Berlingske Business

Novo Nordisks rival vil generobre diabetes-tronen

Novo Nordisks rival vil generobre diabetes-tronen - 1
Chefen for Eli Lillys europæiske diabetesforretning, Jeremy Morgan, understreger, at virksomheden følger nøje med i alle Novo Nordisks milliardinvesteringer i nye lægemidler. Foto: Eli Lilly

Efter i nogle år at have underprioriteret diabetesbehandling har amerikanske Eli Lilly brugt de seneste fem år på igen at komme frem i forreste række og tage kampen op mod Novo Nordisk.

Mens antallet af patienter, der får konstateret behandlingskrævende diabetes, vokser støt, kæmper producenterne af diabetesmidler for at blive ved med at tjene lige så mange penge på diabetesmedicin som hidtil.

Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen forudså for nylig i Berlingske Business, at selskabet får svært ved at fastholde ambitionerne om en vækst på ti procent de kommende fem år, fordi konkurrencen skærpes; ikke mindst på det amerikanske marked, som i dag står for mere end halv-delen af Novo Nordisks omsætning.

En anden af diabetesgiganterne, franske Sanofi, er kastet ud i en ledelseskrise, efter at topchefen Christian Viehbacher blev fyret i efteråret; en af årsagerne var angiveligt, at han ikke var meget for at informere bestyrelsen om, hvordan det rent faktisk var fat med selskabets insulinsalg, som er under pres.

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA

Tillid til Eli Lilly

Samtidig er amerikanske Eli Lilly, der ligesom især Novo Nordisk har stolte traditioner for at fremstille insulin, begyndt at røre på sig.

Efter i en årrække at have underprioriteret udviklingen af nye diabetesmidler har selskabet i samarbejde med tyske Boehringer Ingelheim fået fyldt pipelinen op med produkter, som allerede inden godkendelsen er begyndt at sætte deres spor på diabetesmarkedet.

For få år siden var selskabet ikke et, man rigtigt regnede med, når man talte om diabetesbehandling. Selskabet mistede markedsandele og havde ikke rigtigt noget nyt at byde på i sin pipeline. Det kunne aflæses på aktiekursen. Men det seneste år er aktiemarkedet igen begyndt at få tiltro til Eli Lilly-aktien, selv om selskabets markedsværdi fortsat ligger langt under Novo Nordisks.

»I en periode blev vi mere fokuserede på neurovidenskab og mistede overblikket over innovationsplatformen inden for diabetes, men i 2009 skiftede Lilly kurs. En ny dedikeret forretningsenhed begyndte at fokusere på innovative diabetesmidler. Vi kunne se, at der var et behov for bedre behandling af de stadigt flere diabetikere,« siger Jeremy Morgan, der er chef for Eli Lillys europæiske diabetesforretning og har arbejdet i Lilly de seneste 28 år.

»Det betyder, at vores diabetesforskere ikke længere konkurrerer direkte med andre forskningsområder om investeringer, og at vi har kunnet fokusere fuldstændig på diabetes. Det ser vi nu resultaterne af,« siger Jeremy Morgan.

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA

Eli Lilly satser på at opbygge en bred portefølje af diabetesmidler.

»Vi arbejder på tre områder. For det første vil vi generobre vores lederskab inden for insulin med nye langtidsvirkende og hurtigt- virkende insulinprodukter, og vi er i gang med et nyt, innovativt glukoseprogram, hvor vi angriber diabetes fra en ny vinkel. For det andet vil vi udvikle nye lægemidler til type 2-diabetes, og for det tredje udvikler vi lægemidler til behandling af følgesygdomme,« siger Jeremy Morgan.

Senest har Eli Lilly fået godkendt en ny, langtidsvirkende behandling til type 2-diabetes, Trulicity. Der er tale om en såkaldt GLP1-behandling ligesom Novo Nordisks Victoza, der i dag er førende i GLP1-segmentet. Men i modsætning til Victoza skal Trulicity kun indsprøjtes én gang om ugen.

Samtidig er Eli Lilly i gang med at udbygge sin insulinportefølje. Selskabet har hidtil ikke haft den langtidsvirkende insulin i sin portefølje. Men nu har selskabet sin egen langtidsvirkende insulin på vej, ligesom selskabet arbejder på at få godkendt en kopi, en såkaldt biosimilar af Sanofis’ Lantus.

Det sker på samme tid, som Novo Nordisk kæmper for at få godkendt Tresiba i USA efter at have fået nej i første omgang i 2012.

Lars Rebien Sørensen

USA kræver store rabatter

Langtidsvirkende insulin er et af de største forretningsområder inden for diabetes, og udsigten til, at der kommer nye insulinprodukter på markedet, har blandt andet fået amerikanske indkøbere til at kræve store rabatter på forhånd. Det har påvirket salget i USA.

I sidste måned sagde Lars Rebien Sørensen blandt andet til Berlingske Business:

»Vi kan se, at priserne ikke går op i samme grad, som de har gjort historisk. Vi vil stadig vokse i USA næste år, men vi må forvente afdæmpet vækst i vores amerikanske forretning. Vi vil til gengæld vokse mere på volumen og tage markedsandele volumenmæssigt.«

I sidste uge offentliggjorde Eli Lilly en strategiopdatering, hvoraf det fremgår, at selskabet, der også har fokus på kræftbehandling, hjertekarsygdomme og smerte-behandling, i de kommende år forventer vækst i omsætningen på grund af lancering af nye produkter, ikke mindst inden for diabetes.

På den korte bane skuffede virksomheden dog analytikere og aktiemarkedet ved ikke at love så høj indtjening som forventet. Årsagen er dels, at Lilly har foretaget en række omstruktureringer for at kunne tjene flere penge på længere sigt, og at selskabet investerer mange penge i forskning og udvikling.

04BUSObamacare1.jpg

Prispres på diabtesmedicin

Udsigterne er dog lyse for Eli Lillys diabetesforretning, mener Jeremy Morgan, men han erkender, at der er et prispres på diabetes- området i øjeblikket.

»Prispresset er drevet af flere faktorer. Udvalget af diabetesmedicin bliver stadig mere diversificeret, og verden er derfor blevet langt mere kompliceret for læger og betalere. Vores udfordring er at være helt tydelig i fortællingen til vores kunder om hvilke patienter, der får mest værdi af en given behandling,« siger Jeremy Morgan.

Ifølge Jeremy Morgan er det nødvendigt at erkende, at en af de store forandringer på det europæiske medicinalmarked skyldes det økonomiske pres på sundhedssektoren.

»Markedet er et andet i dag. Vi må ændre mindset og være realistiske med hensyn til, at ikke alle patienter får gavn af enhver ny behandling. Det nytter ikke at have innovation på markedet, hvis der ikke er nok finansielle midler til at betale for det. Ingen vil betale, hvis ikke der er en relevant værdi af behandlingen. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Men adgangen til nye produkter bliver ikke så altomfattende igen, som den var tidligere,« siger Jeremy Morgan.

Også i USA blæser nye vinde. Her oplever Eli Lilly også øget priskonkurrence. Ligesom hos Novo Nordisk er virksomheden i høj grad drevet af betalerne mere end af virksomheden selv. Til gengæld er det ifølge Jeremy Morgan endnu for tidligt at udtale sig om, hvilken effekt den amerikanske sundhedsreform, som præsident Barack Obama har indført, vil få på forretningen.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly offentliggør årsregnskaber for 2014 30. januar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen