Berlingske Business

Novo Nordisk opjusterer sine forventninger til driften

qqq
Foto:

Novo Nordisk driftsresultat steg med 51 pct. i de første ni måneder af 2015 til 38,3 mia. kr. Novo skruer en anelse op for forventningerne til den primære drift for hele året fra 19 pct. målt i lokal valuta til nu 20 pct.

Novo fastholder forventningerne til sin salgsvækst for 2015, men skruer en anelse på udsigterne for selskabets primære drift, der får et lille nøk op fra 19 pct. målt i lokal valuta til nu 20. pct. Målt i danske kroner lander Novo Nordisks forventninger på niveau med det ventede på grund af lidt mindre medvind på valutamarkederne de seneste måneder.

Jefe

Novos nettoresultat steg med 33 pct. til 26,6 mia. i de første ni måneder af året, svarende til næsten 100 mio. kr. om dagen, mens driftsresultatet alene i tredje kvartal landede på 12 mia. kr. mod 8,6 mia. kr. i tredje kvartal af 2014.

»Indtjeningsmæssigt viser Novo Nordisk virkelig styrke i kvartalet med en stærk bruttomarginal trukket af valutamedvind. Det giver meget stærk indtjening, som er bedre end forventet,« siger Sydbanks medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen.

»Vi er tilfredse med de resultater, vi har opnået i de første ni måneder af 2015. Salgsvæksten har primært været drevet af Victoza, støttet af den høje vækst i GLP-1-markedet. I tredje kvartal nåede vi en vigtig milepæl med FDA's godkendelse af Tresiba i USA, som vi ser frem til at lancere i begyndelsen af 2016,« siger Novo Nordisk topchef, Lars Rebien Sørensen i en kommentar til regnskabet.

BM

Salget af et af Novos store trækdyr, Victoza, faldt bedre ud end ventet, da GLP1-midlet omsatte for på 4,7 mia. kr. i kvartalet. Til sammenligning solgte midlet for 3,4 mia. kr. i det tilsvarende kvartal i 2014. Markedsvæksten inden for det amerikanske GLP1-segment er accelereret i tredje kvartal i USA som en konsekvens af introduktionen af nye konkurrerende midler.

»Novo lander et meget stærkt salg af Victoza til trods for tab af markedsandele i USA,« lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

For 2016 venter Novo Nordisk en »midt til høj« encifret vækst i salget og resultatet af primær drift. Forventningerne til begge poster er i lokal valuta.

Novo Nordisk står over for lanceringen af det langtidsvirkende insulin Tresiba i USA, hvilket vil være med til at trække omkostningsbasen op for det kommende år.

 

Novo Nordisk

I mio. kr.3. kvt 20153. kvt 2014Ændr.
i pct.
Omsætning26.79222.24920%
Driftsresultat11.9808.56940%
Nettoresultat8.3836.50029%
Egenkapital43.10940.2947%

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen