Berlingske Business

Novo overrasker positivt trods valutasmæk fra USA

Novo Nordisks koncernchef Lars Fruergaard Jørgensen
Novo Nordisks koncernchef Lars Fruergaard Jørgensen Foto:

Novo Nordisk er kommet fint fra start i 2018, da den danske diabeteskæmpe hæver sine forventninger til hele året. Novo tjente næsten 10,8 milliarder kroner i årets første kvartal, hvilket klart slår analytikernes forventninger. Supersællerten Victoza trækker læsset for Novo.

Novo Nordisk og topchef Lars Fruergaard Jørgensen er kommet flyvende fra start i 2018 og tjener næsten 800 millioner kroner mere i årets første kvartal end forventet. Novo er ellers ramt af heftig valutamodvind fra USA, men til trods for dollar-modstanden er den danske diabeteskæmpe alligevel i stand til at hæve sine forventninger til årets indtjening.

For 2018 forventer Novo nu en salgsvækst på 3-5 procent opgjort i lokale valutaer mod en tidligere forventning på 2-5 procent. Også forventningerne til driftsindtjeningen hæves til en vækst på 2-5 procent mod en tidligere forventning om en stigning på 1-5 procent

03BUSNovo-side4-5-124427-92.jpg

»Resultaterne for vores vigtigste produkter, Victoza, Tresiba og Saxenda, dannede udgangspunkt for en solid underliggende vækst både i salg og resultat af primær drift i de tre første måneder af 2018,« siger Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i en kommentar til regnskabet.

Ifølge estimater fra Ritzau Finans var forventningen, at Novo ville lande en indtjening på lige godt 10 milliarder kroner, men den prognose slår Novo klart med et overskud i kvartalet på næsten 10,8 milliarder kroner.

I Novos regnskab er det igen den store trækhest Victoza, der er et middel mod diabetes, som tager det tunge slæb. Salget af Victoza steg med fire procent til seks milliarder kroner - eller med hele 18 procent i lokale valutaer.

Novo er ellers blevet ramt af en større valutalussing fra USA, som betyder, at medicinalkoncernens salg er faldet med fem procent i kroner og øre. Til sammenligning skriver Novo i regnskabet, at salget i lokale valutaer rent faktisk er steget med fem procent.

27BUSNovo-Nordisk-nye-besty.jpg

Novos samlede omsætning for årets første kvartal landede på 26,9 milliarder kroner, hvilket er godt 1,5 milliarder kroner mindre end i den tilsvarende periode af 2017.

Trods faldende omsætning har Novo Nordisk alligevel været i stand til at hæve indtjeningen, da det danske medicinalselskab tjener næsten 600 millioner kroner mere i de tre første måneder af 2018 i en direkte sammenligning med den tilsvarende tidsperiode i 2017.

Novo Nordisk i hårde amerikanske prisforhandlinger

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen