Berlingske Business

Novo Nordisk holder igen med fedmeeventyr

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA
Foto:

Novo Nordisk står til at få lov til at markedsføre sit lægemiddel over for de 14 pct. af den danske befolkning, der er svært overvægtige. Men den økonomiske virkelighed får selskabet til at gå efter en meget mindre målgruppe i første omgang.

Alt tyder på, at Novo Nordisks fedmemiddel Saxenda kommer på de danske apotekers hylder i løbet af 2015, efter at det danske medicinalselskab torsdag opnåede en positiv anbefaling fra eksperterne i det europæiske medicinagentur, EMA.

Men danskere med stramme bukselinninger skal ikke glæde sig for tidligt. Det kommer i første omgang til at kræve noget ekstra at få tilskud til fedmemidlet end blot overvægt, forklarer Novo Nordisks øverste forskningschef, koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen.

De europæiske eksperters anbefaling er ellers, at Saxenda skal godkendes til at behandle svært overvægtige med en BMI på eller over 30 og overvægtige med en BMI mellem 27 og 30, som samtidig har mindst én fedmerelateret følgesygdom som for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller type 2-diabetes.

Dermed står Novo Nordisk til at få samme brede godkendelse i EU, som selskabet har fået i USA.

Der findes ikke umiddelbart tilgængelige tal for antallet af danskere med en BMI på mellem 27 og 30 og følgesygdomme, men 14 pct. af alle danskere har ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 en BMI på eller over 30.

Dermed er markedspotentialet umiddelbart enormt – til sammenligning er det kun 5,2 pct. af befolkningen, der ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har diabetes. Men ifølge Mads Krogsgaard Thomsen frygter Novo Nordisk, at her og nu vil føles for dyrt for betalerne, i Danmarks tilfælde Danske Regioner, som står for at udbetale medicintilskud, hvis produktet får generel tilskudsberettigelse.

Danske Regioner er i øjeblikket presset, når det gælder udgifter til medicin.

Et notat, som Jyllandsposten referer fredag og som Berlingske også har fået, viser, at udgifterne til receptpligtig medicin alligevel ikke vil falde med én halv milliard kr. fra 2014 til 2015 som ventet, og at udgifterne til sygehusmedicin samtidig ventes at stige med 300 mio. kr. mere end oprindeligt ventet.

Det betyder, at Danske Regioner står med udsigt til at skulle bruge 800 mio. kr. mere på medicin i 2015 end oprindeligt planlagt. Danske Regioner oplyser, at årsagen til at budgetterne for udgifter til receptpligtig medicin ikke holder, især skyldes brugen af blodfortyndende midler og diabetesmidler, herunder især Novo Nordisks Victoza, der indeholder samme stof som Saxenda, blot i mindre dosis.

Danmark er langt fra det eneste land i Europa, som har svært ved at holde medicinudgifterne under kontrol. Og det tager Novo Nordisk bestik af.

”Vi vil være nødt til at være realistiske om den poltiske betalingsvilje. I første omgang vil vi således nok kunne blive nødt til at acceptere en løsning med individuelt tilskud til patienter med en BMI over 35 og én eller flere alvorlige fedmerelaterede følgesygdomme. Samtidig vil vi også være med til at lave nogle aftaler om, at der skal være et godt klinisk respons, således at behandlingen skal afbrydes, hvis den ikke har givet tilstrækkeligt vægttab efter nogle måneder,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

”Vi vil gerne på sigt et trin op, så Saxenda kan ende med at få generelt klausuleret tilskud i Danmark og tilsvarende i andre lande, men realitisk set vil det i første omgang handle om, at få en aftale, hvor lægen kan søge individuelt tilskud på patientens vegne,” tilføjer han.

Novo Nordisk venter at få den endelige godkendelse af Saxenda fra EU-kommissionen i løbet af to til tre måneder. Herefter skal selskabet ud og forhandle med de betalende myndigheder i de forskellige lande. Mads Krogsgaard Thomsen vil ikke fortælle i hvilke europæiske lande, Novo Nordisk forventer at kunne lancere Saxenda først. Dog vil han godt afsløre, at Danmark er med blandt de første i 2015.

”Der bliver tale lanceringer fra land til land. Tilskudssituationen i Europa er overordentlig vanskelig og sværere end i USA, hvor der også er udfordringer,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Ifølge Krogsgaard Thomsen er den økonomiske situation sværere for de europæiske regeringer, samtidig med, at Europa generelt er nogle år efter USA, når det handler om at erkende, at der er brug for medicinsk behandling i kombination med livsstilsændringer, for at komme fedmeepidemien til livs, og at fedme skal betragtes som en kronisk sygdom.

”På længere sigt håber vi, at der også i Europa kommer en erkendelse af, at det bedre for samfundsøkonomien at forebygge fedmerelaterede følgesygdomme som diabetes ved hjælp af medicin i kombination med livsstilsændringer. Men den erkendelse er der ikke endnu,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Trods problemerne med at overbevise betalerne om, at det er en god idé, at give tilskud over en bred kam til medicinsk fedmebehandling, er Mads Krogsgaard Thomsen overbevist om, at godkendelsen af Saxenda er begyndelsen til noget stort på længere sigt.

”Situationen omkring medicinsk fedmebehandling minder mig om situationen omkring type 2-diabetes for 20 år siden. Den gang tog man stadig ikke rigtig type 2-diabetes alvorligt, og havde ikke ret mange behandlingsmuligheder. Analogt hermed tror jeg, at vi om 10-20 år vil stå med en række bedre og mere sikre behandlinger af overvægt, og at overvægtsområdet vil være der, hvor behandlingen af type 2-diabetes er i dag,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk satser da også i øjeblikket stort på fedmeområdet. Selskabet har flere lægemiddelkandidater baseret på nye reguleringsmekanismer i pipelinen, både i de første forsøg i mennesker og i forsøg med dyr.

”Jeg tror på, at vi ved at kombinere Saxenda og lignende midler med andre typer af lægemidler vil kunne nå fra vægttab på 8-9 pct. ved medicinsk fedmebehandling helt op på vægttab på 15 pct.,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen