Rebien Sørensen.

Konklusionerne om potentialet af en frihandelsaftale blev onsdag præsenteret på en konference på Christiansborg midt under Helle Thorning-Schmidts valgudskrivelse. Og derfor måtte både Novos topchef Lars Rebien Sørensen og en række andre deltagere som USA's ambassadør Rufus Gifford finde sig i, at historien om verdens største frihandelsaftale blev overhalet af statsministerens dagsorden.

Lars Rebien Sørensen kan dog glæde sig over, at Novo Nordisk og resten af den danske medicinalindustri i særlig grad kommer til at spinde guld på den såkaldte TTIP-aftale sammenlignet med andre brancher. Beregningerne fra Copenhagen Economics viser nemlig, at medicinalindustrien alene vil bidrage med en milliard kroner ekstra til det danske bruttonationalprodukt ud af en samlet stigning på mellem 6 og 11 milliarder kroner, hvis EU og USA formår at lande en ambitiøs aftale.

I 2014 tegnede medicinalbranchen sig for 44 pct. af Danmarks samlede vareeksport til USA. Og Lars Rebien Sørensen er ikke i tvivl om, hvorfor særligt medicinalselskaber kommer ud som de store vindere.

»Det er fordi, vi laver medikamenter af høj kvalitet, som kan hente en god pris hjem på det amerikanske marked, der er verdens største. Vi har simpelthen nogle medicinalselskaber, som er førende inden for deres felter. Danmark er nummer to i verden, kun overgået af Schweiz, når man måler antallet af arbejdspladser i lægemiddelindustrien pr. indbygger,« siger Novo-topchefen.

Lars Rebien Sørensen vurderer, at der i Danmark er stor tilslutning til at indgå en frihandelsaftale med USA, men medgiver dog også, at ikke alle har lige stor tiltro til, at de amerikanske regler om forbrugerbeskyttelse er lige så skrappe som de danske.

Novo

»Der findes nogle bekymringer rundt om i samfundet, som går på forhold som forbruger- og patientbeskyttelse i forhold til lægemidler. Jeg synes, at det beror på en misforståelse og manglende kendskab til de faktiske forhold i USA. Det er min opfattelse, at amerikanerne er langt foran os, når det gælder forbrugerbeskyttelse,« siger Lars Rebien Sørensen, der har tiltro til, at de folkevalgte politikere i EU-systemet vil sikre, at de høje danske krav til patientbeskyttelse bliver opretholdt med en kommende frihandelsaftale.

»Vi må stole på, at de politikere, vi har på EU-plan, varetager vores nationale interesser på bedste måde og ikke sælger ud af de standarder, som vi har i Danmark,« siger Novo-topchefen.

Ifølge EU-Kommissionen vil en frihandelsaftale betyde, at europæisk økonomi årligt vil vokse med 120 milliarder euro, USA's økonomi med 90 milliarder euro og resten af verden med 100 milliarder euro.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen