Berlingske Business

Novo Nordisks fedmesalg i USA overrasker positivt

HEALTH-OBESITY/FDA
Foto:

Novo Nordisks strategi om at tage en høj pris for sit nye fedmemiddel i USA, og så til gengæld kun gå efter gruppen af allermest overvægtige ser ud til at fungere. Trods lille markedsandel målt i volumen har Novo Nordisk nu 27 pct. af markedet målt i værdi.

Novo Nordisks strategi om at gå roligt frem med lanceringen af selskabets nye fedmemiddel Saxenda på det amerikanske marked ser foreløbig ud til at ramme plet, viser tal, som Sydbanks medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen har hentet ind.

Markedet for medicinsk fedmebehandling er i dag meget lille og forholdsvis uopdyrket, og umiddelbart ser Novo Nordisks fremskridt forholdsvis beskedne ud. Siden selskabet lancerede Saxenda i USA i april i år og frem til udgangen af juli har Novo Nordisk nået en markedsandel af de brandede fedmemidler målt i volumen på forholdsvis beskedne fem pct. I maj udgjorde markedsandelen målt i volumen ifølge Novo Nordisk tre pct.

Men målt i kroner og ører ser det anderledes ud for Saxenda, der er op mod syv gange så dyrt som andre fedmemidler på markedet. Novo Nordisk sidder således på 27 pct. af markedet målt i værdi.

LRS

»Trods en lille markedsandel målt i volumen er det lykkedes Novo Nordisk at tage næsten 30 pct. af markedet målt i værdi. Det, synes jeg, er positivt og godt gået, når man tænker på, at Novo Nordisk har valgt en strategi, hvor selskabet går målrettet efter de allermest overvægtige med følgesygdomme,« siger Søren Løntoft Hansen.

Også hos Novo Nordisk er der tilfredshed med udviklingen.

»Det går egentligt ret godt med salget af Saxenda, når man tænker på, at det er cirka syv gange mere kostbart end de andre fedmemidler på markedet. I øjeblikket bliver der udskrevet omkring 2.000 recepter om ugen, og så vidt vi kan se, er det primært til de meget svært overvægtige, som vi har målrettet midlet mod,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk har endnu ikke haft held med at få fuld dækning af fedmemidlet, hverken hos de statslige betalere eller de private forsikringsselskaber. Patienterne, der får adgang til Saxenda, vil derfor selv skulle betale en del af regningen.

Arkivfoto

Til gengæld har Novo Nordisk har fået Saxenda med på listerne hos to af USA største indkøbsorganisationer i apotekerbranchen, ESI og CSV, hvilket ifølge Søren Løntoft Hansen er en anerkendelse af, at midlet trods den høje pris har effekt.

Udviklingen på det amerikanske marked viser også, at Novo Nordisks strategi om at sætte prisen på Saxenda højt og kun markedsføre midlet over for de mest overvægtige med en BMI på over 35 og en eller flere følgesygdomme via 50.000 speciallæger, som har kendskab til GLP1-midler som Saxenda, og samtidig tidligere har udskrevet lægemidler mod fedme.

Novo Nordisk har ganske enkelt sat prisen så højt, at selskabet ikke behøver gå efter et stort volumensalg og derfor ikke er presset til at markedsføre lægemidlet bredt, f.eks. til lettere overvægtige, der ønsker at blive klar til bikinisæsonen.

I sidste ende handler det om at undgå, at Novo Nordisk og selskabets fedmemidler får et dårligt image på længere sigt af en hurtig vej til at tabe et par kilo, eller at det bliver brugt på en måde, som det ikke er godkendt til, dvs. off label-salg.

»Prisen afspejler blandt andet, at Novo Nordisk forsøger at undgå risikoen for et dårligt image. Man vil gerne undgå, at det bliver et middel, man bruger inden bikinisæsonen, og at det bliver brugt off label,« siger Søren Løntoft Hansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen