Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Novo-rival: Prisfald i USA er ikke overraskende

12BUSBritt-Meelby-Jensen-17.jpg
Mens Novo har betalt dyrt for ikke at forudse det amerikanske prispres, mener Zealand Pharmas adm. direktør, Britt Meelby Jensen, at det var helt forventeligt. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Novo har fået en syngende milliardlussing på aktiemarkedet, fordi selskabet er blevet overrumplet af prisfald på det vigtige amerikanske marked. Hos den danske Novo-rival Zealand Pharma kommer prispresset i USA ikke som nogen en overraskelse.

Året 2016 vil Novos aktionærer sent glemme. Med blot tre en halv måned tilbage af året ligger Novo-aktien dybt begravet i bunden af C20-­indekset med et kursfald på mere end 25 pct. Det svarer i kroner og øre til et værdi­tab på over 275 mia. kr. siden nytår.

Flere internationale finanshuse har svinget pisken over Novo og antydet, at selskabets ledelse er blevet taget på sengen i USA, hvor skærpet konkurrence og øget prispres giver knas i Novo Nordisks indtjeningsmaskine.

I kølvandet af medicinalkoncernens halvårsregnskab i august erkendte Novos finansdirektør Jesper Brandgaard da også, at pris­faldene i USA var kommet bag på den danske diabeteskæmpe.

Novo Nordisk hovedkvarter - 20

»Der er kommet et større prispres, end vi troede oprindeligt,« sagde Novos Jesper Brandgaard til Berlingske Business.

Siden Novos hovedbrud på det amerikanske marked har selskabet skilt sig af med sin øverste direktør i USA.

Hos det danske biotekselskab Zealand Pharma, der konkurrerer med Novo via sit partnerskab med franske Sanofi, kommer prispresset i USA ikke som nogen overraskelse.

Zealand-topchef Britt Meelby Jensen peger på, at udviklingen på verdens største marked for lægemidler er helt logisk.

»Set fra min stol er udviklingen på det amerikanske marked ikke så overraskende. Det kunne man have forudset ville komme før ­eller siden,« siger Britt Meelby Jensen og peger på, at priserne på lægemidler typisk er meget ­højere i USA end i Europa.

I Europa er det stort set fast praksis, at myndighederne kræver, at priserne på nye medicinalprodukter bliver sænket med tiden. Sådan er det slet ikke i USA.

»I USA er det nærmest omvendt. Der er priserne typisk gået op, fordi det grundlæggende er et marked, hvor priserne kan fastsættes frit. Derfor har det blot været et spørgsmål om tid, før myndigheder, organisationer og patienter ville kigge på Europa og sige: Hvorfor er prisforskellen så stor? Dette kombineret med en konsolidering blandt betalere gør, at det er helt som forventet, at priserne i USA nu er under pres,« siger Britt Meelby, der mener, at det er en tendens, som vil fortsætte.

Novo og Zealand Pharma havner snart i en direkte duel, når de to selskaber i 2017 med stor sandsynlighed sender hver sit kombinationsprodukt til behandling af diabetes ind på det amerikanske marked.

zealand

Novo tripper for at få sin kombination af de to succesmidler insulinet Tresiba og GLP-1-præparatet Victoza ind i USA, mens Zealand er gået sammen med franske Sanofi om et diabetespræparat, der har fået navnet Iglarlixi. Det bygger på en kombination af Sanofis storsælgende insulin Lantus og GLP-1-midlet Lixisenatid, som Zealand Pharma har udviklet.

Begge midler kan blive milliarder værd, men er blevet forsinket under godkendelsesprocessen hos de amerikanske myndigheder. Senest fik Novo i begyndelsen af denne måned besked på, at selskabets kombinationsprodukt tidligst kan blive blåstemplet i december.

Det betyder, at Sanofi og Zealand har kurs mod at ramme markedet først, da de amerikanske sundhedsmyndigheder forventer at afsige dom over Iglarlixi i november.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen