Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Novo kørt over i kampen om belgisk guldklump

BM
Danske Bo Jesper Hansen, er formand for bestyrelsen i Ablynx, der over to omgange har sagt pænt nej tak til Novos bud. Nu har bestyrelsen accepteret et bud fra franske Sanofi. Foto:

Novo Nordisk er endt i en stor budkrig om biotekselskabet Ablynx. Sanofi byder 45 euro per aktie på selskabet, og byder dermed 50 pct. mere end Novo Nordisk. Det ligner Game Over for Novo i kampen om Ablynx, vurderer analytiker.

Novo Nordisk forsøgte i december at købe det belgiske biotekseskab Ablynx. I to omgange fik Novo en kurv af den belgiske bestyrelse, da buddet ikke var højt nok. Sidste bud fra Novo lå på 30,5 euro per aktie, hvilket bestemt ikke faldt i belgiernes smag.

Og de har haft noget at have det i.

Nu er Novo-konkurrenten Sanofi nemlig på banen med et bud på 45 euro per aktie, og i modsætning til tilbuddet fra Novo Nordisk er buddet blevet accepteret af bestyrelsen i Ablynx. Det franske selskab byder dermed over 3,9 mia euro for selskabet, hvilket er lige i underkanten af 30 mia. kr.

Novo får grønt lys for nyt diabetes-præparat i USA

»Transaktionen er enstemmigt vedtaget af bestyrelsen i både Sanofi og Ablynx,« fremgår det af en meddelelse fra Sanofi mandag morgen.

Dermed ser det ud til, at Sanofi løber med Ablynx lige for næsen af Novo Nordisk.

»Når vi ser fremad, tror vi, at Sanofis globale infrastruktur, beslutsomhed inden for innovation og kommercielle evner vil accelerere vores muligheder for at levere vores produkter. Vores bestyrelse føler stærkt, at denne transaktion repræsenterer attraktiv værdi for aktionærerne og maksimerer potentialet i vores pipeline til fordel for alle vores interessenter,« siger administrerende direktør i Ablynx Edwin Moses i en meddelelse udsendt af Sanofi,

Allerede i fredags var der rygter om en nært forestående budkrig. Ifølge Bloomberg havde belgierne taget kontakt til Novos rivaler Sanofi, Roche fra Schweiz og Merck for at overbevise dem om, at de også skulle komme med et bud på selskabet.

Novo får grønt lys for nyt diabetes-præparat i USA

Sanofi har så bidt på krogen, og det ser mere end almindeligt svært ud for Novo nu, vurderes det.

»At tilbuddet i enstemmighed er godkendt af begge bestyrelser, gør det meget svært for Novo Nordisk at komme tilbage i spillet om Ablynx. Det er sædvanligvis ikke sådan, at man kan komme ind og foretage en fjendtlig overtagelse, når begge bestyrelser er enige,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Fredag blev Ablynx-aktien handlet i 37,50 euro, efter den er steget mere end 70 procent, siden Novo offentliggjorde deres tilbud.

Ablynx arbejder blandt andet med sjældne blødersygdomme, som er et område, hvor Novo Nordisk er godt positioneret med flere midler. Det belgiske selskabs væsentligste aktiv er bløderproduktet Caplacizumab.

Pix-Edwin Moses

Novo Nordisks formål med at byde på Ablynx er at kombinere de to selskabers forretninger inden for blødermedicin. Selvom Novo Nordisk mest gør sig inden for diabetes, så har det danske selskab også et forretningsben, der laver blødermedicin, og som vel nok mest er kendt for præparatet NovoSeven.

Også Sanofi har gode grunde til at købe op i blødermarkedet. For blot en uge siden købte det franske selskab Bioverativ for 70 mia. kr. Omdrejningspunktet for de mange milliarder er Bioverativs to lægemidler rettet mod behandling af blødersygdomme, Alprolix og Electate.

Dermed melder Sanofi sig alvor på banen i blødermarkdet.

»Med Ablynx fortsætter vi med at avancere den strategiske transformering af vores forskning og udvikling ved at ekspandere vores senfase-pipeline og styrke vores platform for vækst i sjældne blødersygdomme,« siger Sanofis administrerende direktør, Olivier Brandicourt, i en pressemeddelelse.

Novo

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen