Berlingske Business
07:52Novos fremtidshåb båret i guldstol frem mod markedet - aktionærer gør klar til fest

Novo Nordisk kæmper for motorvej til Kalundborg

04POL20160302-095623-4-1443.jpg
En motorvej til Kalundborg har lange udsigter. Politikerne på Christiansborg har godt nok aftalt den skal etableres. Men én ting er at aftale det. Noget andet er at gennemføre det i praksis.

Novo Nordisk udvider produktionen kraftigt i Kalundborg i de kommende år, men vejsystemet omkring den vestsjællandske havneby kan ikke følge med. En motorvej til Kalundborg vil ikke kun gavne Novo Nordisk, men hele det vestsjællandske erhvervsliv og give et samfundsøkonomisk overskud på én til halvanden mia. kr., viser ny analyse.

Novo Nordisk vil årligt investere omkring én milliard kr. i sit fabriksområde i udkanten af Kalundborg frem til 2020. Ud over den aktivitet og de arbejdspladser byggeriet skaber, forventer medicinalkoncernen at ansætte 700 ekstra medarbejdere oven i de nuværende 3.400 i Kalundborg.

Men Novo Nordisk har et problem. Landevejene omkring den vestsjællandske havneby kan ikke følge med medicinal­gigantens ekspansionsplaner. Kødannelse i myldretiden, farlige situationer, når landmanden også skal frem med sin mejetærsker, og et stigende antal ulykker, er hverdagen – ikke kun for Novo Nordisk-ansatte, men for alle, der skal til og fra Kalundborg på arbejde.

20DEBJ-RGEN-FR-KI-R-114339.jpg

»Trafikforholdene er allerede nu ved at blive en reel begrænsning på vores vækstmuligheder i området. Det er svært at tiltrække den rigtige arbejdskraft, som ingeniører, og de trafikale problemer er én af årsagerne. Med udsigten til at skulle ansætte endnu flere medarbejdere, vil problemerne kun bliver værre,« siger Henrik Wulff, koncerndirektør for Product Supply hos Novo Nordisk.

Derfor sætter Novo Nordisk nu fart på sit lobbyarbejde for at få etableret en motorvej hele vejen til Kalundborg.

Stor samfundsøkonomisk gevinst

Medicinalkoncernen har fået Copenhagen Economics til at foretage en større analyse af samfundsøkonomien i at bygge motorvejen til Kalundborg, og konklusionen, som Novo Nordisk også har været med til at drage, er, at det ikke kun er medicinalkoncernen, der vil få gavn af en motorvej til Kalundborg.

Den samlede samfundsøkonomiske gevinst løber op i mellem én og halvanden milliard kroner om året, når udgifterne til at etablere motorvejen er trukket fra. Samtidig konkluderer analysen, at andre store Kalundborg-virksomheder som Novozymes, Statoil, National Oilwell Varco og Kalundborg Havn også vil få gavn af bedre transportforhold.

Virksomhederne vil kunne skabe yderligere 500-600 nye job i de kommende år Men også her er adgangen til kvalificeret arbejdskraft en forhindring for vækst.

Køen til Kalundborg

Thomas Lundberg Rand har de sidste to år arbejdet som afdelingsleder hos Novo Nordisk i Kalundborg. Han pendler hver dag frem og tilbage mellem Brøndby og fabriksområdet i Vestsjælland. Han forsøger helt bevidst at styre uden om myldretiderne.

»Jeg møder typisk mellem otte og ni om morgenen, for da er det nogenlunde OK med trafikken. Men de ansatte i produktionen har typisk faste mødetider mellem syv og otte, og da er der kø på vejen ind mod Kalundborg. Mange er tvunget til at tage ekstra tidligt afsted. Det samme gælder mellem tre og fire om eftermiddagen ud af byen,« siger Thomas Lundberg Rand.

Hans oplevelser bekræftes af Copenhagen Economics analyse. Her svarer 47 pct. af de adspurgte Novo Nordisk-ansatte, at de dagligt oplever forsinkelser på grund af trængsel på vejen mod Kalundborg. 37 pct. oplever det et par gange om ugen.

Samtidig oplyser 15 pct. af de adspurgte, at turen mellem hjem og arbejde tager 1,5 time uden forsinkelse, men hele 53 pct. af Novo Nordisk-medarbejderne planlægger at bruge 1,5 time på turen for at kunne møde eller være hjemme til aftalt tid.

Myldretiden er én udfordring. Mindst lige så forsinkende og samtidig farligt er det, at landevejen mod Kalundborg ofte er eneste mulighed for landmænd, der skal have deres tonstunge maskiner transporteret.

»Ofte må man ud i hårde opbremsninger og køre i kø, når en landbrugsmaskine svinger ud på vejen. Nogle bliver fanget på vej til et møde, og det sker ofte, at bilister bliver utålmodige og foretager en lidt hasarderet overhaling. Det ville være en stor hjælp med en motorvej, fordi man slipper for de mange hastighedsskift, og trafikken glider mere sikkert,« siger Thomas Lundberg Rand, der har regnet ud, at han ville kunne skære 30 minutter af sin samlede transporttid om dagen, hvis der var motorvej hele vejen.

Motorvejsprojekter sat i bero

En motorvej til Kalundborg har dog lange udsigter. Politikerne på Christiansborg har godt nok aftalt den skal etableres. Men én ting er at aftale det. Noget andet er at gennemføre det i praksis. Foreløbig er første etape gennemført, mens anden etape, et lille stykke på seks kilometer, netop er gået i gang. Tilbage står de sidste 27 kilometer ind mod Kalundborg.

I en betænkning fra Folketingets Transportudvalg fra marts 2016 hedder det, at »Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tilkendegiver, at forlængelsen af motorvejen forbi krydset ved Knabstrup Møllebakke er et godt projekt, og partierne vil se positivt på en prioritering af projektet i kommende forhandlinger om udmøntning af frie midler i Infrastrukturfonden«.

Siden er der kommet ny regering til, og stort set alle nye, store motorvejsprojekter er sat i bero. Det skete i efteråret 2015 med henvisning til, at de motorvejsinvesteringer, som den tidligere SR-regering planlagde, rammer et anlægsloft. Præcist hvilket anlægsloft, der er tale om, er aldrig blevet helt opklaret, men bundlinjen er, at regeringen ikke mener, der er penge til nye motorveje i øjeblikket.

Novo Nordisk: Brug for handling nu

Koncerndirektør Henrik Wulff fra Novo Nordisk køber dog ikke argumentet om, at der ikke er penge nok. Han afviser også, at Novo Nordisk selv kunne betale med en del af sit store milliardoverskud.

»Vi synes, vi bidrager ret meget økonomisk til det danske samfund i form af skatter. Vi betaler i størrelsesordenen fem milliarder kr. om året i selskabsskatter, og vores medarbejdere i Danmark lægger to-tre milliarder om året i personskatter. Man kan jo tage nogle af de penge til at bygge motorvejen. Det er et spørgsmål om prioritering,« siger Henrik Wulff.

30NAVJakob-Riis-124011.jpg
LÆS MERE: Kronprins i Novo

Set med Novo Nordisk-briller er der brug for handling nu. Ellers vil det i sidste ende gå ud over væksten i Kalundborgområdet.

»Vi er allerede bagud. Vi er for sent på den. Vi har ikke brug for en motorvej i dag, men i går. Vi bruger allerede i dag rigtigt mange ekstra penge på at rekruttere de nødvendige medarbejdere til Kalundborg, og fremover kan vi se, at det bliver en rigtigt stor udfordring. En motorvej ville være et stort skridt i den rigtige retning,« siger Henrik Wulff.

Ifølge Transportministeriet står stoppet for store infrastrukturprojekter fortsat fast.

Til gengæld deler Dansk Folkeparti Novo Nordisks utålmodighed.

»Dansk Folkeparti var allerede i 2009 med til at få afsat de første 400 mio. kr. til udbygning af motorvejsnettet. Vi synes, det er en knippelgod idé at få etableret en motorvej hele vejen til Kalundborg. Står det til os, skal motorvejen færdigbygges så snart som muligt. Vi skal bare lige finde pengene først,« siger Kim Christiansen, der er Dansk Folkepartis transportordfører og næstformand i transport- og byggeudvalget.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen