Berlingske Business

Novo Nordisk bløder-guldæg under pres fra ny konkurrent

Billede
Produktet ACE910 fra schweiziske Roche behandler blødere på en helt ny måde, der i studier virker både mere effektivt og lettere at tage end Novo Nordisks produkter.(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014) Foto:

Novo Nordisk mærker allerede nu konkurrencen fra et revolutionerende blødermiddel, der truer med at stjæle selskabets lukrative patienter inden for hæmofili.

Det kan ske på trods af, at produktet ikke engang er på markedet endnu.

Der er tale om produktet ACE910 fra schweiziske Roche. Det behandler blødere på en helt ny måde, der i studier virker både mere effektivt og lettere at tage end Novo Nordisks produkter.

»Man kan se i vores regnskab, at vi har været under pres på blødermarkedet, ikke mindst i USA,« siger administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen på en telekonference efter offentliggørelsen af regnskabet for første halvår af 2016.

Novo Nordisk har flere midler inden for blødersygdomme, hvor produktet NovoSeven er klart det største. Salget af NovoSeven faldt i første halvår med syv procent til 4,9 milliarder kroner.

06BUSPix3-Jesper-Brandgaard.jpg

I 2015 solgte Novo Nordisk hæmofiliprodukter for 10,6 milliarder kroner, hvilket er en solid stigning fra de 9,3 milliarder kroner, der blev solgt for i 2014.

Men den omsætning gnaver Roches nye middel altså i allerede nu i. Også selv om midlet ikke engang er godkendt til at blive solgt endnu.

»Roche har rekrutteret, og er i gang med at rekruttere, til et stort studie. Det absorberer patienter, der ellers ville have brugt vores eller andres midler. Vi forventer, at studierne vil blive afsluttet i 2017, og at Roche kan få midlet på markedet i 2018,« siger Lars Rebien.

02BUSNovo-Nordisk-202809.jpg

Der er ingen tvivl om, at Roches ACE910 kan koste Novo Nordisk dyrt. Finansdirektør Jesper Brandgaard uddyber:

»Det er specielt patienterne, der bruger NovoSeven forebyggende, der kan skifte til Roches nye middel. Samlet vurderer vi, at det er omkring halvdelen af vores forretning inden for NovoSeven, der er sårbar,« siger han.

FILE SWITZERLAND ECONOMY ROCHE

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen