Berlingske Business

Novo og den store statskasse

BM
Jens Christian Hansen. Arkivfoto. Foto:

Erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Chr. Hansen, stiller de kritiske spørgsmål til udmeldingerne fra Novo Nordisk.

Novo Nordisk er dansk erhvervslivs stolthed. En bragende flot virksomhed, som pynter på det nationale regnskab og gør os stolte i udlandet. Imaget er i top. Budskaber og signaler fra Novo-toppen vejer tungt, og det gør, at man risikerer at blive beskyldt for landsskadelig virksomhed, hvis Novo modsiges.

Men selvfølgelig kan man – og skal man – stille relevante og kritiske spørgsmål til udmeldingerne fra Novo Nordisk. Mon ikke også Novo-toppen har forståelse og respekt for det.

Anledningen er regeringens planer om at skære i bevillingerne til den offentlige forskning. En besparelse på otte procent – 1,4 mia. kr. I en kronik i Berlingske advarer Novo Nordisks forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen sammen med direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, om at nedskæringer i den offentlige grundforskning koster tab af penge og arbejdspladser i Danmark. Det offentlige skal spare, bare ikke på forskningen, lyder budskabet med en slet skjult trussel om, at Novo Nordisk i givet fald overvejer at flytte flere job til udlandet.

28BUSMinistermoede.jpg

Det er et legitimt synspunkt, at Novo, der er sat i verden for at tjene penge til sine aktionærer, forsøger at hive flest mulige statskroner til sin egen branche og dermed skabe de bedste rammer for sig selv og sin virksomhed. Men den store statskasse har nu engang kun de penge, som skatteborgere putter i den, og derfor er det politikernes kedelige ansvar at prioritere. Det er og bliver upopulært at prioritere på et så følsomt felt som sundhedsområdet, der har at gøre med liv og død. Krogsgaard fremhæver, at hvis danske virksomheder skal kunne matche og komme et mulehår foran konkurrenterne i udlandet, skal grundforskningen for statens midler være på et højt niveau og give virksomhederne adgang til den absolut nyeste viden.

Den offentlige forskning i Danmark andrager 22 mia. kr., mens Novo Nordisk i 2014 brugte 14 mia. kr. på forskning og udvikling i den 7.000 mand store forsknings- og udviklingsafdeling. Rigtig mange af disse job er i Danmark. På fem år har Novo Nordisk øget denne konto fra 9,6 til 14 mia. kr., en 45 procents stigning. I samme periode er Novo Nordisks nettoresultat vokset fra 14 til 27 mia. kr. – en stigning på 92 procent, og over den samme femårsperiode er Novos aktiekurs næsten firdoblet. Det har altså hidtil været en aldeles glimrende forretning for Novo Nordisk at drive virksomhed i Danmark, og Novo-aktien er blandt de stærkest stigende sundhedsaktier i verden.

Novo

Der er forskel på den offentlige grundforskning og den kommercielle forskning i de private virksomheder. Men hvorfor i grunden? Kunne man forestille sig, at en nedbrydning eller en nytænkning af de historisk klare skillelinjer mellem offentlig og privat forskning kunne give mere, både til staten og til de private virksomheder? Det er en holdningsmæssig farlig vej at træde, jeg ved det, men man kunne vel godt komme lidt længere end i dag ved at gøre op med den berøringsangst, der er mellem offentlig og privat forskning.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen